»Mange følte afmagt, nogle var skuffede over, at de ikke selv var begyndt at hjælpe«

Kommer Christian Eriksen, 29 år, nogensinde tilbage som fodboldspiller på topplan? Et spørgsmål, der er umuligt at besvare, efter at den danske landsholdsspiller lørdag aften blev genoplivet i Parken, da han pludselig faldt om.

For 20 år siden gav læge Frank Odgaard hjertemassage på Ståle Solbakken, som spillede i FC København, hvor Frank Odgaard dengang var klublæge.

»Mine erfaringer, også med Ståle Solbakken, er, at det handler om at finde ud af, hvad der er galt. Ellers kan man ikke beskrive over for Christian Eriksen, hvad risikoen er. Hvad sker der, hvis du spiller igen? Det kunne vi med Ståle. Vi fortalte ham, hvad der var galt. Han fik pacemaker. Du kan få hjertestop, men du dør ikke af det, for den tager over, sagde vi til ham,« siger Frank Odgaard.

FC København-spillere lavede strækøvelser på træningsbanen – de havde varmet lidt op.

»Ståle er jo kendt som en spasmager. Han væltede rundt, og alle troede, det var i sjov. Men den var helt gal. Folk skifter farve, når det sker. Man kan se, at det er alvor. De får en kedelig kulør. Det var et tilfælde, at det skete, mens jeg var i klubben. Jeg var der før og efter kampene, typisk. Det var dagen efter en kamp. Jeg sad i omklædningsrummet,« fortæller Frank Odgaard.

Da Ståle Solbakken fik hjertestop, var han 33 år og havde næppe mange år tilbage som spiller. Christian Eriksen er 29 år, på højden af sin karriere.

»Det bliver en afvejning af risikoen for hans eget vedkommende, om han overhovedet mentalt føler, at han vil tilbage og spille. Med Ståle talte vi meget om, hvad der rørte sig for ham. Han ville ikke byde sin familie, at han skulle løbe rundt igen. Han var egentlig ikke selv bange, tror jeg, men han tænkte, at det ville for dumt at fortsætte, og så kunne familien sidde hjemme og være pissebange for, at der ville ske noget igen,« forklarer Frank Odgaard.

I Christian Eriksens tilfælde venter et længere forløb, et efterspil. Akkurat som det var tilfældet med Ståle Solbakken.

»Først og fremmest talte vi med truppen om, hvad der var sket. Mange følte afmagt, nogle var skuffede over, at de ikke selv var begyndt at hjælpe. Alle de følelser skulle ud. Det er helt naturligt. Der var hjælp på vej, og inden man opdager, den er helt gal, går der lidt tid. Så er det naturligt, man trækker sig, når der står en, der formodes at vide, hvad man laver,« husker Frank Odgaard.

I første omgang bliver Christian Eriksen undersøgt på alle ledder og kanter på Rigshospitalet.

»De havde et standardprogram, et slags supereftersyn på hjertet. Det tog normalt en uges tid at køre det igennem på patienten. Det var forskellige målinger, scanninger, provokationstest og den slags. Men fordi der var så meget fokus, de blev overrendt af pressefolk – al den uro betød, at de måtte gemme Ståle Solbakken væk. Ingen måtte vide, hvor han lå. Der var vist en norsk journalist, der havde klædt sig ud som læge og prøvede at komme ind. Det ville de gerne undgå, også af hensyn til de andre patienter.«

Som læge kender Frank Odgaard til de gængse mekanismer, der træder i kraft, når et menneske har været udsat for en traumatisk oplevelse.

»Den ene dag går det godt, næste dag kommer det tæt på. Så kommer efterspillet. Hvad skal der ske? Ståle Solbakken havde nok ikke regnet med, at hans karriere skulle stoppe lige pludseligt. Han havde sikkert en anden forestilling om, hvordan det skulle ende. Så melder spørgsmålene sig med børn og familie, hvad man kan byde dem? Der er også muligheden for, at Christian Eriksen bliver bange og ikke tør spille. Der er mange spørgsmål, der melder sig,« siger Frank Odgaard.

Landsholdets læge, Morten Boesen, arbejder sammen med Frank Odgaard på hans privatklinik Adeas i København.

»Jeg har talt med Morten Boesen efterfølgende. Der var ingen tvivl om, at Christian Eriksen havde haft hjertestop og at han fik hjertemassage. Hans fordel er, at han er i rigtig god form. Jeg er ikke sikker på, at det er et plus, at han falder om midt under en kamp. Man forbruger sin ilt lynhurtigt til musklerne, der er i underskud. Men det er en klar fordel, at man er i form. Det vigtigste var, at der var folk over ham med det samme. For hvert minut der går, uden du får ilt, falder din chance for at overleve med 10 pct. Man skal ikke ligge der alt for længe. Jo længere tid, du ligger, jo større er risikoen for, at du får skader senere. Christian Eriksen er i gode hænder. Rigshospitalet er et af de bedste steder, man kan være, når den slags sker,« forklarer Frank Odgaard.

Den tidligere mangeårige læge i FC København sad i sin bil og hørte EM-kampen i radioen lørdag aften.

»Jeg kunne høre, at det var mere end bare et uheld. Der var ingen nærkontakt, da han faldt om, sagde de. Det var åbenlyst, at noget var helt galt,« bemærker han.

Inde i Parken var Morten Boesen, som Frank Odgaard har arbejdet sammen med i mange år, på job.

»Jeg skrev med Morten Boesen lørdag aften. Han tager det, akkurat som jeg tog det dengang, tror jeg. Det er et stykke arbejde. Nu var det et hjertestop, en fodboldspiller, men principielt kunne det lige så vel være sket nede i Netto. Forskellen er, at der var rigtig mange tilskuere. Man kan ikke forberede sig, men det har vi som læger heller ikke behov for. Vi ved, hvad der skal ske. Der kommer lynhurtigt hjælp. Som læge skal du pludselig være på. Man sidder til kamp efter kamp, og ofte sker der ikke de store ting. De fleste afbrydelser er som regel ikke noget alvorligt. Når det så sker, er man hurtigt på, og man glemmer, at man er på et stadion med 20.000 tilskuere. Man fokuserer på arbejdet. Det er akkurat som at sidde i skadestuen, der sker intet, men pludselig ringer klokken. Det er man som læge vant til.«

Frank Odgaard sendte en sms til sin kollega lørdag aften: »Velkommen i ”klubben”. Held og lykke med de næste dage,« skrev han til Morten Boesen velvidende, at det store arbejde for Christian Eriksen og hele staben venter forude.

Jyllands-Posten har været i skriftlig forbindelse med Ståle Solbakken, som ikke ønsker at udtale sig.