Kristendemokraterne er tæt på målstregen: Vi skal nok komme på stemmesedlen

Der skal nok stå »Kristendemokraterne« på stemmesedlen næste gang, at danskerne skal til Folketingsvalg. Det er partiets selvsikre landsformand Stig Grenov slet ikke i tvivl om.

»Vi skal nok nå at få samlet de sidste stemmer ind inden alt for længe,« siger han og melder sig klar til at tage kampen op med de øvrige partier i Folketinget og ikke mindst den nye elev i klassen; Nye Borgerlige.

Kristendemokraterne (KD) har indsamlet 17.235 af de ca. 21.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at blive opstillet til Folketinget, viser listen over alle partiernes underskrifter, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har offentliggjort i dag.

KD er inde i en god stime, lyder det:

»Lige nu går det rigtig stærkt med vælgererklæringerne. Vi er lige ved at være i mål, så vores folk strammer sig ekstra an,« siger Stig Grenov.

Ved valget i 2015 fik Kristendemokraterne lige knap 30.000 stemmer svarende til 0,8 procent. Der er altså et godt stykke vej op over spærregrænsen på to procent for de gamle abortmodstandere, som ikke har siddet i Folketinget siden 2005. Men skulle det lykkes at gøre comeback denne gang (Stig Grenov er evig optimist), så hører Kristendemokraternes mandater til i blå blok, fastslår formanden.

»Vi er i blå blok, vi peger blåt. Men vi er klar til at føre politik med ethvert parti, der vil føre kristendemokratisk politik,« siger han.

»Vi er et lillebitte parti – en lus mellem to negle. Og vi er pisket til at pege den ene eller den anden vej. Og det gør vi så ud fra vores ideologiske grundlag.«

Han har ingen problemer med uddele kritik til begge sider:

Hvis KD havde haft de afgørende mandater, havde udlændingeminister Inger Støjberg for eksempel aldrig fået lov til at gøre tilværelsen »utålelig« for udlændinge på tålt ophold, understreger han.

Og på lange stræk er Kristendemokraterne da også helt uenige med både Socialdemokratiet og Venstre i flygtninge- og udlændingepolitikken. Kristendemokraterne foreslår blandt andet en skat på finansielle transaktioner for at kunne finansiere en mere »human« flygtningepolitik, hvor flygtninge først sendes hjem, når der er »fred og frihed« i deres hjemland og hvor Danmark tager imod flere mennesker på flugt – ikke mindst de særligt udsatte kvoteflygtninge.

»I øjeblikket kappes man om at sende flest muligt retur uden hensynstagen til det enkelte menneske. Man vil have færrest mulige flygtninge for at give flest mulige skattelettelser,« siger Stig Grenov.

Hvad får jer så til at sige, at I er i lige præcis blå blok?

»Vi er ideologisk set tilhængere af den borgerlige frihed til selv at vælge,« siger han og efterlyser mere »mere borgerlig anstændighed« og mindre »enhver er sin egen lykkes smed« i den førte blå politik.

Mens meningsmålingerne længe har placeret Kristendemokraterne under spærregrænsen, er det mere åbent, om Nye Borgerlige kan komme ind. Uanset hvad, bliver der kamp om stemmerne i den borgerlige lejr, hvis hele to nye partier er på stemmesedlen.

Stig Grenov trækker dog blot på skuldrene over risikoen for stemmespild.

»Jeg har det sådan med stemmespild, at der må være rigtig mange vælgere, der føler, at de har spildt deres stemme, fordi de har stemt som de plejer. For de har fået det, de plejer,« siger han og affejer bekymringen for, at stemmespild i blå blok kan koste Lars Løkke Rasmussen magten.

Kristendemokraterne henter nemlig også stemmer fra de såkaldt røde partier, forklarer han – altså hen over midten.

Men er du så ikke nervøs for, at I skubber røde vælgere væk ved at pege på en blå statsminister?

»Jo, og jeg kan kun sige til dem: Vi omklamrer bestemt ikke den blå side. Du har ret i, at vi kan støde nogle mennesker væk, men hvis ikke vi siger noget, så kommer hele valgkampen til at handle om, hvor vi ligger og hvem, vi peger på,« lyder det fra den 55-årige partileder.

Efter Kristendemokraterne er de partier med flest indsamlede vælgererklæringer det højrenationale Danskernes Parti (5.685) og det socialliberale midterparti Nationalpartiet (2.908). Se hele listen her.