Nyd skærgården fra en camper

Autocampere og lystsejlere har meget til fælles. Begge grupper holder af det impulsive, hvor man letter anker eller drejer nøglen og lægger nogle oplevelser bag sig for at søge nye om næste hjørne eller i næste bugt.

Et af de mest oplagte områder for autocampere set med danske øjne er den svenske vestkyst nord for Göteborg. For de fleste er området kun få timer væk, enten i bil hele vejen eller med færge til Göteborg, Oslo eller Helsingborg.

Når man har sejlet området tyndt i sejlbåd, undrer man sig ofte over, at så få danske campister har fundet ud af, at skærgården både er tæt på Danmark og rummer hav, natur og mulighed for at stifte bekendtskab med et klippelandskab, som ikke findes magen til i Danmark.

Skærgården på den svenske vestkyst fra Göteborg og op til den norske grænse er kendt over hele verden som et mekka for sejlere, hvor der sommeren igennem er god vind, men også beskyttede farvande, så man kan udnytte vinden uden at skulle sejle i de flere meter høje bølger, der ellers følger med hård vind i Kattegat og Skagerrak. Langs hele kysten og i skærgården i Bohuslän ligger fiskerlejer, strande og badesteder tæt sammen med de rødlige granitskær.

Bedre faciliteter end i Danmark

I sommermånederne er der fuld belægning i havnene, så det bedste tidspunkt for camperferie i Skærgården er fra september og et par måneder frem. Så lad sejlerne tage sommermånederne, og nyd selv roen i september til november. Alternativt er foråret en mulighed, inden sejlerne for alvor bliver i overtal.

Hvis man har prøvet at bo i autocamper på danske havne, vil man vide, at hovedparten af de kommunale havne er i en forfatning, der afspejler mange kommuners økonomi.

Her er dårligt vedligeholdte moler og trætte toiletbygninger med graffiti og nedslidte badeforhold. Desuden er Wi-Fi og mulighed for at reservere plads stort set ukendte begreber. Det eneste, der som regel er helt moderne, er priserne på overnatning og strøm!

Modsat forholder det sig i skærgården, der nyder godt af det høje niveau, som de svenske havne generelt har. Havnene er typisk også kommunale, men prioriteres højt i lokalsamfundet og det specielt i skærgården, hvor havnen ofte er livsnerven i lokalsamfundet med færgedrift og direkte adgang til fastlandet.

Gennem de seneste år er der oprettet mange nye pladser til autocampere i havnene, og mange steder er camperne ikke henvist til området bag toiletbygningerne vis-a-vis en lokal containerplads. Nej, her er pladserne med udsigt over havnen, og en del steder er der inddraget dele af molerne til brug for campere.

Den slags campering i første række med bedre udsigt end for de sejlende har vi oplevet på blandt andet Öckerö og Källö-Knipla. Begge steder ligger en times kørsel nordvest for Göteborg, og begge kan nås med færgeruten, Hönöleden.

Bemærk i øvrigt, at en stor del af skærgården kan nås med gratis færger fra fastlandet, idet det svenske Trafikverket driver forbindelserne de steder, hvor der ikke er broforbindelse, og hvor øsamfundene er afhængige af mange daglige forbindelser. Masser af svenskere arbejder nemlig i Göteborg, men bor på øerne. Enten i sommerhus syv måneder om året eller som faste beboere. Færgerne kendes på deres gule bemaling, og ofte er der tale om trækfærger.

Lunt på midten af øerne

Nærheden til havet gør camping i skærgården til en meget afvekslende fornøjelse. På havnen blæser det i reglen rigeligt, mens mågerne akkompagnerer livet i havnen med hæse skrig.

Her sker der altid noget. De små fiskerbåde stævner ud, en langturssejler lægger til eller det lokale event-firma tager en gruppe med på havet for at dykke efter et af de mange vrag, som findes langs hele den lumske kyst. Mange steder er der meget dybt, mens morderiske, undersøiske klipper andre steder skyder op og gør navigation i området til en opgave, der kræver fuld koncentration.

Mange steder er der en lokal fiskehandler, mens visse af restauranterne lukker ned efter højsæsonen. Alligevel er der stadig steder, der har åbent året rundt.

De titusindvis af klippeøer kan virke barske ved første øjekast, fordi vinden, havet og de nøgne klippeflader dominerer. Men øerne forandres totalt, når kaprifolier og kamilleblomster fylder luften med deres krydrede duft, og solen skinner på de pastelfarvede fiskersamfund.

Det meste er afblomstret, hvis du vælger sensommeren/efteråret til en ekspedition ud i skærgården, men find alligevel cyklen frem og tag på opdagelse. Ofte åbner øernes indre sig med frodige områder, hvor klipperne holder vinden stangen. Her har de lokale ofte små haveoaser med fint plejet græs mellem klipperne, eller den lokale skole har en lille idrætsplads. En skærende og rolig kontrast til havnens vind og klippernes nøgne dominans.

Mange steder er samfundene i øvrigt så små, at man har gået øen rundt på et par timer. Så gå trygt langs bryggan med de rødmalede huse, forbi de små fiskerjoller inderst i havnen og følg stien over klipperne, der er slebet bløde af vand og vind, og udforsk den svenske skærgård.