Det eksotiske Finland
Med sine grantræer, søer, træhuse og elge kan Finland minde om Sverige og Norge. Og så alligevel ikke. Finland er noget særligt.
Det kan være nemt nok at forstå ord som bussi, kioski og franskmanni, men bliver man tiltalt med anteeksi eller finder kukkakaali på menukortet, er det umuligt at gætte sig til, hvad det betyder.
Én ting er, at det er umuligt at forstå det finske sprog, der overhovedet ikke er beslægtet med de andre nordiske sprog, men også arkitekturen, historien og traditionerne er anderledes.
Finland har hørt til Sverige og siden Rusland og opnåede først selvstændighed i 1917. Og når man bevæger sig rundt i Helsingfors, minder byen om en blanding af svensk og russisk med de mange brede boulevarder, sporvogne og jugend-bygninger i afdæmpet gråt, gult eller sandfarvet og klipperne, der kigger frem mange steder. Ligesom man kan høre folk tale både russisk og svensk foruden naturligvis det dominerende finske.
To sprog
Byen huser et russisk mindretal, som præger miljøet med et par russiske restauranter, tesaloner og en del harmonikaspillende gademusikanter. Det svenske er dog langt mere iøjnefaldende. Finland er officielt tosproget, så gadeskiltene i Helsingfors (Helsinki) er på både finsk og svensk - og hvis man forsvensker sit danske, kan man gøre sig forståelig mange steder i butikker og på restauranter.
Men de finsksprogede finner udgør langt den største del af befolkningen, og med mindre man bevæger sig rundt på "Svenskekysten" mellem Kristinestad og Kokkola i det sydvestlige Finland, skal man ikke regne med, at folk taler ret meget svensk.
Finlands skæbne under Anden Verdenskrig var hård. Verdenskrigen kom oveni Vinterkrigen 1939-1940 og Fortsættelseskrigen 1941-1944 mod Rusland. Krigene tærede så hårdt på landet og økonomien, at finnerne afleverede deres vielsesringe til støtte for landets økonomi og sendte mange af deres børn afsted til de andre nordiske lande. Sågar hestene blev udskrevet til krigstjeneste. Selv langt op i det 20. århundrede var landet præget af forholdet til den store nabo mod øst, som man var nødt til at være på god fod med.
Højteknologisk nation
I dag er Finland en del af såvel EU som Euro-land, kendt som en højteknologisk nation med Nokia i spidsen og berømmet for sine arkitekter og designere. Og Aaltos bygningsværker, Marimekkos mønstrede tekstiler og mobiltelefonerne præger gadebilledet i Helsingfors. Men byen er også tango og karaoke-barer, hvor finnerne synger fædrelandets tango-sange og slagere. Og på havnen kan man spise helstegte små, panerede fisk med hoved, finner og det hele, som indtages friske fra panden i en af boderne og spises med hvidløgsdressing.
Temperaturfald på 78 grader
Én ting, man bør prøve, når man besøger Finland, er landets sauna. Når finnerne bygger et hus, har det en sauna - også selv om der er tale om et lillebitte sommerhus uden el, gas, vand og varme. Og langt de fleste beboelsesejendomme i landet råder over en sauna - hvis ikke til hver lejlighed, så findes der en fælles for ejendommens beboere.
En tur i finsk sauna adskiller sig fra det, vi kender, ved, at saunaen ikke er helt så varm som i en dansk svømmehal. Den stærke varme kommer, når man smider vand på saunastenene eller lukker damp ud af ovnen, så der kommer en fugtig varmebølge, som langsomt aftager igen.
Når man har fået varme nok, skal man afkøles i koldt vand - eller alternativt rulle sig i sneen. Er saunaen optimalt placeret, tager det ikke mange skridt, før man kan dyppe sig i søens eller havets kolde vand. Og hvis luften kun er seks-syv grader varm, kan man se dampen om kroppen, når man går i søen.
Selv om det kolde vand bider, føles det friskt og behageligt, fordi man i forvejen er så varm - og fornemmelsen i kroppen efter et par ture mellem sauna og sø er fantastisk. Men det kan gøre lidt ondt at få sæben ud af håret.
