*

Politik

Bandepakke på plads: »En jernnæve mod organiseret kriminalitet«

Hårdere straffe og forbud mod at færdes i bestemte områder er nogle af de skrappe værktøjer i ny bandepakke. Forebyggelse nævnes ikke.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) havde svært ved at skjule sin begejstring under præsentationen af den nye bandepakke. Foto: Niels Hougaard

Det var mere end en tredobling på bare ét år. I 2016 var der 54 skudepisoder i det offentlige rum, som havde tilknytning til rocker- og bandekonflikter.

Dén eskalerende voldsspiral skal standses, og nu er regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet klar med et bud på hvordan.

Efter længere forhandlinger har parterne fredag eftermiddag givet hinanden håndslag på en ny bandepakke – Bandepakke III – med i alt 35 initiativer, der på en lang række områder gør livet som organiseret kriminel mere surt.

Bandepakke III

Den nye bandepakke er den tredje af sin slags. Den indeholder 35 initiativer, og fokus på klart mere på straf end forebyggelse.

Aftalens indhold fordeler sig på tre fokusområder:

  • Tryghed og sikkerhed for borgerne
  • Rockere og bandemedlemmer skal væk fra gaderne
  • Pres på rockerne og banderne

Ifølge Finansministeriets beregninger ventes pakken at koste 92,8 mio. om året fra 2020. Pengene kommer dels fra besparelser på byfornyelse, dels fra udlændinges børnecheck og dels fra frie midler i politiet.

Se de 35 initiativer her.

Formålet er kort og godt, at de hårdkogte kriminelle »holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke chikanerer, truer og skyder mod almindelige borgere.«

39 af 54 skudepisoder i 2016 har ikke ført til sigtelser

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kalder det en »god dag for lovlydige borgere i Danmark og en rigtig trist dag at være rocker og bandekriminel.«

»Det er en vidtgående pakke, som vil give debat. Det er vi helt klar over. Men det er en jernnæve mod den organiserede kriminalitet,« siger han ved præsentationen i Justitsministeriet.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen beskriver pakken som den »måske hårdeste i danmarkshistorien«, mens Trine Bramsen (S) glæder sig over, at klapjagten nu for alvor går ind på de omkring 1.400 personer, som ifølge politiet har tilknytning til rocker- bandemiljøet.

»For Socialdemokratiet er det en utrolig vigtig pakke. Vi sætter ikke bare ind med hårdere straffe, men også bedre redskaber til politiet, så vi kan få de kriminelle dømt«, siger hun.

Ordet »forebyggelse« nævnes ikke en eneste gang i den ni sider lange aftale. Men på sigt skal politiets operative efterforskningsenheder styrkes for 21,1 mio. kr. årligt. Det svarer til 25 årsværk.

Desuden skal der oprettes en stående taskforce, som »hurtigt og effektivt« skal kunne slå ned på mistanke om uretmæssig ubetaling af offentlige ydelser til rockere og bandemedlemmer.

Det gennemgående tema er dog højere straffe: Strafferammen for at bruge skydevåben i det offentlige rum bliver eksempelvis hævet med 50 procent, minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben og sprængstoffer under særligt skærpende omstændigheder bliver fordoblet fra et til to års fængsel, og straffen for systematisk eller organiseret afpresning skærpes med en tredjedel.

Dokumentation: Her er bandepakkens 35 punkter

Dertil kommer, at dømte rockere og bandemedlemmer ikke skal kunne prøveløslades medmindre de deltager i et exit-forløb.

Desuden skal det gøres muligt at give rockere og bandemedlemmer såkaldte opholdsforbud i bestemte områder. I op til ti år skal de eksempelvis kunne forbydes at færdes i den eller de kommuner, hvor de har begået kriminalitet. Altså en ekstra straf efter endt afsoning.

Et sidste nedslag i pakkens mange skærpelser handler om, at en arbejdsgruppe skal undersøge mulighederne for i højere grad at udvise udlændinge, der deltager i rocker- og banderelaterede aktiviteter og kriminalitet.

Allerede inden aftalen faldt på plads har de mange strafskærpelser fået hård kritik fra netop den faggruppe, som for alvor kender hverdagen i fængslerne; nemlig fængselsbetjentene.

Fængselsbetjente frygter for konsekvenserne af længere straffe til bandemedlemmer

Fængselsforbundets formand Kim Østerbye frygter, at de længere fængselsstraffe vil medføre mere had i fængslerne, mindre overskud og i sidste ende mere kriminalitet.

»Det er naivt at tro, at det vil gøre nogen som helst forskel i forhold til at få bremset skyderierne og rekrutteringen til banderne. Strengere straffe har ingen effekt,« sagde Kim Østerbye for nylig til Jyllands-Posten.

Når flere kriminelle skal afsone i længere tid, må fængslerne stramme op på forholdene, og det vil ifølge Kim Østerbye gøre de indsatte endnu mere hårdkogte, end da de kom ind.

»Min påstand er, at vi bliver tvunget til at opdele afdelingerne endnu mere i mindre afdelinger. Når de skal afsone længere, bliver der flere bandemedlemmer på samme tid, og det vil kræve, at vi må låse dem mere inde og køre et mere restriktivt regime,« advarede han.

Også Enhedslisten langer ud efter de skærpede straffe, som ikke har nogen dokumenteret effekt. Partiets retsordfører Rune Lund siger, at EL går ind for en hård kurs over for rockere og bander, men pakken indeholder ifølge flere »ekstremt problematiske« forslag.

Vi skal ikke bevidstløst lave straf med straf på, når det ikke kan dokumenteres, at det vil føre til mindre kriminalitet.
Rune Lund, retsordfører, EL
»Vi vil gerne diskutere højere straffe. Men vi skal ikke bevidstløst lave straf med straf på, når det ikke kan dokumenteres, at det vil føre til mindre kriminalitet. Pakken handler desværre derfor på mange måder for nogle partier om at se stærke og handlekraftige ud - uden at være det,« siger han i en skriftlig kommentar.

I år koster bandepakken knap 60 mio. kr., men udgifterne stiger til 92,8 mio. årligt fra 2020, fremgår det af Finansministeriets beregninger.

Netop finansieringen har været en knast i forhandlingerne. Regeringen lagde op til, at en del af pengene skulle hentes fra byfornyelsesmidlerne, som oprindeligt er afsat til nedrivning af faldefærdige huse rundt om i Danmark. Men Socialdemokratiet brød sig ikke om at tage penge fra udsatte boligområder.

Papes bandepakke kan være på kanten af menneskerettighederne

Aftalen er endt med, at der i år bliver taget godt 51 mio. kr. fra byfornyelsesmidlerne samt 7,6 mio. kr. fra en reserve til politiets internationale beredskab.

Fra 2018 bandepakken delvist betales af udlændinges børnepenge.

Aftaleparterne er nemlig blevet enige om at stramme optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser, så man fremover skal have haft dansk bopæl eller beskæftigelse i seks år ud af de seneste ti år for at kunne få fuld børnecheck. I dag er kravet to år.

Stramningen vil ifølge Finansministeriet spare staten for ca. 50 mio. kr. fra 2022. De penge skal på sigt betale godt halvdelen af den årlige regning for bandepakken.

Dokumentation: Læs hele aftalen på Justitsministeriets hjemmeside.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her