Vild frokost under det skaldede bjerg
Odile og Jacquelines måltider er alternative, men velsmagende og mættende. Gå med de franske kvinder på jagt efter vilde planter ved foden af det legendariske bjerg Mont Ventoux. Efterfølgende må du selv gøre en indsats i landkøkkenet, hvis du vil have noget at spise.
Hvis ikke I finder noget, der kan spises, får I ingen frokost.«
Så kontant er meldingen fra Odile Daniel, inden hun sender os ud på bjergskråningerne efter vilde, spiselige planter. Hun har dog et lunt glimt i øjet, så vi frygter ikke for alvor at komme til at sulte.
Vi drager af sted med Odiles hjælper, Jacqueline Toumussin, som har en fletkurv med, og den er det så meningen, at vi skal fylde med planter, krydderurter, bær og blomster, inden turen går tilbage til Odiles landkøkken, hvor frokosten skal tilberedes. Odile bliver i køkkenet og laver forberedelser; hun har nok trods alt lidt spiseligt i baghånden.
Pas på den giftige hyld
Vi kommer ikke langt fra huset i landsbyen Brantes, før Jacqueline gør holdt og plukker nogle blade og krydderurter til kurven. Lidt senere er det små, farvestrålende blomster og hyld, hun tager med sig. Hylden giver anledning til lidt formaning. På den anden side af vejen står en anden hyld, og den er giftig, siger Jacqueline. For Explorers medarbejder ser de to buske ens ud, så det er godt, at vi har sagkyndig indsamlings-assistance med os.
Sådan går vi rundt i og ved Brantes en times tid. De spiselige planter og krydderurter gror frodigt og vildt mellem husene og er hvermands eje, men vi passerer også en have, som vi skal holde fingrene fra, selv om den er åben ud mod vejen. Haven tilhører en ung mand, og på trods af, at hans tomater i flere varianter er højrøde, må han have grønne fingre. Det bugner bare med solmodne sager.
Vi kommer knap nok uden for Brantes, som ligger i Vaucluse i Sydfrankrig på nordsiden af Mont Ventoux, mest kendt for de udfordringer, bjerget byder cykelryttere, bl.a. i Tour de France, og motionscyklister i hobetal. Kæmpen på godt 1.900 meter kaldes også "det skaldede bjerg" pga. den kalkstensørken, som dækker de sidste seks km til toppen. Vi får flere gange et glimt af Mont Ventoux, der tårner sig op over Brantes, da vi går hjem mod Odile og hendes hyggelige køkken.
Fra Paris til det landlige liv
Hun er klar til at sætte os i sving, men kommanderer os først til håndvasken; vi skal ikke risikere maveonde pga. snavsede fingre. Der bliver også
tid til at fritte Odile lidt om hendes baggrund. Hun er uddannet kok og arbejdede tidligere på gode restauranter i Paris. For 14 år siden flyttede hun til Brantes med sin mand, Pierre, og deres to børn, der nu er voksne og flyttet hjemmefra. Hun drev madlavningsskole og lavede mad til fester m.v., men vidste meget lidt om de spiselige, vilde planter. Det lærte hun af Jacqueline, som har tilbragt hele sit liv i Brantes og omegn.
Deraf kom ideen med at tilbyde turister workshops med planteindsamling og tilberedning af et måltid, og nu har Odile og Jacqueline ca. 300 gæster om året. Normalt er der 5-10 deltagere i en workshop, men Odile har prøvet at have 27 japanere på én gang i det ikke alt for store køkken. Det gik fint med japanerne, siger hun, hvorimod 10 italienere skabte kaos.
Alle mand i sving
Slut med snakken, nu skal der laves frokost. Alle mand bliver sat i gang med at snitte, pille, blande osv. Lidt nødvendigt arbejde med en blender tager Odile sig selv af, mens Jacqueline står for at vende nogle tynde pandekager med grøntsagsfyld i en pande med glovarm olivenolie.
