10 aflivninger siden hundelov
15 anmeldelser har resulteret i 10 kamphunde-aflivninger.
Sådan lyder den foreløbige status fra Østjyllands Politi siden Folketinget 1. juli sidste år vedtog den nye hundelov, der gjorde det forbudt at besidde og avle 13 hunderacer samt krydsninger af disse.
Hundeejere, der allerede ejede en af disse racer eller krydsninger fik dog lov til at beholde deres hund. Loven foreskriver dog, at hunden luftes i snor og er forsynet med mundkurv.
Ifølge politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi, er der i politikredsen blev aflivet 10 kamphunde siden loven trådte i kraft.
Politiet har ialt fået 15 kamphunde-anmeldelser.
Det har været om hunde, der enten er blevet indført i strid med lovgivningen eller hunde, som har angrebet andre hunde eller mennesker.
Foruden de 10 aflivninger af kamphunde har politiet tillige fået aflivet flere andre aggressive hunde af andre racer.