Mountainbike og gastronomi i Østrig

Bliv i sadlen, læn jer ind over styret og pres albuerne nedad,« instruerer vores guide, Rainer, inden vi sendes op ad en stigning, der ser urimelig stejl ud.

Flere rødder går på tværs af sporet, og enkelte steder er der V-formede fordybninger i underlaget, så opgaven ser temmelig umulig ud.

Jeg kommer da heller ikke mere end 30 meter op ad sporet, inden jeg må klikke ud af pedalerne og trække cyklen resten af vejen. Det går heller ikke meget bedre for min kone, der følger lige efter.

Til gengæld sætter Rainer sig roligt i sadlen, finder et lavt gear og kommer ubesværet over rødder, fordybninger og løst grus, og et minut senere står han på toppen af dagens første virkelige udfordring.

Cykelakademi

Vi er på dagstur med Bike Academy i Kirchberg, og guiden er i gang med at tjekke vores basale færdigheder, så han kan justere turens sværhedsgrad efter vores niveau.

»Det skal ikke være for svært, men I skal også udfordres,« siger han.

Det næste, Rainer vil se, er vores evner under nedkørsel, men også her kommer vi hurtigt til kort, for han finder en lumsk sti med små sving, løst grus og masser af rødder. Men nu har Rainer set det, han skal, og herfra er turen en ren nydelse.

Vi kører ud gennem Brixen-dalen og tager et par afstikkere ind i skoven, hvor vi leger i terrænet. Rainer giver os udfordringer på det helt rigtige niveau, og for hver gang en ny strækning er besejret, har vi lært lille smule mere om svingteknik, balancepunkt og gearvalg. Den ene succesoplevelse afløser den anden.

Sultne til bords

Efter halvanden time i skoven nærmer klokken sig tolv, og det er tid til frokost. Med beskeden: »Jeg kender en god restaurant, som ligger lige deroppe, 650 højdemeter over os,« begynder vi at køre op.

Temperaturen er på 33 grader, vejen stiger med 14 pct. i gennemsnit, og vanddunkene er ved at være tomme, så vi bliver udfordret endnu en gang. Men frokosten lokker, og efter tre kvarter triller vi ind på et gasthaus med fabelagtig udsigt over bjergene.

Til alle sider er vi omgivet af store bjergmassiver, der alle rager op over trægrænsen. Under os ligger Brixental, hvor små busser og toge kører rundt langt nede.

På bjergskråningerne hører vi klokkerne fra de græssende køerne, og på serpentinervejene kæmper andre mountainbikere sig møjsommeligt op. Inden længe står der et stort fad foran os. Det er fyldt med speck, salami og cornichoner samt et lille udvalg af oste, og sammen med det hjemmelavede brød og nogle kolde drikkevarer er det lige, hvad vi trænger til.

Frokostpausen er en obligatorisk del af Bike Academys dagsture, både fordi den er tiltrængt efter formiddagens timer i sadlen, men også af sociale grunde. Sammen med mountainbikere fra Tyskland, Holland og Israel sidder vi og fortæller røverhistorier, mens vi aftaler at mødes til en ny tur et par dage senere.

Under frokosten underholder Rainer med historier fra sin tid som cykelguide på et stort krydstogtsskib. Han arrangerede ture i de storbyer, hvor skibet lagde til kaj og guidede rundt i både Indien, De baltiske Lande, Grønland og Sri Lanka.

»Vi lagde også til i København på et tidspunkt, og på nettet havde jeg læst om byens seværdigheder, så jeg planlagde en varieret tur. Men efter et par timer langs Strandvejen ved Rungsted stod vi pludselig med vores dyre cykler midt på Pusher Street i Christiania. Det var lidt kontrastfyldt,« husker han.

Skiskole-koncept

Bike Academys koncept minder om det, man kender fra skiskolerne. Der tilbydes alle former for aktiviteter og teknikundervisning, og man kan koble sig på en enkelt dag eller en hel uge, hvis energien rækker så langt.

