Letbanevækst

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Den kollektive trafik i Aarhus er som bekendt under en årelang omlægning. Efter årtiers sporvognsdrift nedlagde man i 1971 dette fremragende kollektive transportmiddel. Set i bakspejlet var det måske ikke specielt forudseende, men fokus var dengang på busser, busser og busser – forureningen og andre ulemper havde man ikke helt blik for.

Derfor er det naturligvis glædeligt, at der er bred opbakning til etablering af letbanen. Den koster godt nok kassen og forårsager en masse bøvl i etableringsfasen – forhåbentlig ikke efter, hvor letbanen helst skulle vise sig alt bøvlet værd.

Letbanen skal afløse busdriften i de områder, som banen skal betjene, men planen er ikke at gøre den kollektive trafik dyrere. Det kræver imidlertid et passagerertal i en væsentlig størrelsesorden, hvis letbanen skal være rentabel.

På den front regner man dog med flere ubekendte. Således har man kalkuleret med en kraftig vækst i passagertallet i takt med etablering af nye bydele ved henholdsvis Lisbjerg og Elev, hvor letbanen kommer til at køre.

Ifølge Kommuneplan 2009 regner man med op til 25.000 nye indbyggere i Lisbjerg og 10.000-15.000 i den nye bydel, som man på ægte aarhusiansk uheldigvis vil kalde Nye, ved Elev.

Men indtil videre er der ikke skyggen af nye indbyggere de to steder; der er end ikke påbegyndt grundsalg endsige sat byggeri i gang endnu. Det skyldes bl.a. afsæt i finanskrisen og den afmatning, det danske samfund har været underlagt de senere år.

Det forhold er problematisk for letbanen, der gerne skulle begynde at køre i 2016. Kommer udbygningen mod nord ikke, eller i et meget langsommere tempo end forventet, giver det selvsagt økonomiske udfordringer for letbanen.

Skulle tempoet i udbygningen ved Lisbjerg og Elev vise sig vedvarende trægt, er der trøst at hente i Aarhus’ norske venskabsby Bergen. Her har man trods ret så voldsomme protester etableret en bybane, som er bergensernes navn for en letbane. Første etape blev taget i brug i 2010, i år er kommet endnu en etape til, og der er yderligere en etape under planlægning.

Den sidste etape er i øvrigt en 8 km lang rute til Bergens lufthavn i Flesland. 8 km til lufthavnen! Nå, der er ingen grund til at henfalde til drømmerier; der kommer næppe nogensinde letbane til Aarhus Lufthavn ude på Djursland.

Til gengæld kan man drømme om, at når letbanen i Aarhus først er der, vil den også komme til at generere vækst. Erfaringerne fra Bergen er, at bybanen her så at sige har trukket et spor af investeringer i boligbyggeri og erhverv efter sig.

Der er allerede tegn på vækst i det aarhusianske erhvervsliv og øget beskæftigelsesgrad, og denne udvikling kan den kommende letbane forhåbentlig som en slags dynamo bidrage til i de områder, hvor den kommer til at køre.

Dermed får Aarhus både en infrastruktur med forbedret kollektiv trafik og vækst, men der kan komme økonomiske udfordringer undervejs i forløbet – og modsat Bergen bør de aarhusianske bilister ikke betale gildet.