Byen, der skal flytte

I Nordsverige ligger byen Kiruna. Byens fundament er i bogstaveligste forstand begyndt at forsvinde under byen. Nu skal byen flyttes.

Artiklens øverste billede
Om noget er Kiruna Kirke et billede på den særlige ånd, hvormed byen er bygget. Tanken var, at alle skulle kunne bruge kirken. Derfor var der oprindeligt heller intet kors i kirken, men det ville præsten ikke være med til, så nu er der placeret et lille kors ved siden af alteret. Foto: Alexander Højfeldt Lund

Som flyveren dykker ned gennem skyerne, kommer et fremmedartet landskab til syne. Fra luften ligner den laplandske natur i Nordsverige en grafittegning. De sorte grantræer står tydeligt frem på den snehvide baggrund. Ingen bygning, intet menneske i miles omkreds.

Men SAS-flyveren svinger ind mellem fjeldene, og en by kommer til syne i Europas sidste ødemark. Kiruna, Sveriges nordligst beliggende by.

Hjalmar Lundbohm ville gøre Kiruna til et mønstersamfund nord for polarcirklen.

Byen skød frem i landskabet og blev officielt grundlagt i år 1900. Det statsejede svenske mineselskab LKAB er byens grundlag på mere end en måde. Forekomsten af jernmalm i Kiruna og Malmberget er blandt de rigeste forekomster i verden og det økonomiske grundlag for byen. Den åre, mineselskabet bryder, er den største sammenhængende jernmalmskrop i verden, og ingen ved, hvor dybt den går. Den er fire kilometer lang, 80 meter bred i gennemsnit, og mineselskabet har indikationer på, at den kan strække sig ned til to kilometers dybde. Men inden for den nærmeste fremtid vil minedriften få fundamentet under byen til at forsvinde.

Byen slår sprækker

Byguiden Emma udpeger et hak i jorden til venstre for Kirunas stadshus, der i 1964 blev kåret til Sveriges smukkeste bygning. Det er en af to sprækker forårsaget af jernmalmsudvindingen. Sprækkerne nærmer sig byen i takt med, at mineselskabet graver dybere og længere ind under byen. Faktisk har det allerede været nødvendigt at evakuere borgere i Kiruna fra deres huse på grund af faren for sammenstyrtning.

Kirunas grundlægger Hjalmar Lundbohm gjorde meget ud af, at byen skulle være mere end blot indkvartering for minearbejderne. Derfor byggede man også de såkaldte bläckhornshuse. Foto: Alexander Højfeldt Lund

I 2004 advarede LKAB Kiruna Kommune om, at den stadig dybere brydning ville få undergrunden under byen til at revne og fundamenterne under husene til at forsvinde. Midt i juni 2014 underskrev Kiruna by og mineselskabet derfor en aftale om, at mineselskabet giver tre mia. kr. til at bygge et nyt Kiruna op helt væk fra de steder, hvor, der er forekomster af jernmalm.

LKAB mener nemlig ikke, at der skal bygges nyt på steder, hvor jernåren går gennem jorden. Hvis det sker, vil der nemlig være risiko for, at byen vil blive flyttet igen, når minen udvides.

Mere end 3.000 lejlighedskomplekser og huse, flere hoteller, 200.000 kvadratmeter kontorlokaler, skoler og hospitaler vil blive tømt over de næste tyve år, men nye bliver opført. Og den gamle kirke, som efter manges mening er en af Sveriges smukkeste bygninger, bliver skilt ad og genopbygget.

»Kär i Kiruna«

Kiruna Kirke er et eksempel på den særlige ånd, med hvilken byen er bygget.

LKAB's første direktør, Hjalmar Lundbohm, anses for at væres byens grundlægger. Han var uddannet geolog og havde en stærk social og kulturel interesse, og han ville gøre Kiruna til et mønstersamfund nord for polarcirklen, fortæller byguiden Emma.

