Det vilde liv i Svendborg

Stjerner lyser på et stort lærred, som er spændt ud under loftet. Ulvehyl, fuglekvidder og lyden af rindende vand strømmer ud af et musikanlæg i hjørnet af rummet, mens lysbilleder, som ligner hjorte og fugle, glider over væggen. En skoleklasse sidder på række foran en samling udstoppede dyr i forskellige positurer. I kakifarvet vest og brun hat går Simon Høegmark omkring i lokalet.

»Jeg er taget af sted til Europas sidste urskov for at undersøge, om der stadig findes bisoner,« siger han, mens han klapper en stor, udstoppet bisonokse på ryggen. »I må gerne holde hinanden i hånden, for på et tidspunkt kommer det til at blive rigtig, rigtig uhyggeligt.«

»Tsk,« lyder det fra nogle af de halvstore skoleelever, som sender hinanden skeptiske blikke. Andre lytter allerede opmærksomt.

Inddrager følelser

Vi er på et museum i Svendborg, men lyden, lyset og lugtene skaber en illusion om, at vi står midt i urskoven. Simon Høegmark er formidlingsansvarlig på Naturama, et naturhistorisk museum, som inddrager alle sanser og bruger skuespil og fortællinger i udstillingen. I dag underviser Simon Høegmark en 6. klasse. Men i stedet for at holde foredrag lærer han børnene om bisoner ved at fortælle en historie.

»Læring er mest effektiv, når den foregår gennem følelser. Derfor bruger vi fortællinger, når vi underviser. Men det er ikke kun ren underholdning. Jeg sørger hele tiden for at inddrage noget fagligt,« fortæller Simon Høegmark, som er uddannet folkeskolelærer og med jævne mellemrum underviser skoleklasser på Naturama.

Der er både filmklip, klassisk musik, lydeffekter og glimtende lys på museet. Efter en periode med faldende besøgstal blev museet bygget om, så det i dag er et sanseteater, hvor besøgeren får en følelse af at befinde sig midt i naturen. Siden ombygningen er besøgstallene steget støt.

»Først var der et ramaskrig. De fleste naturhistoriske museer er meget traditionelle, og nu skulle vi pludselig til at lave teater,« siger Simon Høegmark. »Men det har alt sammen ændret sig. Nu bliver andre museer inspireret af os.«

Hav og himmel

Det utraditionelle museum er inddelt i tre niveauer: vand, land og luft. Nederst i museet er der hvalskeletter, sand og fisk. Temperaturen ligger lidt under stuetemperatur, og når man bevæger sig omkring, er det let at forestille sig, at man befinder sig under havets overflade. Hvis man går op ad trapperne, kommer man til himlen. Her kan man se glasskabe med et mylder af udstoppede fugle og betragte et lærred, som både kan ligne en stjerneklar nattehimmel og et rasende uvejr.

Børnene, som i dag bliver undervist af Simon Høegmark, sidder midt mellem himlen og havet i den afdeling af museet, som forestiller landjorden. Her er udstoppede bisoner, legende ræveunger, brølende hjorte og skærme, som viser filmklip fra naturen. Simon Høegmark fortæller børnene en historie om en ulveflok, der jager bisonokser. Der lyder ulvehyl, snerren og skæbnesvanger musik fra anlægget.

»En lille kalv kunne ikke følge med. Jeg ser til, mens ulven sætter tænderne i struben på den,« siger Simon Høegmark med et forfærdet ansigtsudtryk. Alle børn lytter nu i stilhed.

»Men hjemme venter to små, sulte ulveunger. Da de voksne ulve kommer tilbage med kød, kan ungerne endelig blive mætte. Og en af de små ulveunger er nu blevet den største ulv i den sidste urskov i Europa.«

Lyset bliver tændt. Nu sætter Simon Høegmark børnene i gang. De får til opgave at lave deres egne fortællinger om naturen, som de skal opføre for hinanden. Den utraditionelle undervisning indeholder også et eksperiment, hvor en pige fra klassen får bind for øjnene og rører ved en levende slange. De andre børn hujer, mens hun rækker hånden frem og lader fingrene glide over slangens snoede krop.

Forskellige historier

Lydene og lyseffekterne kan ændre sig alt efter, hvilken historie Simon Høegmark fortæller. Rummet kan både skabe illusionen af dag, nat, snestorm og solskin. Og så kan anlægget spille lydene fra forskellige dyr. Simon Høegmark optræder med fortællinger om naturen for skoleklasser i hverdagene og børnefamilier i ferierne. Fortællingerne er resultatet af et treårigt forskningsprojekt, som er støttet af både Kulturarvsstyrelsen og Undervisningsministeriet. Simon Høegmark har været leder af projektet, som sluttede i 2010.

På Naturama tror man på læring gennem oplevelser. Og skal man tro børnene, er det en god ide.

»Da jeg fik bind for øjnene, blev jeg lidt bange, for jeg vidste godt, at det var en slange, jeg skulle til at røre ved,« siger Ida-Sofia fra 6. klasse. »Men bagefter var det ikke så slemt. Det er helt sikkert sjovere end at sidde i klassen.«

Læs også: Landet rundt på weekend