Fogh glæder sig over lukning af Irak-kommissionen

Hidtil har Anders Fogh Rasmussen forholdt sig tavs om Venstres lukning af den undersøgelseskommission, der skulle have kigget ham efter i kortene. Nu glæder han sig over »den fornuftige beslutning«.

Artiklens øverste billede
Irak-kommissionen skulle bl.a. afdække, om Anders Fogh Rasmussen inden godkendelsen i Folketinget havde lovet sine nære allierede, præsident George Bush, Danmarks støtte til Irak-krigen. Arkivfoto: Manuel Balce Ceneta/AP

Det var rigtigt, at Venstre-regeringen nedlagde den undersøgelseskommission, som den foregående regering nedsatte for at undersøge Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene.

Det siger den person, der ville være blevet undersøgelsens hovedobjekt, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der for første gang kommenterer lukningen.

»Det var en meget fornuftig beslutning af nedlægge den. Det ville have kostet mange millioner at gennemføre den undersøgelse. Og den ville næppe have set dagens lys før 2020. Det ville have taget fem år, vil jeg tro. Og i 2020 ville man så kunne læse om, hvad vi foretog os i 2003. Altså, det giver ingen mening, efter min mening,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Jeg ville have mødt op og holdt et langt foredrag om, hvorfor vi gik ind. Men det ville bare ikke føre til noget nyt.

Anders Fogh Rasmussen

Som statsminister var han den politisk hovedansvarlige for de beslutninger, som undersøgelseskommissionen skulle have kortlagt. Det gælder dels beslutningen om at deltage i Irak-krigen i 2003, der blev truffet med smalt VKO-flertal i Folketinget. Dels håndtering af fanger i både Irak- og Afghanistan, som den dag i dag fortsat er omdiskuteret og genstand for retssager.

Efter årelang diskussion om Irak-krigens lovlighed og gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget besluttede Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering at nedsætte kommissionen, som er det mest grundige undersøgelsesapparat, politikerne har til rådighed. En uvildig gruppe med en dommer i spidsen skulle have adgang til alt materiale og afhøre nøglepersoner under vidneansvar – med henblik på til sidst at vurdere lovligheden af de trufne beslutninger.

Fogh og Per Stig stod på vidnelisten

Anders Fogh Rasmussen stod på vidnelisten – sammen med bl.a. tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og tidligere topembedsmænd som Nils Bernstein, Friis Arne Petersen og Peter Taksøe-Jensen – da statsminister Lars Løkke Rasmussen efter valget sidste år ville lukke kommissionen.

»Vi er ikke bange for noget. Vi synes bare, vi skal bruge skatteborgernes penge med stor omtanke og fornuft. Det var en politisk beslutning, der lå til grund for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og det er også en politisk begrundelse, der ligger til grund for, at den her kommission er nedsat«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Siden krævede Liberal Alliance dog beslutningen genovervejet, og regeringen enedes med LA, Dansk Folkeparti, Konservative og Alternativet om at gennemføre en såkaldt ”historisk undersøgelse”, hvor politisk udpegede eksperter skal gennemgå materiale fra perioden – dog under tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger.

Fogh har hidtil blot tilkendegivet, at han ville lade sig afhøre, men nu glæder han sig offentligt over udviklingen.

»Det gav ingen mening med en juridisk undersøgelse. Nu har jeg så forstået, at man vil lave en historisk undersøgelse. Det er helt fint. Endelig.«

Det er jo også mere komfortabelt for dig, for kommissionen kunne måske have fundet noget kritisabelt på dig?

»Det mener jeg ikke. Vi har ingenting at skjule, og jeg mener, at alt er lagt frem i Folketinget. Derfor mener jeg, at det ville have været totalt spild at lade afgøre i en retssal, hvad der besluttes i folketingssalen. Jeg ville have mødt op og holdt et langt foredrag om, hvorfor vi gik ind. Men det ville bare ikke føre til noget nyt,« siger han og tilføjer:

»En ting er de mange millioner kroner. Noget andet er de topembedsmænd, der så i en årrække skal bruge deres kræfter på, hvad de foretog sig i 2003 i stedet for at se fremad. I enhver henseende ville det være spild af ressourcer,« siger Fogh.

De Radikale var imod Irak-krigen i 2003 og var som regeringsparti med til at nedsætte kommissionen i 2012. Udenrigsordfører Martin Lidegaard konstaterer, at »det undrer mig ikke, at Anders Fogh Rasmussen har den tilgang til lukningen.«

»Det var i hans periode, at de mange beslutninger blev truffet, og hvor de skeletter blev puttet ind i skabene, som kommissionen skulle få åbnet for. Det er en fejl at lukke den kommission,« siger Lidegaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.