Professorer: Mistanke om politisk indblanding vil klæbe til kontroversiel krigsundersøgelse

Kritikken af de borgerlige partiers kontroversielle undersøgelse af Danmarks krige i Irak, Afghanistan og Kosovo vokser.

Torsdag blev Alternativet smidt ud af den politiske aftale bag krigsudredningen på grund af uenighed om personsammensætningen af det to mand store forskerhold, der skal undersøge de danske krigsindsatser.

Sagen illustrerer på bedste vis, at forskerne reelt er politisk udpegede, mener to historieprofessorer, som nu skærper deres kritik af hele krigsundersøgelsen.

»Det her bekræfter, hvad vi har advaret imod – nemlig at forskerne er politisk udnævnte. Det bliver kun endnu tydeligere af, der har siddet nogle politikere og ikke kunnet blive enige om personsammensætningen,« siger Kurt Jacobsen, professor, dr. phil ved CBS.

Han har fra begyndelsen advaret mod, at politiske partier skulle være med til at udvælge forskerholdet – også selv det skete på baggrund af indstillinger fra Danske Universiteters rektorkollegie. I stedet burde man lade Det Frie Forskningsråd, som blandt andet rådgiver regeringen og Folketinget, vælge forskerne, mener han.

Historiker og professor emeritus Bent Jensen, der tidligere har været leder af Center for Koldkrigsforskning, er helt enig. Han mener, at udredningens troværdighed er svækket allerede på forhånd.

»Mistanken om politisk indblanding vil uundgåeligt klæbe til udredningen. Det vil skade både undersøgelsen og dens konklusioner uanset hvad,« siger han og understreger, at det altid er problematisk, hvis politikere eller regeringer blander sig i personspørgsmål i forbindelse med historisk forskning.

»Så er det ikke en fri og uafhængig undersøgelse,« fastslår Bent Jensen.

Med Alternativet ude af aftalen er krigsundersøgelsen ikke længere forankret hen over midten i dansk politik, da det nu kun er borgerlige partier, der står bag.

»Det figenblad er væk nu,« konstaterer Kurt Jacobsen.

»Nu kan man ikke længere sige, at der trods alt var opbakning fra partier fra begge sider af salen. Det vil unægtelig kaste et uheldigt skær over undersøgelsen,« fortsætter han.

Selve aftalen om den historiske krigsudredning blev indgået tilbage i maj af regeringen, dens støttepartier og Alternativet. Aftalen betød, at regeringen undgik et truende nederlag i folketingssalen, hvor Liberal Alliance havde krævet et stort antal dokumenter fra den lukkede Irak-kommission offentliggjort.

På et møde torsdag meddelte udenrigsminister Kristian Jensen aftalepartierne, at han havde udvalgt de to forskere, der skal stå for udredningen. Udvælgelsen skete ud fra et felt på tre mulige kandidater, som Danske Universiteters rektorkollegie havde indstillet.

Valget blev accepteret af DF, LA og K, men ikke Alternativet, som ønskede en anden konstellation, end regeringen lagde op til, og derefter blev smidt ud, da der ikke kunne opnås enighed. Alternativers fredsordfører René Gade anklager i den forbindelse regeringen for et »helt utilstedeligt« aftalebrud, fordi udpegningen af forskerne ifølge aftaleteksten skulle ske »i enighed blandt partierne bag den historiske udredning.« Han har nu stillet et paragraf 20-spørgsmål til udenrigsministeren om sagen.

Forskernes navne er endnu ikke offentliggjort.

Liberal Alliances udenrigsordfører Mette Bock giver til dels Bent Jensen og Kurt Jacobsen ret i, at Alternativets exit fra aftalen giver indtryk af politisk indblanding.

»Det er dér, hvor vi begynder at blande os, og hvor udredningen kan få et stempel som politisk. Det var det, vi skulle holde os fuldstændig fra,« siger hun, men understreger – ligesom René Gade fra Alternativet – at hun har fuld tillid til de forskere, som rektorkollegiet har indstillet.

