Overblik: De vigtigste punkter i det nye VLAK-regeringsgrundlag

Få overblikket over det nye regeringsgrundlag, der har fået navnet »For et friere, rigere og mere trygt Danmark.«

Artiklens øverste billede

Den nye trekløver-regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative har søndag fremlagt et 86 sider langt regeringsgrundlag, der udstikker kursen for den kommende regeringsperiode.

Her er et overblik over de vigtigste planer:

Færre skal betale topskat

Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal »spille en langt mindre rolle end i dag«. Topskatten koster vækst og beskæftigelse, påpeger VLAK-regeringen.

»Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat,« står der i regeringsgrundlaget.

Lavere skat for alle i job

Regeringen vil lette skatten på arbejde for alle. Skatten i bunden skal sænkes, så det bedre kan betale sig at være i arbejde. »Det er ikke rimeligt, hvis den, der går på arbejde, tjener stort set det samme som den, der bliver hjemme med en overførselsindkomst,« står der i regeringsgrundlaget.

Lavere offentlig vækst

Regeringen vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,3 procent om året, hvilket er lavere end Venstre-regeringens bebudede 0,5 procents vækst i 2025-planen. Det er dog mere, end hvad de tre partier tidligere er gået til valg på. Både Konservative og Liberal Alliance gik til valg på minusvækst, mens Venstre gik til valg på nulvækst.

Hævet pensionsalder

Danskerne skal arbejde længere, fordi de generelt lever længere. Den nye regering vil således komme med et oplæg om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. »Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage,« skriver trekløver-partierne.

Lavere SU

Regeringen vil omlægge SU-systemet. Udgangspunktet er Venstre-regeringens tidligere udspil SU-udspil fra 2025-planen, hvor der blev lagt op til at skære i selve SU-ydelsen, mens muligheden for SU-lån blev udvidet.

Grøn omstilling, klima og miljø

Den nye regerings langsigtede mål er, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, som er uafhængigt af fossile brændsler. Samtidig skal i 2050 leve op til EU’s mål om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser. »Vi skal bevare et rigt og varieret plante- og dyreliv, så de kommende generationer også kan få glæde af den smukke danske natur,« skriver desuden.

Strammere udlændingepolitik

Den nye regering vil stramme udlændingepolitikken på en række områder. Blandt andet skal det være endnu sværere at få dansk statsborgerskab, og kravene for at få familiesammenføring skal skærpes for de udlændinge, som »har ringere forudsætninger for at blive integreret i samfundet.«

Forlænget grænsekontrol

Den midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret siden januar i år, skal opretholdes »så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser.« Og hvis det bliver nødvendigt, vil regeringen intensivere kontrollen i de grænsenære områder.

Grundskylden fastfryses

I begyndelsen af 2017 vil regeringen fremlægge et nyt forslag til en ny boligbeskatning. Indtil de nye regler træder i kraft bliver ejendomsværdiskatten og beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne fastfrosset

»Dermed vil boligejere i kommuner med uændret grundskyldspromille betale det samme i grundskyld i kroner og øre i de kommende år, som de gjorde i 2015 og 2016. Det vil skabe tryghed for boligejerne,« står der i regeringsgrundlaget.

Atomkraft

Det skal være muligt for danske forskere at udvikle en ny type atomkraft, som bruger grundstoffet thorium som brændsel. I regeringsgrundlaget står, at »regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier«. I dag er det i praksis ikke muligt at få midler til at forske i atomkraft på grund af en folketingsbeslutning fra 1985 om nej til atomkraft.

LGBT-politik

Regeringen understreger, at friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle overbevisning og kønsidentitet er »grundlæggende i det danske samfund.« Regeringen vil »fortsætte arbejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet.«

Flere penge til forsvaret

Danmarks forsvar skal have et »substantielt løft« i form af flere penge i et nyt forsvarsforlig, der dækker perioden efter 2017. »Det skal føre til en styrkelse af Forsvaret, herunder Forsvarets robusthed og udholdenhed. Der er behov for fortsat at udvikle militære kapaciteter, der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret,« skriver partierne.

