Krydstogt i piraternes farvande
Forude venter seks dage på havet. Gæsterne på krydstogtskibet MS Rotterdam skal først en tur gennem Suezkanalen og derefter videre ud i Det Røde Hav, Adenbugten og Det Arabiske Hav, hvor pirater har deres domæne.
Rigtige pirater ligner ikke Keira Knightley eller Johnny Depp, og rigtige pirater er skydegale.
Så klar er meldingen til gæsterne på MS Rotterdam, da de er til orientering om sejldagene i piraternes farvande. For der er en risiko ved at sejle på de have, som skibet sætter kurs mod.
»Pirater er bevæbnede med rigtige våben. De er høje af stoffer og er ikke bange for at skyde. I første omgang vil de formentlig skyde efter broen, og derfor har vi kevlarjakker klar til brug,« siger skibets hollandske kaptajn, Sybe de Boer, der også fortæller, at der ikke er våben på skibet, til trods for at der tilbage i 2005 var et piratangreb mod et krydstogtskib.
Til gengæld har rederiet bag MS Rotterdam, Holland America Line, øget den i forvejen høje sikkerhed om bord.
Sejlads gennem ørkenen
Lydløst glider MS Rotterdam fra Middelhavet og ind i Suezkanalen. Lydløst, fordi skibets fem 16-cylinders motorer kører med færrest mulige omdrejninger for ikke at hvirvle kanalbunden op.
Mens solen langsomt visker natten væk, åbenbarer en gul, tør og tilsyneladende uendelig stor ørken sig. Ørkensandet skifter fra at være helt fladt til at være formet som klitter eller bestå af høje sandbakker. Farven varierer fra sart lysegult til mørkegult.
Mange steder langs kanalens lave bred ligger der små murede bygninger, hvor der står bevæbnede soldater i camouflagetøj. At de er bevæbnede, ses tydeligt, for der er blot få meter fra skibet og ind til bredden.
Nu er skibets åbne dæk bemandet 24 timer i døgnet både med skibets egne sikkerhedsfolk og ekstra sikkerhedsfolk.
Den 160 kilometer lange Suezkanal er så smal, at der kun er to steder, hvor skibe kan passere hinanden. Derfor er passagen tilrettelagt med to sydgående og to nordgående konvojer i døgnet.
MS Rotterdam er med i dagens første sydgående konvoj, og efter nogle timers stille sejlads bliver skibet nu fortøjet langs kanalen sammen med flere containerskibe for at lade den nordgående konvoj passere.
Cirka hvert 20. minut glider et containerskib forbi, og kun en smal, lav sandbanke adskiller konvojerne.
Først midt på eftermiddagen er der fri passage og dermed mulighed for at sejle videre. Med en eftermiddagsdrink i hånden kan man til bagbord side se Sinai-halvøen med få bosættelser og langstrakt ørken, og til styrbord kan man med mellemrum se grønne egyptiske ørkenbyer.
Den sidste del af sejladsen på Suezkanalen foregår i den mørke aften, men gæsterne er ikke i tvivl om, hvornår skibet forlader kanalen og glider ud i Det Røde Hav. Nu lyder atter den velkendte summen fra skibets motorer, som igen får lov til at arbejde på sejladsen ned gennem Det Røde Hav og på vej mod farvandet, hvor piraterne regerer.
Piratangreb på tilbagetog
Efter den første nat i det piratfarlige farvand står gæsterne op til en smuk blå himmel og en kraftig blæst, der tager høje bølger med sig. To militære fartøjer sejler tæt forbi, mens morgenmaden indtages i skibets restauranter. Meget betryggende, men også et signal om, at det faktisk er et risikofyldt farvand.
Siden 2009 har Natos Operation Ocean Shield været en del af en stor koordineret indsats mod pirateri. Piratangreb og kapringer er da også faldet væsentligt de senere år. Alligevel er de stadig en del af hverdagen på nogle af verdens mest trafikerede sejlruter.
Bølgerne er ikke just behagelige for gæsterne, selv om skibets stabilisatorer afhjælper det værste. Til gengæld er det betryggende at vide, at piraternes små fartøjer ikke kan sejle i så høje bølger.