Helt ærlig: Jeg mister overblikket over, hvad vi tilsammen har gang i, men får dog noteret den ret, jeg selv frembringer under Odiles mundtlige anvisninger (hun taler glimrende engelsk, og det er en stor hjælp, når ens franske led skibbrud allerede i gymnasiet): Gedeost skæres i småstykker og blandes med findelt rød peber, mandel, rosin, hvidløg, salt og peber.
Det blendes let, og jeg smører det på overskårne figner. De sættes på et fad og pyntes på toppen med en blomst – voila!
Jeg husker, at vi havde figner og blomster med hjem fra indsamlingsturen, men resten af ingredienserne var vist i Odiles køkken i forvejen.
Det gør intet. Mine med-workshoppere har frembragt lignende delikatesser og anrettet dem smukt, og nu bæres det hele udenfor og serveres på et langt bord med bænke og parasol.
Vi er jo i Frankrig, så selvfølgelig er der brød og vin til måltidet – det eneste, vi ikke selv har bearbejdet.
Det smager himmelsk, og det mætter. Det havde en kødelsker som undertegnede ikke ventet, for måltidet er vegetarisk. Alle Odiles madlavnings-workshops er vegetariske, men hun er ikke fanatisk. Hun spiser kød, men ikke alverden, og det skal være kvalitetskød.
Selv om vi er i Sydfrankrig, bliver det lidt køligt denne septemberdag, hvor den kolde mistralvind fra Alperne klemmer sig ned gennem Rhone-dalen, så vi rykker bord og bænke ud på gaden for at nyde dessert (også selvlavet) og kaffe i solen. Ikke noget problem at sidde på gaden, for den er så snæver og stejl, at der ikke kører biler.
De fodgængere, der passerer, hilser og kommenterer venligt, og det hele er bare så hjemligt som en familiemiddag.
Tre råd til rejsen
- Vaucluse: Departement i Provence i det sydøstlige Frankrig, øst for floden Rhone og nord for floden Durance. Avignon er hovedby og turistmagnet pga. pavepaladset og den "halve" bro ud i Rhone, men gå også en tur i de snævre, brolagte gader og se gamle vandmøller og huset, hvor aperitiffen Pernod blev "opfundet". Mont Ventoux tiltrækker mange cykelturister, og her køres legendariske cykelløb. Skal cyklingen være mindre udfordrende, kan man opsøge Luberon i det sydlige Vaucluse, hvor hyggelige bjerglandsbyer ligger tæt. Fontaine de Vaucluse er kendt for sit storladne, underjordiske kildevæld, og herfra kan man sejle i kano eller kajak til l'Isle sur la Sorgue.
www.provenceguide.com, www.rendezvousenfrance.com
- Vin på engelsk: Vaucluse er vinland. Hvem kender ikke navne som Cotes du Rhone, Cotes du Ventoux og Chateauneuf du Pape. Mulighederne for at besøge vingårde og smage på vinene er utallige, men nogle gange kan det knibe for danskere at forstå de franske forklaringer. På engelsk går det bedre, så her er et par muligheder, hvor ejerne har engelsk som modersmål og derfor også gerne viser rundt på det sprog: Domaine de Mourchon, La Grande Montagne i Seguret, og Chateau Unang, Route de Methamis i Malemort-du-Comtat.
www.domainedemourchon.com, www.chateau-unang.com
- Lav din egen kosmetik: Huile & Sens, Laboratoire Centiflor i Entrechaux, nøjes ikke med at sælge kosmetiske produkter; firmaet lader også besøgende kunder fremstille den selv. Man udstyres med glas, kolber, pipetter, fintmålende vægt m.v. og får stukket en "opskrift" i hånden. På bordet foran én står råvarerne, og så blander man selv – lidt som i skoletidens kemitimer. En interessant og anderledes ferieoplevelse, som koster 25 euro (ca. 190 kr.), men så må man også tage det selvfremstillede skønhedsprodukt med hjem.