39-årig hollænder vinder Touren efter ny bjergopvisning

Annemiek van Vleuten sejrede igen i bjergene i Tour de France Femmes, som hun vinder samlet.

Artiklens øverste billede
Annemiek van Vleuten var inden løbets start favorit til at vinde Tour de France Femmes, og søndag cementerede hun favoritværdigheden. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Hollænderen Annemiek van Vleuten blev som ventet samlet vinder af den første udgave af kvindernes Tour de France, der officielt bærer navnet Tour de France Femmes.

Søndag sejrede den 39-årige hollænder fra Movistar-holdet for anden dag i træk og forsvarede sin gule førertrøje på 8. og sidste etape.

Sejren var ikke lige så suveræn som hendes magtdemonstration på lørdagens bjergetape, men det var alt rigeligt.

Rytterne skulle blandt andet over to kategori 1-stigninger på de 123,3 kilometer fra Lure til La Super Planche des Belles Filles. Og igen stod det klart, at ingen anden rytter i feltet var i stand til at udfordre Annemiek van Vleuten.

Hollænderen døjede med sygdom tidligere i Touren, hvilket kostede hende tid i begyndelsen, men i de to dage i bjergene kunne ingen følge med løbets forhåndsfavorit.

Søndag kørte Annemiek van Vleuten over målstregen med et forspring på 30 sekunder ned til nummer to, landsmanden Demi Vollering (SD Worx).

Vollering slutter også som samlet nummer to, 3 minutter og 48 sekunder efter Annemiek van Vleuten.

Danske Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) lå på femtepladsen før sidste etape, og hun havde 1 minut og 26 sekunder op til polakken Katarzyna Niewiadoma på tredjepladsen.

Det lykkedes dog ikke danskeren at køre sig på podiet, og polakken sluttede som nummer tre med et minus på 6 minutter og 35 sekunder i forhold til den samlede vinder.

Der var tidligt drama på søndagens etape, da Annemiek van Vleuten fik defekt og måtte overtage en holdkammerats cykel.

Hollænderen kom over et halvt minut efter feltet med de øvrige favoritter, og hun måtte bruge en del tid på at komme tilbage med hjælp fra holdkammerater.

Annemiek van Vleuten demonstrerede derefter sin overlegenhed, da hun flere gange skiftede sin cykel, hvorefter hun igen lukkede hullet til favoritfeltet.

Demi Vollering havde dog ikke tænkt sig at forære sejren væk, og hun testede sin førende landsmand på blandt andet nedkørslerne.

En gruppe udbrydere havde ligget i front i lang tid, men på den afsluttende syv kilometer lange stigning til La Super Planche des Belles Filles sluttede festen for dem.

Seks kilometer fra målstregen rykkede Annemiek van Vleuten fra favoritgruppen.

Kun Demi Vollering var i første omgang tæt på at kunne følge van Vleuten, men lige som på lørdagens bjergetape måtte hun nøjes med andenpladsen.

Vollering kan til gengæld glæde sig over, at hun sikrede sig den prikkede bjergtrøje samlet.

Tre kilometer fra målstregen måtte Cecilie Uttrup Ludwig slippe gruppen med de øvrige favoritter, og hun måtte dermed opgive drømmen om at nå på podiet i Touren.

Danskeren blev nummer otte på etapen, 2 minutter og 50 sekunder efter vinderen.

Samlet bliver Cecilie Uttrup Ludwig nummer syv i Touren, 8 minutter og 59 sekunder efter Annemiek van Vleuten.

Tour de France Femmes har været genstand for næsten total hollandsk dominans.

Annemiek van Vleuten, Marianne Vos (Jumbo-Visma) og Lorena Wiebes (Team DSM) vandt to etaper hver, så tre fjerdedele af de otte etaper blev vundet af en hollænder.

Cecilie Uttrup Ludwig og schweizeren Marlen Reusser (SD Worx) snuppede de øvrige etapesejre.

Ud over den gule førertrøje og den prikkede bjergtrøje ender den grønne pointtrøje hos Marianne Vos (Jumbo-Visma), og endnu en hollænder, Shirin van Anrooij (Trek-Segafredo) sikrede sig den hvide trøje som vinder af ungdomskonkurrencen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.