Hver dag kan man vælge mellem tre forskellige ture, der har hvert sit niveau, så mens eksperterne forlyster sig med masser af højdemeter og udfordrende nedkørsler, tager de mere magelige gondolliften op i terrænet, hvor turen fortsætter ad lette spor. Er man realistisk omkring egne evner, venter der gode oplevelser i det smukke terræn. Børnene er der også tænkt på. De har deres egen KidsAlp-Camp, hvor de i løbet af fire dage i bjergene lærer alle teknikker fra grunden. Et andet tilbud er Divas Bike Camp, og her har mænd absolut ingen adgang.

Turistbureauerne i Brixental har virkelig formået at sætte cyklingen i system, og det betyder, at gæster kommer langvejs fra for at nyde bjergene og dalene fra en cykelsadel. En række hoteller er trimmede til at tage mod cykelgæster, og der tilbydes ruteforslag, små værkstedsfaciliteter og kulhydratrig mad. Er man til E-bike, finder man udlejning overalt, også på hotellerne, og nettet af ladestationer er tæt. I området finder man naturligvis de øvrige adrenalinfremkaldende aktiviteter som rafting, canyoning, paragliding og klatring, men der tilbydes også masser af kulturelle seværdigheder. Og så er der maden! Her har Brixental på alle måder differentieret sig.

KochArt

Jeg tager skoene af og sætter de bare fødder ned i et bad med brune kogler. Det kradser lidt, men på den gode måde, så jeg fortsætter til et bad med småsten samt et med bark. Til sidst sænker jeg fødderne ned i en lille kilde med koldt vand, der kommer direkte fra bjergene. Det føles himmelsk, og fødderne er som født på ny. Kokken kommer diskret hen og fortæller, at frokosten snart bliver serveret.

På cykel er vi kørt op i bjergene for at nyde frokosten på Gasthaus Steinberg. Ved bordene sidder mange pænt klædte gæster, men endnu flere er i cykel- og vandrertøj.

I Østrig har man tradition for at røre sig nogle timer og derefter slutte af med en god frokost, og på Gasthof Steinberg, der serverer gourmetmad, sidder også mountainbikerne og drikker årgangsvin.

Gasthaus Steinberg er en af de restauranter i Brixental, der laver mad efter KochArt-princippet, og får man bord på en af disse, er der garanti for mad med omtanke.

Konceptet så dagens lys for fem år siden, og det helt bærende princip er, at man anvender lokalt producerede råvarer – kødet kommer fra koen på nabogården, krydderierne er hentet i baghaven, og svampene er plukket i nærmeste skov. Der lægges vægt på økologiske fremstillingsprocesser, og man tilstræber at bruge gamle originale opskrifter fra lokalområdet, når maden tilberedes.

Og initiativet har båret frugt. I området ved Brixental har man en af Østrigs tætteste koncentrationer af gourmetrestauranter, så madjournalister strømmer til området for at skrive, og der afvikles workshops i KochArt, hvor alle er velkomne. Desuden kan området prale af at have Tirols eneste restaurant med to Michelin-stjerner.

Kulinarisk nydelse

Vi sætter os til bords, får rosévin hældt i glassene, og kokken præsenterer frokostmenuen. Som appetizer kommer der en lille portion oksehaleravioli i champagneskum, og derefter følger en anretning med kantareller og krydderurter. Hovedretten udgøres af forel med peberrod, mens desserten består af lokalt plukkede bær samt is. Det hele er elegant og smagfuldt serveret, konsistensen er al dente, og de enkelte ingredienser har bevaret deres kraftige og oprindelige smag.

Det er ingen overraskelse, at KochArt-princippet er blevet en succes, men til gengæld udsættes vi for en mindre overraskelse, da vi præsenteres for regningen. Den er nemlig væsentlig mere beskeden, end vi havde regnet med, men en del af KochArt-konceptet er netop, at den gode mad ikke behøver koste ekstra.

Mange muligheder

Brixental i Kitzbüheler Alpen byder på en bred palet af oplevelser, og der er seværdigheder og aktivitetsmuligheder nok til flere ferier i træk. Man kan vælge at holde hele ferien i området, eller man kan benytte området som mellemstation til eller fra turen til Middelhavet.

Østrigs helt store aktiv er bjergene, og dem oplever man i Brixental rigtig godt via de mange cykelruter, og når dagens træning er overstået, venter bjerghytterne, konditorierne og KochArt-restauranterne.

Tre råd til rejsen