Fortsæt til indhold
Rejser

Fortidens handelscentrum

Arkæologiske udgravninger på Qatars nordkyst viser, at landet har været centrum for handel mellem øst og vest, længe inden olien kom til.

NINA FAURBY

Qatar er i dag kendt som et af verdens hurtigst voksende økonomier, men nylige arkæologiske udgravninger på landets nordligste spids, Al Zubarah, har afsløret, at Qatar allerede i det 18. og 19. århundrede var et livligt handelscentrum.

Halvøens strategiske placering midt på den maritime handelsrute mellem øst og vest gjorde landet til et center for især perlehandel i hele Golfregionen, indtil krig og stridigheder lagde området øde i 1811.

Vigtige historiske rødder

Gemt under tykke lag af sand og støv har et hold af arkæologer ledt af Københavns Universitet i dag fundet velbevarede rester af en stor handelsby med husmure, et organiseret gadesystem og moskéer.

Stedet er unikt, fordi lignende områder i regionen for længst er ødelagt eller erstattet af nyere byggeri.

Stedet er unikt, fordi lignende om

råder i regionen for længst er ødelagt eller erstattet af nyere byggeri. Netop derfor blev Al Zubarah som første sted i ørkenstatens optaget på Unescos liste over verdenskulturarv i juni 2013. De historiske rødder har vist sig også at have en helt særlig betydning for den lokale befolkning:

»Vi oplever en stor interesse for vores udgravninger og den historie, vi dermed bidrager med om Qatars oprindelse og tidlige befolkning. Der er ingen tvivl om, at fortiden som beduiner og perlefiskere stadig spiller en vigtig rolle for befolkningens identitet, selv om de i dag er blandt verdens rigeste nationer. Mange lokale kører endda herop på picnic-tur i weekenderne,« fortæller arkæolog Ingolf Thuesen, der har ledt udgravningerne ved Al Zubarah siden 2009.

Informationscenter på vej

Der er planer om at åbne et besøgscenter i forbindelse med den arkæologiske udgravning. I dag kan besøgende lære mere om området ved en informationspavillon ved Zubarah Fort fra 1938, mens plancher ved udvalgte ruiner fortæller mere dagliglivet i den historiske by samt det aktuelle udgravningsarbejde.

Vil man læse mere om udgravningerne ved Al Zubarah, kan man besøge hjemmesiden: www.alzubarah.qa