Liberal Alliance bruger ikke ordet klimaforandringer

Liberal Alliances klimaordfører Carsten Bach taler konsekvent om »klimasvingninger« i stedet for »klimaforandringer«. Trist at LA dermed underdriver problemet og giver indtryk af, at klimaindsatsen er nyttesløs, mener Alternativet og De Konservative.

Artiklens øverste billede
Den globale opvarmning fortsætter med uformindsket styrke. Isen i Arktis har i år den næstmindste udbredelse, man nogensinde har målt. Skibe i Arktis ventes at blive endnu mere almindelige i takt med at isen smelter. Arkivfoto: Jonathan Hayward/AP

Mens politikere og klimaforskere i tusindvis taler om en alvorlig trussel fra globale klimaforandringer, har Liberal Alliance valgt en anden udlægning.

Da Folketinget onsdag førstebehandlede Danmarks ratificering af den globale klimaaftale fra Paris, genlød folketingssalen af ord som »global opvarmning«, »grøn omstilling« og »klimaforandringer.«

Men ikke en eneste gang nævnte Liberal Alliances miljø- og klimaordfører Carsten Bach ordet »klimaforandringer«. Til gengæld brugte han igen og igen vendingen »klimasvingninger«.

»Det er bevidst at jeg ikke bruger ordet klimaforandringer. Både fordi jeg er vant til fra min baggrund at bruge ordet »svingninger« og fordi, jeg mener, at der er en række usikkerheder i spillet om klimadebatten. Jeg er for eksempel ikke enig i, at klimasvingningerne helt entydigt er menneskeskabte,« siger den geolog-uddannede Carsten Bach.

Han lægger ikke skjul på, at han bruger ordet som et statement om, at mange andre debattører i klimadebatten har et »helt fejlagtigt« perspektiv på globale klimaændringer og temperaturstigninger, forklarer han.

»Svingninger er et naturligt ord at bruge om noget, der forandrer sig. Både naturligt og i en eller anden grad på grund af menneskelig påvirkning,« siger Carsten Bach og afviser, at der skulle være noget odiøst i ordvalget. »Klimasvingninger« er blot en del af hans »faglige ordforråd« som geolog, mener han.

Flere partier tager imidlertid afstand fra LA’s ordvalg. LA underdriver klimakrisen ved at nedtone menneskers påvirkning, lyder kritikken fra blandt andre De Konservatives klimaordfører Mette Abildgaard:

»Jeg synes faktisk, det er vildt, at vi i dag har et parti i Folketinget, som ikke rigtig vil tage ordet "klimaforandringer" i dets mund,« siger hun.

»Der ligger et stærkt signal i at tale om svingninger frem for forandringer. LA antyder, at klimaproblemerne er en naturlig del af Jordens proces og dermed ikke for alvor et menneskeskabt problem,« siger hun.

Alternativets klimaordfører Christian Poll er helt enig. Han finder Liberal Alliances ordvalg både problematisk og trist:

»Det er meget ærgerligt, at LA bruger det ord. Det bilder folk ind, at klimaproblemerne bare er svingninger, som vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kan faktisk gøre noget ved dem, og det er sindssygt vigtigt, at vi gør det nu,« siger han og peger på, at tusindvis af klimaforskere netop nu understreger vigtigheden af at handle.

Eksempelvis bakker forskerholdet bag FN's klimapanel, IPCC, som består af flere tusinde forskere fra hele verden, op om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og førende geologer taler nu om, at kloden er gået ind i en helt ny tidsalder – den såkaldt antropocæne tidsalder – hvor det står klart, at det er menneskehedens påvirkning af kloden, der er drivkraften klimaforandringerne.

Liberal Alliances miljø- og klimaordfører Carsten Bach er uddannet geolog og arbejder ved siden af Folketinget som fagchef ved Dansk Miljørådgivning i Ry. Foto: Jens Dresling

Et andet eksempel er det åbne brev, som 376 ledende forskere – herunder 30 nobelprismodtagere – i september skrev som en advarsel om ikke at undervurdere klodens klimaforandringer.

»Menneskeskabte klimaændringer er ikke en forestilling, et svindelnummer, eller en sammensværgelse. Det er en fysisk realitet,« skrev de og afviste enhver forestilling om, at den globale opvarmning alene skyldes naturlige forandringer:

»Sådanne påstande er uforenelige med virkeligheden,« skrev klimaforskerne.

