Få en mere ægte rejseoplevelse med syv smarte apps

Spis middag hos en fastboende, tag på skræddersyet rundvisning med en lokal eller få et lift af en privat bilist. Her er en række apps, der kan gøre din rejse mere interessant.

Artiklens øverste billede
Appen Party With a Local har over 20.000 brugere i 160 lande.

Snup en autentisk bouillabaisse i en privat lejlighed i Marseille. Opdag de fede barer i Lissabon med din nye drukven eller få ægte insider-tip til Dublin direkte på mobilen.

Med din smartphone i hånden er det slut med at føle sig som klassisk turist med uhåndterbare bykort og kurs direkte mod turistfælderne.

En stribe gratis apps til iOS- og Android-brugere giver dig chancen for at komme tættere på de lokale end nogensinde før. Business Insider har udvalgt en stribe af de mest anbefalelsesværdige.

Eatwith

Du kommer næppe tættere på den lokale kultur end med et måltid hjemmelavet mad i et privat hjem. Og det er lige præcis, hvad appen Eatwith tilbyder.

Appen formidler kontakt i 150 lande mellem turister og lokale kokke, der byder på et måltid mad for et beløb.

Værten sørger for maden, mens brugeren blot skal beslutte sig for tid, sted og menu. Og ja – de over 500 kokke er alle blevet blåstemplet.

Tilgængelig for iOS-brugere.

Field Trip

Baseret på din øjeblikkelige lokation og dine interesser får du med Field Trip anbefalinger til, hvad du bør se, spise eller foretage dig i nærområdet.

Ligeså snart du nærmer dig noget interessant, giver telefonen lyd. Om ikke andet kan du blive klogere på lokalhistorie og shopping eller samle et par fun facts op her og der.

Hvis du har tilsluttet et headset eller bluetooth, kan du få oplysningerne læst op, mens du vandrer rundt i byen. Appen trækker på oplysninger fra eksempelvis Arcadia, TimeOut, Zatgat og Eater.

Fås til både iOS og Android.

Meetup

Mød potentielle venner til kaffe, drinks, biografture, koncerter, fodboldkampe eller andet - uanset hvor du er.

Meetup finder lokale med samme interesser som dig, hvad enten du er teknologinørd, naturelsker, sportsfreak eller bare almindelig nysgerrig. Appen henvender sig ikke specifikt til turister, men tillader brugerne at oprette grupper, hvis aktiviteter, du kan deltage i.

Gratis. Fås til både iOS og Android

Party With a Local

Navnet siger det hele. Du er på ferie, så slap af og mød nogle lokale til en tur i byen. Ligesom med Meetup annoncerer brugerne deres planer, så du kan koble dig på en omgang øl, vin eller drinks.

Appen har over 20.000 brugere i 160 lande. Hvis du tilkendegiver, hvad du har lyst til, sørger appen for at du bliver inviteret ud af andre brugere.

Gratis. Fås til både iOS og Android.

UrbanBuddy

I stedet for at havne i den rene fortabelse med et uhåndterbart bykort i hænderne får du klar besked fra lokale, der svarer på stort set hvad som helst inden for to minutter.

For eksempel kan du spørge om det bedste sted at spise brunch – og hvordan du kommer derhen. Appen omfatter lokale anbefalinger og tilbyder dig at reservere, ligesom du kan opnå rabatter i lokale forretninger.

Gratis. Fås til iOS.

Vayable

Denne app tillader turister at komme på alternative rundvisninger – eventuelt efter helt specifikke ønsker.

Det kunne være en tur gennem et slumkvarter i Rio de Janeiro med en hvid rapper eller en guidet løbetur i Paris. Med Vayable kan du foretage dig det meste sammen med entusiastiske lokale.

Blablacar

Med appen BlablaCar kan du lægge billet ind på et lift med en lokal bilist, når der er et ledigt sæde. Og som en lille spøjs finesse kan du vælge, hvor meget du har lyst til at sniksnakke og involvere dig via blabla-indekset.

Appen gør samtidig din transport billigere, da du i princippet kun er med til at dække benzinregningen som en ægte ven.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.