Fortsæt til indhold
Aarhus

Nu skydes letbanen i gang

”Det bliver en hel anden måde at bruge kollektiv trafik,” siger direktøren.

I formiddag sætter transportminister Henrik Dam Kristensen og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) deres håndtryk i en betonpille i det nordlige Aarhus.

Håndtrykket symboliserer, at arbejdet med Danmarks første letbane sættes i gang, og i 2016 er den klar til at transportere aarhusianerne rundt.

Ifølge direktøren for Aarhus Letbane, Claus Moshøj, vil den få stor betydning for byen.

Vent under 8 minutter

”Det bliver en hel anden må at bruge kollektiv trafik på i Aarhus. Vi skal til at gentænke den måde busserne kører på, og den oplevelse vi har, når vi kører med kollektiv trafik,” siger Claus Moshøj til P4 Østjylland.

Han fortæller, at letbanen kommer til at køre hvert syvende et halvt minut.

Tre forskellige ejere står bag letbanen: Aarhus Kommune (47,2 procent), staten ved transportministeren (47 procent) og Region Midtjylland (5,8 procent). Læs mere om den kommende letbane her.