Tilbage hos Liberal Alliance er Carsten Bach enig i, at der er brug for handling for at imødegå klimaets skiften. LA ser eksempelvis Paris-klimaaftalen som et middel til at bringe klimaindsatsen op på et globalt niveau, hvor den hører hjemme. Partiet bakker derfor op om Danmarks ratificering af aftalen.

Sidste år vakte LA's daværende klimaordfører Villum Christensen en del opsigt, da han i dagbladet Information gav udtryk for, at verdens klimaproblemer er overdrevne, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet, og at der var »rigtig mange fordele« forbundet med en varmere verden.

Carsten Bach formulerer sig anderledes, men deler grundlæggende synspunktet: Han mener ikke, at der er beviser for, at klimaændringerne »helt entydig« er menneskeskabte. De er i stedet »i et eller andet omfang forceret af menneskelig påvirkning«, siger han.

»Det ville være mærkeligt og urealistisk, hvis ikke de omkring syv milliarder mennesker på jorden på en eller anden måde satte sig nogle spor. Jeg siger bare, at vi altså ikke er alene om det. Klimasvingninger er et globalt fænomen, der også fandt sted før menneskers indblanding,« siger Carsten Bach.

»De er et pendul, som helt naturligt svinger og har svinget frem og tilbage igennem hele Jordens eksistens. Den menneskelige aktivitet kan så presse pendulet i den ene eller anden retning. Derfor bruger jeg ordet forceret og taler om klimasvingninger,« uddyber han.

Er dit ordvalg et signal om, at LA ikke anerkender, at der er varige problemer med klimaet?

»Jeg anfægter, at der er tale om en stationær situation. Vi går ikke fra én gennemsnitstemperatur til en anden og bliver dér for evigt. Det er en evig udvikling i den ene eller anden retning. Temperaturerne vil globalt set altid forandre sig.«

Så kan temperaturerne vel også bare fortsætte opad?

»Ja, sagtens.«

Men så er det vel heller ikke en svingning?

»Jo, fordi du ser på spørgsmålet på alt for kort sigt. Lige nu stiger temperaturerne. Men om 1000 år kan de falde igen. De målinger, vi debatterer ud fra, er foretaget over de seneste 150 år. Man startede altså med at måle dér, hvor den lille istid nærmest var på sit højeste. I middelalderen var temperaturerne højere, end i de efterfølgende århundreder, og nu er vi så inde i den del af svingningen, hvor temperaturerne er begyndt at stige.«

Men svingninger er jo noget, der svinger frem og tilbage. Mener I så ikke, at vi behøver gøre noget for at bremse den globale opvarmning?

»Jeg mener, at det er at tage munden for fuld, hvis vi som politikere tror, at vi kan kontrollere klimaet 100 procent og bestemme et bestemt temperaturniveau.«

»Men dermed siger jeg ikke, at vi ikke skal forsøge at omstille os til et lav-emissions-samfund. Pointen er, at vi skal gøre arbejdet på globalt niveau,« siger Carsten Bach, som afviser, at Danmark kan gøre nogen forskel på egen hånd.

Carsten Bach mener dog ikke, at temperaturstigningerne er så katastrofale, som nogle klimaforkæmpere mener. Han klandrer for eksempel Alternativets Christian Poll for at have brugt ordet »ragnarok« under gårsdagens debat i Folketinget.

Christian Poll afviser til gengæld Carsten Bachs argument om, at de historiske temperatursvingninger er et argument for at gøre mindre for at bremse den aktuelle klimaudvikling. Han peger på, at siden industrialiseringens begyndelse, er der sket en voldsom klimaændring, som følger udviklingen i vores brug af især fossile brændstoffer.

»Så jo, der er da svingninger set over meget lange tidshorisonter. Men det interessante er, at indenfor disse meget langstrakte trends har menneskeheden selv pålagt en voldsomt udvikling, som ikke kan forklares med istidssvingningerne. Og det er den udvikling, som kommer til at få katastrofale følger, hvis ikke vi gør noget,« siger han.

Eksempelvis forventer FN op til 200 millioner klimaflygtninge i 2050.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.