Udenrigsminister Kristian Jensen mener, at professorernes kritik er ubegrundet:

»Derfor ærgrer det mig, at nogen allerede på forhånd forsøger at skabe usikkerhed om redegørelsens resultat,« tilføjer udenrigsministeren, som har overtaget krigsudredningen fra justitsminister Søren Pind, der indgik selve aftalen i foråret.

Kritikken af den historiske krigsudredning er langt fra ny. I august opfordrede selvsamme Bent Jensen og Kurt Jacobsen sammen med fire andre professorer danske universiteter til at boykotte udredningen, da den ifølge dem var i strid med helt fundamentale videnskabelige principper.

»Retningslinjerne og grundlaget for undersøgelsen er i modstrid med fundamentale principper for uvildigt og redeligt videnskabeligt arbejde og hermed med universiteternes ansvar og integritet som forskningsinstitutioner,« skrev de i et brev til Rektorkollegiet, som Politiken bragte.

Ud over de allerede nævnte bekymringer over politisk udnævnte forskere advarede professorerne i brevet om, at partier, som selv var med til at sende Danmark i krig, er med til at udpege forskerne.

Selv om valget træffes ud fra et kandidatfelt, som danske universiteter har indstillet, er det alligevel uholdbart, at Venstre og De Konservative i praksis er med til at vælge de forskere, der skal undersøge deres egen politiske ageren, mener de seks professorer.

Både Bent Jensen og Kurt Jacobsen står i dag fuldt ud ved kritikken.

»Set fra et faghistorisk synspunkt er hele miljøet omkring undersøgelsen stærkt betændt,« siger Kurt Jacobsen.

I brevet fra august udtrykte de også kritik af, at myndighederne får mulighed for at »selektere« det kildemateriale, som forskerne får adgang til. Dermed kan myndighederne »øve indflydelse på udredningen, dens vurderinger og konklusioner,« lød bekymringen.

»Man kan derfor ikke tale om en "uvildig" undersøgelse, da forskerne vil være afhængige af, hvilke materialer myndighederne beslutter, de må få adgang til,« konkluderede professorerne.

Det har også vakt opsigt, at forskerholdet bag udredningen får mundkurv på i form af en tavshedspligt. I deres slutrapport må de ikke gengive klassificeret materiale eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, medmindre »der opnås samtykke fra den myndighed,« som materialet stammer fra.

Forskerne får dog lov til at parafrasere – altså omskrive – dokumenter, der ellers skal hemmeligholdes, men det skal ske efter aftale med myndighederne, som skal have teksten sendt til gennemsyn.

Tilbage hos LA lægger Mette Bock ikke skjul på, at der er mange dilemmaer forbundet med gennemgangen af hemmelige dokumenter. Alt i alt mener hun dog, at krigsudredningen er den næstbedste løsning, når det nu ikke lykkedes at få overtalt regeringen til at offentliggøre materialet fra Irak-kommissionen, som LA eller forsøgte i foråret.

»Det er ikke den bedste løsning, men så er det den næstbedste løsning: Vi får nogle kvalificerede forskere til at se det materiale, som Irak-kommissionen ellers skulle have haft,« siger hun.

Partierne i rød blok har fra begyndelsen kritiseret udredningen for at være intet andet end en belejlig måde at lukke diskussionen om at genåbne Irak-kommissionen, og partierne har særligt langet ud efter Alternativet for at gå med i aftalen.

René Gade, Alternativets fredsordfører, afviser imidlertid kritikken. Alternativet har aldrig opgivet at få genåbnet Irak- kommissionen, fastslår han:

»Den historiske udredning er ingen erstatning for Irak-kommissionen. Vi vil stadig have genåbnet kommissionen så snart, der er et flertal for det,« siger han.

Kristian Jensen forventer at kunne offentliggøre navnene på de to udpegede forskere inden jul. Først skal de blandt andet igennem en sikkerhedsgodkendelse som det er almindelig praksis ved forskning, der har med sikkerhedspolitiske spørgsmål at gøre.