Kirunas Stadshus blev kåret til Sveriges smukkeste bygning i 1964. Bygningen bruges - foruden som rådhus - også som kunstmuseum. Enkelte ildsjæle arbejder også på at gøre Kiruna til opsendelsessted for rumraketter fra ESA (European Space Agency), mens endnu mere entreprenante typer håber at slå sig op på rumturisme. Foto: Alexander Højfeldt Lund

»Han mente, at kirken skulle være et sted, hvor alle kunne komme. Derfor havde kirken heller ikke noget kors, men det ville den præst, der skulle indvie kirken ikke være med til, så nu står der et lille kors ved siden af alteret,« forklarer Emma, der selv flyttede til Kiruna, fordi hun blev »kär i en kille.«

Det varede ikke ved, men i stedet blev hun »kär i Kiruna.«

Hun beskriver byens særlige ånd som en art nybyggerånd – en pionerånd. Og byen emmer af denne ånd og viljen til at gøre tingene lidt anderledes.

Det ser man blandt andet, hvis man besøger Kirunas stadshus, der huser byens administration, men også fungerer som kunstmuseum.

Gennemtænkte idéer bag byen

Hjalmar Lundbohm var meget inspireret af den såkaldte "garden city-movement," der fokuserede på at planlægge byer som selvstændige samfund omgivet af grønne bælter, som indeholder områder af boliger, industri og landbrug.

Denne tankegang kom til at påvirke Kirunas byplan. På to måder var byplanen nyskabende. For det første er en stor del af byen tilpasset de topografiske forhold og naturens luner i stedet for at følge et klassisk net af kvadrater. Gaderne følger terrænet i et uregelmæssigt mønster, så de kolde vinde omkring bjerget bremses.

For det andet var byens vigtigste bygninger ikke fremhævet som i mange andre byer. De vigtigste bygninger blev spredt ud på flere forskellige pladser i stedet for at blive samlet omkring en enkelt plads. Og i modsætning til andre byer lod man også en grund stå tom til et Folkets Hus midt i samfundet.

Planlægningen af Kiruna var altså meget gennemtænkt. Så er det bare ærgerligt, at man ikke lige tænkte på, at jernminen på et tidspunkt ville undergrave hele byen. Så nu flytter byen altså. Den ny Kiruna by skal efter planen stå færdig i år 2100.

Tre ting at opleve omkring Kiruna

Skiløb:

  • Skiløbet i Lapland er højt besunget, og især skisportsstederne Riksgränsen og Björkliden er kendt for masser af puddersne og skiløb næsten døgnet rundt sidst på sæsonen, da solen aldrig går ned. Herfra er der også mulighed for fantastisk heliskiing på nogle af Sveriges højeste og smukkeste tinder.

Nordlys:

  • Omkring en times kørsel fra Kiruna ligger STF Turiststation Abisko og Aurora Sky Station, der er et af de absolut bedste steder i verden, hvis man har lyst til at se nordlys. I den nordiske mytologi er nordlyset det gærde, aserne byggede af Ymers øjenvipper omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne, og som kan ses på himlen langt mod nord som lyse striber. I virkelighedens verden er nordlyset langt mere kompliceret at forklare. En ting er dog helt sikker: Det er guddommeligt smukt at opleve, og eksempelvis japanerne mener stadig, at nordlyset bærer på stærke, mystiske kræfter, og at børn undfanget under nordlys bliver særligt intelligente.

Icehotel:

  • Det verdensberømte ishotel, Icehotel, bygges her til vinter for 25. gang. En rejse, der startede med en ”lille” iglo på 60 kvadratmeter og blev til et hotel i is og sne på ikke mindre end 5.500 kvadratmeter. Hvert år i november indledes byggeriet af Icehotel, der forestås af et stort team af snebyggere, kunstnere, arkitekter og designere, så der venter hvert år venter de besøgende en ny og helt unik oplevelse, hvis man vover pelsen og tør indlogere sig på hotellet, hvor rumtemperaturerne ligger mellem minus fem og otte grader.

Læser du med fra mobilen kan du se flere billeder her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.