Masser af ekstra sikkerhed
Nu er skibets åbne dæk bemandet 24 timer i døgnet både med skibets egne sikkerhedsfolk og de ekstra sikkerhedsfolk, der er kommet om bord op til den forestående sejlads. Med kikkert følger de enhver bevægelse på havet og rapporterer alt tilbage til broen.
Pirater er bevæbnede med rigtige våben. De er høje af stoffer og er ikke bange for at skyde.Sybe de Boer, kaptajn
For at vække mindst mulig opmærksomhed bliver skibet stort set mørkelagt om aftenen. Lyset slukkes på de åbne dæk, og gardinerne trækkes for i kahytter, restauranter og barer.
Før indsejlingen til Suezkanalen blev der et monteret to Hyper Spikes, som er bemandet, retningsbestemt lytteudstyr, der på op til 1.500 meters afstand kan opfange lyde fra skibe med kurs mod MS Rotterdam.
Ydermere er der monteret to Long Range Acoustic Devices, som kan udsende højfrekvente lyde i en styrke, der skulle kunne skræmme pirater væk.
Og så er samtlige udvendige brandslanger rullet ud for i første omgang at kunne spule nærgående pirater væk.
I Adenbugten sejler krydstogtskibet sammen med fragtskibe i en anbefalet sikkerhedszone, som er beskyttet af militære fartøjer.
Ydermere rapporterer MS Rotterdam jævnligt position, kurs og fart til UK Maritime Trade Organisation (UKMTO) i Dubai, hvor skibstrafikken overvåges og følges på radar.
Fribord og fart hjælper MS Rotterdam
Flere gæster giver udtryk for, at når et rederi som Holland America Line vælger at sejle i dette farvand, så er risikoen for piratangreb lille. Samme holdning fornemmes hos skibets 600 besætningsmedlemmer, som har deltaget i ekstraordinære øvelser. Hvis skibsalarmen for piratangreb lyder, er deres opgave at få samtlige 1.300 passagerer ind midt på skibet. Væk fra vinduer og åbne dæk.
MS Rotterdam har et fribord på næsten 14 meter, modsat fragtskibe, der har et lavere fribord, hvorfor pirater nemmere kan kaste en rebstige om bord.
Derudover vil MS Rotterdam sejle med en fart på minimum 18 knob. Pirater kan oftest kun kapre skibe, der sejler med cirka 12 knob.
»Selv om risikoen for piratangreb er forholdsvis lille på MS Rotterdam, tager vi ingen chancer. Gæsternes og besætningens sikkerhed har højeste prioritet,« siger kaptajn Sybe de Boer.
Det bemærkede nogle gæster en nat. Skibets fart blev pludselig øget væsentligt til over 20 knob, og det kan høres, når der sættes fuld fart på fem motorer med sammenlagt 57.600 kW.
Vagterne havde observeret nogle uidentificerede fartøjer, som dog senere viste sig blot at være små, fredelige fiskefartøjer.
Trygge passagerer
Umiddelbart virker det da også, som om gæsterne har fuld tillid til, at kaptajnen og hans besætning – godt hjulpet af Nato – har styr på situationen.
De lange dage og aftener bliver ubekymret brugt på skibets store underholdningsprogram, i restauranterne, i barerne, i det veludstyrede fitnesslokale, på de åbne dæk, hvor man sludrer med sikkerhedsfolkene eller i de komfortable liggestole med en bog.
Sikkerhedsfolkene følger skibstrafikken meget nøje, og heldigvis holder piraterne holder sig væk.
MS Rotterdam nærmer sig afslutningen på de seks dage på havet, og forude venter besøg i De Forenede Arabiske Emirater. Efterfølgende sættes kursen mod Indien, hvor det forhøjede sikkerhedsniveau fortsætter. For også i en stor del af Det Indiske Ocean huserer de berygtede pirater fra Afrikas Horn og Somalia.
