FCN-helt glæder sig til guldkamp
"Det bliver en fed kamp mod FC København".
Han havde dårligt nok scoret hattrick i 5-3-sejren over AGF, før Søren Christensen blev bedt om at forholde sig til onsdagens kamp mod rækkens nummer et, FC København.
»Vi glæder os. Det bliver en fed kamp mod FC København. Forhåbentlig en kamp med os på bolden. Vi skal åbne deres stramme defensiv, og vi har masser af selvtillid efter i dag. Selv om vi skal have rettet lidt til i defensiven,« sagde Søren Christensen
Netop forsvaret fokuserede FCN-træner Kasper Hjulmand på.
»Vi har tidligere kontrolleret mange kampe. I dag lavede vi håbløse forsvarsaktioner, så AGF kom foran 2-0 og igen 3-2. Men vores opbyggende spil og evne til at skabe chancer var topklasse. Det var surrealistisk, at vi var bagud ved pausen, men vi tromlede videre, og det har givet os et stort boost,« lød det fra Kasper Hjulmand.