Historisk stort indgreb for at få flygtninge i job berører flere end ventet

Flere end ventet bliver berørt af regeringens omfattende indgreb med nedsættelse af ydelsen til flygtninge og familiesammenførte, hvor formålet er at motivere flere til at komme i arbejde.

Siden sidste sommer er nyankomne flygtninge kommet på integrationsydelsen, der er omtrent en halvering af kontanthjælpen og på niveau med SU. Fra den 1. juli kommer turen til dem, der ankom tidligere, men som har været her i mindre end syv år.

Udregnet i såkaldte helårspersoner vurderede regeringen i fjor, at 25.600 ville blive omfattet af integrationsydelsen i år og 40.100 næste år. Men i det seneste skøn fra regeringen er 2017-tallet nu opjusteret til 45.100.

Dertil skal man lægge, at også såvel børn som ægtefæller vil mærke konsekvenserne af den markante reduktion i ydelsen, påpeger Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka. I en analyse kommer Kraka frem til, at i alt 51.000 helårspersoner i år vil blive direkte eller indirekte berørt af integrationsydelsen, mens tallet næste år stiger til 93.500.

»Der er mange gode grunde til, at man prøver at få mennesker i gang, men det er klart, at man kan også være en smule bekymret over, at rigtig mange familier bliver ramt og kommer til at være på en meget lav ydelse. I sidste ende er det en politisk beslutning, om man accepterer, at det er prisen værd,« siger Jens Hauch.

Historisk indgreb

Forskningsdirektør Torben Tranæs fra Det Nationale Center for Velfærd, SFI, betegner indgrebet som det hidtil største og mest omfattende politiske indgreb for at bryde med årtiers fejlslagne integration på arbejdsmarkedet.

»Den lave ydelse kombineret med nye tilskudsordninger, der skal få arbejdsgiverne til at tage imod flere flygtninge, samt fagbevægelsens accept af tilskudsordningerne gør det til det største samlede indgreb, vi har set herhjemme,« siger han.

Hos Kraka påpeger Jens Hauch, at muligheden for at få titusinder af flygtninge i job står og falder med, om arbejdsgiverne vil tage dem ind. Bedømt på tidligere erfaringer er han – trods initiativet med den nye såkaldte integrationsgrunduddannelse, IGU – bekymret for, om det vil ske i stor skala.

Regeringen har omvendt med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i spidsen påpeget, at de mange østeuropæiske arbejdere vidner om, at jobbene er der, og at en lavere ydelse kunne motivere bl.a. flygtningene til at tage kampen op.

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Berit Toft Fihl, siger, at arbejdsgiverne »er parate til at tage imod, hvis flygtningene kommer, enten af sig selv eller via jobcentrene«.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er stærkt kritisk over for indførelsen af integrationsydelsen og mener, at den blot vil have den effekt, at nogle bliver fattigere.

En forsørger går fra kontanthjælp på 14.575 kr. om måneden før skat til 8.411 kr. i integrationsydelse.