Rejsetips til weekendferie i Firenze

De røde tegl kaster et gyldent genskær hen over byens tage i den lune forårssol. Sammen med de fornemme renæssance-palazzoer, der ligger side om side langs floden Arno, fornemmer man den enorme velstand, der i århundreder gjorde Firenze til en af verdens vigtigste kulturbyer.

Her findes arkitektoniske perler og kunstneriske mesterværker til overflod, så find de bedste vandresko frem, for en forlænget weekendtur til Firenze er lig med mange gåture ad små smøger og hen over pittoreske pladser.

Lørdag kl. 8.15

Firenze kan spore sin oprindelse tilbage til 1. århundrede f.Kr. som en romersk koloni, men det var først i Middelalderen, at byen voksede sig stor og betydningsfuld. I 1200-tallet blev byens møntfod, florinen, en dominerende valuta, ikke blot i Italien, men i hele Europa. Dengang fandtes der endnu ikke en samlet nation under navnet Italien. Halvøen var derimod styret af en række selvstændige bystater, og Firenze var en af de dominerende, takket være en stribe driftige handelsslægter.

I 1430'erne blev en af dem – en velhavende bankier-familie ved navn Medici – mere og mere magtfuld, og dens indflydelse påvirker i høj grad stadig byen i dag. Det var nemlig under Medici-slægtens styre, at byen blev hjemsted for en af verdenshistoriens vigtigste kreative eksplosioner i form af en ekspolsion af kunst og kultur.

I 1560 begyndte den daværende hersker Cosimo I Medici opførelsen af et kontorbyggeri til sin voksende skare af bureaukrater. Bygningen, kaldet Gli Uffizi, hvilket oversat til dansk betyder, at kontorerne i dag rummer et enestående kunstgalleri, og ingen tur til Firenze er fuldendt, uden at man har aflagt et besøg hos en af renæssancekunstens vigtigste samlinger.

Michelangelo, Leonardo da Vinci, Raphael, Botticelli og Caravaggio er blot nogle af kunstnerne, hvis malerier hænger i de marmorbeklædte omgivelser. Mængden af betydningsfulde værker er ganske simpelt overvældende, og man kan nemt tilbringe både hele og halve dage i Uffizierne. Tre timer er nok minimum, hvis man vil have tid til at fordybe sig og nyde renæssancekunstens mesterværker.

Det kan anbefales at tage en guidet tur eller leje en audio-guide ved indgangen. Med den i ørerne får man kyndigt forklaret kendetegnene ved nogle af kunsthistoriens vigtigste værker.

Mængden af besøgende kan også være ganske overvældende. Derfor er det en god ide at stille vækkeuret og troppe tidligt op, når museet slår dørene op kl. 8.15. Hvis man vil undgå køen ved billetlugen, kan billetter bestilles hjemmefra på www.b-ticket.com.

Lørdag kl. 11.15

Intet besøg i Italien uden en espresso. Og vil du beholde respekten i en italieners øjne, skal du netop holde dig til espresso, når du drikker kaffe efter morgenmaden. Alle former for kaffe med mælk hører nemlig morgenmåltidet til. Derefter står den på espresso – og kun espresso. Man skal være mere end ualmindelig uheldig for at få serveret en dårlig kop kaffe, så den nærmeste cafe vil tjene formålet.

Lørdag kl. 11.30

Efter en hurtig kop kaffe fortsætter byvandringen rundt i Firenzes historiske centrum. Alene på grund af sin imposante fremtoning er byens domkirke et must – selv i et tætpakket program. 91 meter i højden, 45,5 meter bred og bygget af fire mio. mursten – uden brug af et stillads vel at mærke. Det er ikke uden årsag, at Filippo Brunelleschis kuppel, der troner øverst, anses for at være en af verdenshistoriens store ingeniørmæssige bedrifter.

Opført mellem 1420 og 1434 består den rent faktisk af to kupler – en indre og en ydre. 463 trin er der op i den indvendige spindeltrappe, men den møjsommelige tur op ad de stejle trin er turen værd. Her har man førstehåndsudsigt til de smukke freskoer, som Giorgio Vasari og Federico Zuccari malede mellem 1572-1579.

Lørdag kl. 13

Man skal ikke lade sig snyde af det meget lidt prætentiøse udseende, som Il Pizzaiuolo på Via dei Macci mønstrer udefra. Det kræver et vågent øje, hvis man ikke skal vandre forbi pizza-restauranten, men finder man vej indenfor, bliver man belønnet med en velsmagende og autentisk oplevelse. Der kommer rent faktisk lokale florentinere for at indtage deres pizzaer på restauranten.

Il Pizzaiuolo er hverken fancy, flot indrettet eller får stjerner for sin betjening, men den er lokal og serverer nogle fantastiske pizzaer.

Lørdag kl. 14

Det er blevet tid til at slappe af. Til det formål krydser man Arno-floden og går i retning af Palazzo Pitti. Palæet, der husede Medici-familiens private gemakker, er i sig selv et besøg værd med endnu flere fremragende renæssance-værker, men der er trods alt grænser for, hvor mange basun-engle man kan overkomme på en dag. Derfor kan man i stedet tage et hvil i forårssolen i den tilhørende park, Giardino di Boboli.

