Iran kan blive det nye hit for turister

USA og EU fjernede i januar måned handelsembargoen mod Iran. Det kan være første skridt mod at gøre Iran til en turistmagnet.

Artiklens øverste billede
Et billede fra Tochal-bjergene nord for Irans hovedstad, Teheran. Foto: Vahid Salemi/AP

Når du i fremtiden skal pakke rejsekufferten, kan det meget vel være, at den sammen med dig havner et sted, som du år forinden absolut ikke havde forestillet dig.

Tilbage i januar måned ophævede USA og EU en række sanktioner mod Iran - og det kan i fremtiden betyde, at det gamle Perserrige mod øst bliver en turistmagnet.

Selv kalkulerer den iranske regering med, at antallet af turister i landet vil være firdoblet om ti år. Således forventer landet, at man i 2025 årligt får besøg af 20 millioner turister. Og det er noget, hotelbranchen er ved at udnytte med etableringen af flere store hoteller, skriver The Wall Street Journal.

Hos Horisont Rejser har man allerede bemærket efterspørgslen på deres rejser til Iran, fortæller direktør Peter Frederiksen til Ritzau Fokus.

- I år har vi 14 rejser til Iran med rejseleder - normalt er der højest plads til 15 rejsende på vores grupperejser. Men på grund af den store efterspørgsel, har vores rejseleder i Iran 18 personer med ad gangen, siger Peter Frederiksen.

Det er især landets lange historie på godt og ondt, der skaber nysgerrighed om landet.

- I Iran får du en fascinerende historie, som går mange år tilbage til Perserriget, men samtidig er der også den nyere historie med den islamiske revolution i 1979. Så der er altså en masse referencepunkter til Iran, som gør, at det er et spændende sted at rejse for det her kulturpublikum, som bliver større og større i Danmark, siger han og fortæller, at Iran har, ud over et hav af historiske bygninger og spændende byer, meget forskelligartet natur at byde på.

- Du kan stå på ski i den nordlige del af Iran, du kan bade ved lækre strande ud til den Persiske Golf, og du kan finde smukt ørkenlandskab mod øst, siger han.

Peter Frederiksen har selv rejst til Iran mange gange de seneste ti år. Og han er blevet overrasket over, hvor mange fordomme der er blevet gjort til skamme.

For selv om styret i Iran er strengt, og der er mange restriktioner, der ligger meget fjernt for mange danskere, så er befolkningen meget åbne over for vestlige turister.

På trods af, at befolkningen er meget interesserede i vesterlændinge og er meget åbne og venlige, så er der stadig mange regler, som kan afholde folk fra at rejse til landet.

Kvinder skal eksempelvis bære tørklæde i offentligheden, homoseksualitet er bandlyst, du kan ikke få alkohol, og har du israelske stempler i dit pas, får du ikke lov til at komme ind i landet.

Men landet kan være på vej i en anden retning. Ifølge Peter Frederiksen er der tegn på, at den iranske præsident, Hassan Rouhani, kigger den rigtige vej, og er i gang med en reformproces.

- Jeg ved ikke, hvordan og hvorledes reformprocessen kommer til at udvikle sig, men der er noget, der tyder på, at der kan være ændringer på vej - og i takt med det, så er jeg ikke i tvivl om, at vi vil se, at Iran vil udnytte det til at blive et land, der henvender sig mere til vestlige turister.

Efter embargoen mod Iran er fjernet, er man blandt andet begyndt at investere massivt i infrastrukturen og hotelbranchen.

Skal du rejse til Iran er det en god idé at læse rejsevejledningen på Udenrigsministeriets hjemmeside, så du ved, hvordan du eksempelvis skal agere, hvis der er demonstrationer, samt hvilke steder du af sikkerhedsmæssige årsager ikke skal rejse til.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.