Brændeknuder og gardisette-gardiner
Hvis man ikke kender en finsk familie, som inviterer indenfor i dens sauna, er der alligevel mange muligheder for at prøve den traditionelle finske sauna. Et godt bud på en traditionel saunaoplevelse er Kotiharjun Sauna Oy, som ligger tæt ved metrostationen Sörnäs i et gammelt arbejderkvarter i Helsingfors. Her kan man om vinteren finde et par mænd med moustache, der læser avisen udenfor kun iført et lille håndklæde i syv graders frost og en isnende vind fra de russiske stepper.
Der er en sauna til mænd og én til kvinder, de er kæmpestore med plads til et sted mellem 30 og 50 personer i hver, saunaovnen er gigantisk, og brændeknuderne står klar ved siden af ovnen, så der er ikke noget med elektrisk fusk, men den rigtige duft at træ. For 48 kroner får man adgang til omklædning med gardisettegardiner, aflåst skab, finske formiddagsaviser og hårtørrer - og for ekstra 37 kroner kan man blive vasket med træuld af den store vaskedame, som også vasker hår på én.
Desværre skal man tale lidt finsk, hvis man vil sludre med den robuste finske dame ved siden af på bænken. Men forstår man finsk, fortæller hun måske historierne om, hvordan folk juleaftensdag står i kø uden for saunaen hele eftermiddagen, fordi man selvfølgelig skal være helt ren, inden man fejrer jul. Lørdag er også en stor saunadag, da hele familien får fjernet ugens stress og snavs, inden man rigtigt kan holde weekend.
Sult og sauna
Man bliver meget sulten af at gå i sauna - restaurant hedder ravintola på finsk, og en af de gamle og smukke er Elite, der er indrettet i jugend-stil og ligger i bydelen Töölön, tæt ved Scandic Hotel Continental og Radisson Hesperia.
Her serveres traditionelle finske retter med elg og rensdyr, og om aftenen forefindes en dørmand, som kan eskortere gæsterne ud, hvis de er for fulde. For en bedugget og sovende bar- eller cafégæst er ikke noget særsyn - heller ikke kl. otte om aftenen på et pænt sted.
Skål med Pellonpaa
Er man glad for stemningen i Aki og Mika Kaurismäkis film som "Ariel" og "Manden uden fortid", kan man i stedet besøge Kosmos i Kalevankatu, der skulle være filmbrødrenes stamsted, når de opholder sig i Finland. Her er der hvide duge på bordene og finske retter på menuen, men man kan godt nøjes med at drikke en af de lokale øl som Lappin Kulta eller Karhu.
Kaurismäki-stemningen fortsætter rundt om hjørnet i Eerikinkatu/Eriksgatan, hvor brødrene ejer Corona Bar og Moskova, der ligger side om side. Sidstnævnte serverer ikke kaffe, men man falder godt ind i miljøet på den meget lille bar, hvis man nipper til en vodka, mens man kigger på fotografiet af den finske skuespiller Matti Pellonpaa, der var en del af det faste hold i de tidlige af Aki Kaurismäkis film.
Når man alligevel er i dette område, og måske efter et par øl kan bruge et toilet, findes toilettet med byens bedste udsigt i nærheden. Oppe i tårnet på Hotel Tornio ligger en bar med udsigt over byen - og her kan man besøge dametoilettet, hvor hele Helsingfors ligger for fødderne af én, mens man sidder på toilettet. Udsigten fra herretoilettet skulle ikke være helt så storslået.
Tag varmt tøj med
Som i andre storbyer sker der noget i Helsingfors hele året. Men der er koldt i Finland om vinteren, så hvis man besøger byen i december, vil selv den tykkeste hue og de største støvler ikke sikre, at man rigtig kan slentre omkring i byen uden at blive meget vejrbidt. Man bør besøge Finland, inden isen lukker sig - medmindre man tager på landet, hvor man kan stå på ski eller køre i bil på de frosne søer.