En dansk moské skal kunne rumme alle

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ærgerlig start for den nye moské

Historien om den nye moské på Rovsingsgade er i høj grad blevet præget af de udtalelser, der er kommet fra Dansk Islamisk Råds talsmand, Mohamed al Maimouni. For nylig kunne vi således læse i Jyllands-Posten, hvordan talsmanden mente, at homoseksualitet er forkert og at betragte som en sygdom. Jeg kan ikke tage nok afstand fra den diskriminerende holdning. Det er et absurd og virkelighedsfjernt syn på homoseksualitet. Og det er selvsagt ikke noget jeg, eller særligt mange andre mennesker i Danmark, er enige i.

Jeg er oprigtigt ked af, at det lykkedes talsmanden at skabe en negativ debat om muslimers holdning til homoseksuelle, og at han dermed tog det store flertal af moderater muslimer, som ikke deler hans holdninger, som gidsler. Vi skal huske, at selvom navnet antyder det, så taler Dansk Islamisk Råd ikke på vegne af alle muslimer, men på vegne af en begrænset gruppe af muslimer i Danmark.

Det er tilmed en meget ærgerlig start for den nye moske i København. Selvom jeg ikke har været involveret i den pågældende moskés tilblivelse, har jeg længe ment, at vi mangler steder, hvor de københavnske muslimer kan udøve deres religion under ordentlige forhold. Det er en dansk værdi at tage ansvar for, at minoriteter i Danmark er inkluderet i samfundet. Det betyder blandt andet, at de også skal kunne udøve deres religion ordentlige steder i stedet for at være henvist til baggårde og slidte kælderlokaler. Det er det, der adskiller os fra de diktaturstater, vi tager stærkt afstand fra.

Behov for en rigtig stormoské

Som nogen måske ved, deltog jeg ikke selv i åbningen af moskéen på Rovsingsgade. Egentlig var det helt udramatisk – men som så ofte før, når snakken drejer sig om integration eller muslimers forhold i Danmark, så er det svært at holde nuancerne. Der var dog ikke tale om en provokation eller et statement. Min manglende deltagelse skyldtes ganske enkelt det kedelige forhold, at jeg havde andre vigtige møder i kalenderen. Når det er sagt, indrømmer jeg gerne, at det ikke var en invitation, jeg ville rydde min kalender for.

Jeg er selvfølgelig glad for, at Københavns muslimer endelig får et ordentligt og værdigt sted at praktisere deres religion. Men som tidligere nævnt, så tager jeg stærkt afstand fra Dansk Islamisk Råds udtalelse om homoseksuelle, og jeg har ikke set nogen fra den nye moske gøre det samme. Jeg deler derfor ikke folkene bag den nye moskes værdier, og jeg er ærgerlig over, at det er lykkedes dem at se ud som om, at de taler på vegne af alle danske muslimer. Det gør de ikke. Ja, vi får nu en ny stor moské i København. Men det er ikke en stormoské.

Det lyder måske søgt, men forskellen er vigtig. En rigtig dansk stormoské er at sammenligne med en dansk domkirke. En ægte stormoske repræsenterer et bredt flertal af danske muslimer og ikke en mindre (konservativ) gruppe. Jeg håber stadig, at vi får en ægte stormoske i København. En ægte stormoske, hvor der primært tales dansk, hvor brobygning og åbenhed er fundamentet, og hvor de demokratiske værdier er i fokus. Sammen med flere andre har jeg tidligere støttet et sådan projekt, og det gør jeg stadig.

Én ting er, at en sådan stormoské vil være en betydelig anerkendelse af de muslimer, der bor i København, og som er danske statsborgere præcis som alle os andre. Men ligeså vigtigt, så vil en ægte stormoské modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam, der bliver prædiket i visse andre miljøer, den vil medvirke positivt til god integration, og den vil kunne afmystificere og udbrede viden om islam på et oplyst grundlag.

Vi har set, hvordan danske folkekirker har bidraget til at samle nationen omkring en rummelig institution, der giver plads til individuelle fortolkninger af kristendommen. Det er på tide, at vi giver de danske muslimer en lignende institution. En dansk stormoské, der kan danne ramme for, at muslimer mødes i en demokratisk institution, som samler frem for at adskille. En stormoské, som anerkender det moderate, og modvirker det ekstreme.