Den smukt anlagte renæssancehave blev – selvfølgelig – anlagt af Medici-familien og fungerer som park, skulpturhave og udsigtspunkt. I den store park finder man også et orangeri, amfiteater, lille ø med voldgrav og fontæner. I den nordlige ende af parken ligger et kaffehus, hvorfra man samtidig har et storslået syn over Firenze.

Lørdag kl. 20

Restauranten Golden View i Via Dei Barbi ligger blot en spytklat fra Ponte Vecchio. Men trods sin placering nær en af Firenzes største turistattraktioner/fælder er restauranten en absolut anbefalelsesværdig oplevelse. Det er ikke kun fisk, som fylder menukortet, men det ville være en skam at gnaske sig igennem en calzone, når man kan nyde en veltilberedt tunbøf med sesamfrø, frisk-rørt laksetatar eller delikate østers på stedet.

Restauranten ligger ud til floden Arno, så mens man nyder måltidet, kan man betragte vandet, der dovent driver af sted neden for vinduet, mens man forestiller sig, hvordan købmænd og andre handlende gennem århundreder har forsøgt at tage hinanden ved næsen på den nærliggende Ponte Vecchio.

Hovedretterne på Golden View koster mellem 25-35 euro (ca. 185-260 kr.), og hvis du bestiller bord i god tid, er det muligt at nyde Arno og Ponte Vecchio fra første parket.

>

Søndag kl. 9

Efter at have indledt dagen med en macchiato på en af byens mange maleriske piazzaer, fortsætter den historiske tour de force gennem Firenzes mange monumenter.

Michelangelos statue af David rangerer stort set på højde med Leonardo da Vincis portræt af Mona Lisa på Louvre i Paris og Francisco Goyas malerier på Prado-museet i Madrid. Det er med andre ord et syn, man ikke bør snyde sig selv for. David-statuen stod tidligere på Piazza della Signoria, men blev i 1873 flyttet indenfor på Galeria Accademia.

Søndag kl. 12

Ponte Vecchio er en af Firenzes mest ikoniske byggerier – og det er i sig selv et lille mirakel, at den umiddelbart skrøbeligt udseende bro står endnu.

Broen blev opført i 1345, og den 800 meter lange korridor, der løber over butikkerme, var Medici-hertugens private vej, så herskeren kunne gå uforstyrret fra boligen i Palazzo Pitti til kontorene i Uffizi-bygningen på den anden side af Arno.

I dag er butikkerne, der har til huse i broens små butikker, domineret af guldsmede, men oprindeligt var det byens slagtere, der holdt til på Ponte Vecchio.

Søndag kl. 13

Har man brug for en pause fra byens mylder af turister, er restauranten Trattoria 4 Leoni på Piazza della Passera et godt bud. Pladsen byder på masser af hyggelig lokalstemning, og restaurantens avokado-salat med pinjekerne og emmentaler skulle ifølge lokale kilder være i særklasse.

Søndag kl. 14

Gucci-museet giver indblik i det italienske luksusmærkes stilmæssige udvikling fra de første tasker, som grundlæggeren Guccio Gucci skabte i 1920'erne, til den nuværende chefdesigner Frida Gianinnis elegante Oscar-kjoler. Blandt de mere kuriøse udstillingsgenstande er en Cadillac Seville, som Gucci designede i samarbejde med det amerikanske bilmærke i 1977. Håber man på at få indblik i håndværket bag de dyre sko, tasker og andre designgenstande, går man forgæves på musset, der udelukkende fokuserer på Guccis stil og elegance. Til gengæld får man en fin fornemmelse for det italienske modehus' luksusdesign og et pusterum fra de mange historiske sights – derudover kan museet velsagtens prale af at have Firenzes mest velklædte kustoder.

Søndag kl. 16

Solen skinner – forhåbentlig – fra en skyfri himmel, hvilket kan gøre byvandringen til en ganske lun oplevelse. Derfor skal man huske at spise en af de is, som italienerne er berømte for. Firenze tiltrækker tusindvis af besøgende hen over foråret, sommeren og efteråret, og desværre er en del af byens gelaterier, som is-stederne kaldes, de rene turistfælder, hvor isen er både dyr og dårlig, men de følgende tre steder byder alle på topklasses italiensk is:

Søndag kl. 19

Efter et par timers eftermiddagsshopping er det kun passende at slutte turen til Firenze af med en af byens specialiteter, nærmere bestemt en bistecca fiorentina. Det er en udskæring af enten Chianina- eller Maremmana-kvæg på typisk 800-1000 gram. En bistecca fiorentina steges kun få minutter på hver side, så den er ikke egnet for kødspisere, der foretrækker deres bøf well-done. Et af de bedste steder at nyde den overdimensionerede udskæring er Il Cibreo. Den atmosfærefyldte restaurant ligger tæt på Il Pizzaiuolo på Via Dei Macci og byder på en række italienske – og i særdeleshed toscanske – specialiteter.