Tre råd til rejsen
Oplevelser langs Suezkanalen:
- At stå en hel dag ved rælingen og kigge på ørken kan umiddelbart lyde kedeligt, men gør det alligevel. At glide gennem verdens længste 160 km lange flade og menneskeskabte kanal er en oplevelse i sig selv. Betragt det skiftende ørkenlandskab, de små og store egyptiske byer eller bosættelser, der som grønne oaser pludselig dukker op midt i ørkenen. De kolossale fragtskibe, der passerer, og de små undseelige fartøjer, der fisker lige ved siden af. Se den store svingbro fra 2001, El Ferdan, som fragter både tog samt store og små køretøjer over kanalen. Langs kanalen ses også mindre færger, der fragter både mennesker og køretøjer fra side til side.
Søerne på Suezkanalen:
- Ved Lake Timsah-søen på Suezkanalen ligger byen Ismailia, der blev grundlagt i 1863 som base for byggeriet af Suezkanalen. Byen rummer stadig kanalens administration og kan ses fra skibet. Ved Lake Timsah-øen ligger ofte skibe for anker for at lade modsejlende skibe passere. En anden sø er Great Bitter Lake, som er så bred, at skibe her kan passere hinanden.
Foredrag:
- Hvis krydstogtskibet tilbyder foredrag om Suez-kanalen, kan det anbefales at overvære dette for at få indsigt i baggrundshistorien om verdens længste kanal.
Fakta om Suezkanalen
Suezkanalen forbinder Port Said i Middelhavet med Suez ved Det Røde Hav og er med sine cirka 160 kilometer den længste kanal i verden uden sluser. Forskellen på vanddybden i nord og syd er kun omkring 1,2 meter.
Kanalen er konstrueret af franskmanden Ferdinand Marie de Lesseps og blev indviet i 1869. Dengang var kanalkompagniet ejet i fællesskab af den daværende egyptiske vicekonge og Frankrig på en 99-årig aftale. I 1875 købte briterne imidlertid den egyptiske andel af kanalkompagniet og havde denne andel, indtil Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser i juli 1956 nationaliserede selskabet.
Suezkanalen har i flere omgange været lukket på grund af konflikter med Israel – sidst i en syvårig periode fra 1967–1975 på grund af den israelske besættelse af Sinai-halvøen. Efter at Israel opgav besættelsen har alle lande, herunder også Israel, kunnet passere kanalen.
- Åbnet: 1869 og efterfølgende er kanalen flere gange blevet gjort bredere og dybere.
- Længde: Cirka 160 kilometer
- Sparet længde frem for at sejle syd om Afrika: Cirka 11.850 kilometer
- Gennemsnitlig transittid: 15 timer
- Gennemsnitlig antal passerende skibe pr. dag: 50
- Maksimum antal passerende skibe pr. dag: 80
- Kanalafgift: Varierer i forhold tonnage/personer: MS Rotterdam betalte 224.000 US Dollar (ca. 1.250.000 kr.)
Fakta om indsatsen mod pirateri
Natos støtte til det internationale samfunds indsats mod pirateri i farvandet ud for Afrikas Horn er siden den. 17. august 2009 blevet gennemført i rammen af Operation Ocean Shield.
Der er fire hovedopgaver i operationen, som omfatter:
- Eskortering af handelsskibe og afskrækkelse af pirater.
- Indgreb over for piratvirksomhed.
- Opsøgende indsats mod formodede piratskibe.
- Regional kapacitetsopbygning, der bl.a. har til formål at hjælpe regionen med på sigt selv at kunne bekæmpe pirater og endvidere sikre, at landene fremadrettet i større grad kan bidrage til en større maritim sikkerhed i området.
Natos stående flådestyrker, herunder også Danmark, deltager på skift i perioder af fire måneder ad gangen i Operation Ocean Shield.
Området udgør ca. 6,5 millioner kvadratsømil, hvilket svarer til ca. halvdelen af USA's samlede areal.
Operationsområdet for Operation Ocean Shield omfatter det internationale farvand i Røde Havet, Aden Bugten, den nordlige del af Det Arabiske Hav op til Hormuz-strædet og Somalia Bugten ned til Madagaskar.
Kilde: www.forsvaret.dk