Det koster 1 mia. kr. at tilbagerulle den lave ydelse til flygtninge

Finansministeriet har nu opgjort, hvad det vil koste at tilbagerulle den omstridte integrationsydelse. Socialdemokraterne vil først svare på, om det skal ske, når de engang overtager magten.

Artiklens øverste billede
»Den første milliard er jo fundet ved at indføre integrationsydelsen. Derfor er det efter vores opfattelse forkert, når man siger, at man ikke kan finde finansiering via udlændingeområdet,« siger finansordfører Jacob Jensen (V). Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

V-regeringens lave integrationsydelse har sparet statskassen for 1 mia. kr.

Det fremgår af et nyt svar til Folketinget fra finansministeren.

Ydelsen blev indført kort efter folketingsvalget i 2015 for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og er fra den 1. juli 2016 udvidet til at omfatte personer, der har været i Danmark mindre end syv år.

Vi var imod, at man ændrede politik på det her område, fordi det betyder, at en stor gruppe mennesker bliver bragt i fattigdom.

Ane Halsbo-Jørgensen, fungerende politisk ordfører (S).

Ifølge det seneste skøn fra regeringen ventes 45.100 personer til næste år at modtage den nye ydelse, der svarer til det halve af kontanthjælpen, som flygtninge før var berettigede til.

Det udløser altså en besparelse på 1 mia. kr. i 2020, som er sigtepunktet for dansk økonomi i øjeblikket. Finansministeriet understreger i sit svar, at tallet er behæftet med usikkerhed, da beløbet afhænger af, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark i de kommende år.

Skatten og stramningerne

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative erklærede sig for nylig klar til at koble skattelettelser og udlændingestramninger i et forsøg på at imødekomme Dansk Folkeparti, som ellers ikke mener, at der er råd til en skattereform, medmindre udgifterne til flygtninge nedbringes markant.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, svarede i den forbindelse, at »jeg har svært ved at se, hvilken stramning som kan give penge her og nu«.

Men ifølge Venstre viser svaret fra Finansministeriet, at der er hård valuta i udlændingestramninger.

»Den første milliard er jo fundet ved at indføre integrationsydelsen. Derfor er det efter vores opfattelse forkert, når man siger, at man ikke kan finde finansiering via udlændingeområdet. Selvfølgelig kan man det,« siger finansordfører Jacob Jensen (V).

Han vil dog ikke svare på, om regeringen dermed agter at skaffe penge til skattelettelser ved at skrue endnu længere ned for ydelserne.

»Der er givetvis andre steder, hvor det kan lade sig gøre, hvis vi kigger efter.«

Siger du dermed, at I vil kigge på de kontante ydelser til udlændinge og flygtninge?

»Det siger jeg ikke. Det er bare ét eksempel på, hvad vi har gjort. Hermed åbner jeg ikke for at sige, at vi gør det ene eller andet.«

Jacob Jensen henviser til, at regeringens konkrete tiltag vil fremgå af den økonomiske 2025-plan, som præsenteres efter sommerferien.

Socialdemokraterne stemte imod integrationsydelsen, da den blev behandlet i Folketinget.

Inden da nåede partiet dog at erklære sig klar til at støtte tiltaget, hvis der til gengæld blev indført en børnepakke, så flygtninge med børn fik ret til f.eks. gratis fritidsaktiviteter, tøj og skoletasker. Det afviste regeringen imidlertid, og Socialdemokraterne stod derfor uden for den politiske aftale, der gjorde integrationsydelsen til virkelighed.

Når magten engang skifter

Den fungerende politiske ordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger i dag:

»Uanset om det handler om 100 mio. kr. eller 1 mia. kr.,mener jeg, at det er en forkert politik at bruge dem på topskattelettelser.«

Hvad skal der ske med integrationsydelsen, hvis det står til jer?

»Vi var imod, at man ændrede politik på det her område, fordi det betyder, at en stor gruppe mennesker bliver bragt i fattigdom. Men vi forholder os først til den samlede pakke, når vi engang overtager magten.«

Vil I tilbagerulle den?

»Vi forholder os til, hvordan det ser ud, når vi på et tidspunkt overtager magten igen. Vi var imod, at man indførte det – det har vi hele tiden sagt – og vi synes, det er en forkert vej at gå.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.