Zoneforbud, straf, bøder og betalt politi: Politikerne vil (igen) gøre op med fodboldbøller

Urolighederne efter pokalfinalen mellem Brøndby IF og FCK har endnu engang sat fokus på fodboldbøller herhjemme. Politiet kaldt balladen Kristi himmelfartsdag den værste siden 2000, og i alt endte det med 14 anholdelser.

I kølvandet på urolighederne foreslår Dansk Folkeparti nu, at voldsmændene helt skal forhindres i at komme ind på stadion.

»Jeg mener jo, at man skal give fodboldbøllerne zoneforbud; altså bruge de samme redskaber, som man gør med rockere og bandemedlemmer. Hvis de ikke kan opføre sig ordentligt, når der er fodboldkamp, så skal man altså give dem et zoneforbud, så de ikke er i stand til at møde op,« siger retsordfører Peter Kofod (DF).

Det forslag vinder gehør hos Venstres idrætsordfører, Britt Bager, der kalder zoneforbuddet en »glimrende idé«. I hvert fald på papiret. For hvordan skal politiet egentlig udpege en håndfuld bøller blandt 2.000 kåde fodboldfans i ens trøjer, pointerer hun.

Peter Kofod peger også på en række andre tiltag, som kan styrke sikkerheden på og omkring de danske stadioner. Blandt andet nævner han muligheden for flere vagter, servicetjek af hooliganregistret og et kig på strafferammen.

Noglelunde samme budskab lyder fra Britt Bager, der mener, at maskeforbuddet nu for alvor skal håndhæves, at bøllerne skal betale erstatning for hærværk, og at bødeniveauet bør hæves til op mod 10.000 kr..

Dermed adskiller den nuværende diskussion sig ikke væsentligt fra lignende debatter i 2007 og 2012, hvor voldssomme episoder fik de danske politikere til at diskuttere fodboldbøller. Tilsyneladende uden den store effekt.

I 2012 ville daværende justitsminister Morten Bødskov (S) indkalde Divisionsforeningen og relevante klubber til en snak efter uroligheder til en kamp mellem FCK og AaB. Dengang talte flere partier ivrigt for en model, hvor klubberne – inspireret af Sverige – selv skulle betale for politiopbuddet.

»Vi må erkende, at politiet bruger flere og flere ressourcer på at bekæmpe de få uromagere, der er, og at det bliver en større og større udgiftspost for politiet. Det er derfor, vi bliver nødt til at kigge på en eller anden form for betalingsmodel,« lød det fra Venstres daværende kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, til Berlingske.

I dag er holdningen mere eller mindre den samme.

»Betalingsmodellen er vi stadig åben overfor. Det er så absolut en mulighed,« lyder det fra Britt Bager.

Hun vil dog ikke kommentere på, hvordan modellen mere konkret kan implementeres. Derimod vil hun gribe fast i kulturminister Mette Bock (LA) og justitsminister Søren Pape (K) for at høre, hvilke diskussioner, der har været på området.

»Det er mig, dig og alle mulige andre retskafne skatteborgeres penge, der bliver brugt på, at en lille flok uregerlige tosser skaber sig. Derfor dukker den her diskussion op igen og igen,« siger Britt Bager.

Hun kan godt kan se, at den nuværende diskussion er et ekko af tidligere tiders debatter uden at problemerne nogensinde er blevet løst.

»Når vi ikke har fundet en løsning, er det nok fordi, at den ikke ligger lige til højrebenet,« lyder det fra idræstordføren.