EU er vigtigt for Danmark

Den nye regering slår fast, at Danmarks medlemskab af EU er en stor fordel både nu og fremover. Men EU skal reformeres, lyder det: »Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordringer, som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab,« skriver partierne, og tilføjer, at EU bør afholde sig fra at regulere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå de samme mål. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Ny straffelov

Regeringen ønsker en helt ny og mere tidssvarende straffelov, som »i højere grad er i overensstemmelse med danskernes retsfølelse med større fokus på personfarlig kriminalitet.« Der skal derfor nedsættes en straffelovskommission, som blandt andet se på de generelle principper for strafudmåling, herunder anvendelsen strafferabat i relation til gentagen kriminalitet.

Med finanslovsaftalen for næste år hæves minimumstraffen for ulovlig våbenbesiddelse fra et til to års fængsel.

Skattelettelser til erhvervslivet

Regeringen vil fremlægge et vækstudspil, der blandt andet indeholder forslag om at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr. Formålet med udspillet er at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital, lette generationsskifte af virksomheder og styrke aktiekulturen. Samtidig lover regeringen, at erhvervslivet ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, der belaster konkurrenceevnen.

Tværtimod vil regeringen lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere lettelse frem mod 2025 er byrder som følge af EU-regulering.

Undersøgelse af ny midtjysk motorvej

Regeringen vil i 2017 tage initiativ til at få undersøgt en ny midtjysk motorvej. Der gennemføres en forundersøgelse på strækningen fra Hobro over Viborg til Give og en VVM-undersøgelse på strækningen Give-Billund-Haderslev. Målet er, at en ny midtjysk motorvej skal skabe større mobilitet og aflaste E45. I forvejen er det aftalt, at E45 mellem Aarhus og Skanderborg skal udbygges.

Hjælp de svage elever i folkeskolen

De svageste elever i folkeskolen skal have bedre hjælp til at nå et tilstrækkeligt fagligt niveau. Regeringen vil afsætte en pulje på en halv mia. kr. over tre år til at »tilskynde skoler til en bedre indsats overfor de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik.« Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt over landet med mange elever med et lavt fagligt niveau.

Offentlighedsloven skal justeres

Når den udskældte offentlighedslov skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe den såkaldte ministerbetjeningsregel om beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler. Dermed er der udsigt til, at offentligheden får bedre mulighed for at følge med i det politiske lovgivningsarbejde.

Logning

Politiet skal have »effektive og moderne« efterforskningsredskaber, så de kan bekæmpe kriminalitet og beskytte befolkningen. Regeringen vil derfor i begyndelsen af 2017 fremlægge nye regler om logning – altså registrering af danskernes teleoplysninger – der »målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet«, men som »ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder«.

Flere statslige jobs flyttes

Venstre-regeringen har stået i spidsen for, at knap 3.900 statslige arbejdspladser bliver flyttet ud af hovedstaden. Pr. 1. oktober 2016 var der flyttet 1.126 job ud i landet. Den udvikling skal fortsætte under den nye regering, som i 2018 vil foreslå yderligere udflytning af statslige arbejdspladser. Det fremgår ikke hvor mange.

TV 2 skal sælges - DR målrettes

Det er regeringens holdning, at staten ikke skal eje selskaber, der er i direkte konkurrence med private virksomheder. Derfor ønsker regeringen at privatisere TV 2, efter det nuværende medieforlig udløber i 2018. Forberedelserne skal begynde i 2017. Samtidig skal DR »målrettes« mere efter 2018.

Og nu vi er ved privatisering af statslig ejendom, så går staten i gang med at sælge sine 16 campingpladser.

Landbrugspakken består

De 30 initiativer i Venstre-regeringens fødevare- og landbrugspakke bliver gennemført. Herunder kravet om mindre udledning af kvælstof og større skovarealer, så der samlet set er mindst 25.000 ha statslig og privat biodiversitetsskov, herunder urørt skov.

Højere hastighedsgrænser

Regeringen vil undersøge, om det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen til 120 eller 130 km/t på nogle motorveje og til 90 km/t. på nogle landevejsstrækninger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.