Naturfredningsforening: Kvælstofreduktion er et skridt frem og halvandet tilbage

Der er både roser og skoser fra Danmarks Naturfredningsforening til regeringen og støttepartierne for den nye naturpakke, som partierne bag præsenterede fredag formiddag.

For selvom Danmarks Naturfredningsforening er glad for pakkens øgede fokus på at løfte naturen og biodiversiteten, så er planen om at reducere udslippet af kvælstof et skridt frem og halvandet skridt tilbage.

Det siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der peger på, at det står landbruget frit for, om det vil reducere kvælstof.

»Jeg synes, det er sjovt, hvordan partierne roser sig selv. Regeringen skrottede sidste år love, der skulle sikre, at man fik stort set det samme areal af efterafgrødder. Det har man nu tilbage på bordet, men denne gang er reduktionen ikke obligatorisk. Så havde det været bedre at holde på det, man havde før forhandlingerne om landbrugspakken, der fjernede dette incitament,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen til Jyllands-Posten.

Hun tilføjer, at det dermed ikke er sikkert, at reduktionen bliver en realitet.

»Jeg kan godt forstå, at Konservative er glade for at de har fået deres forslag igennem, for det er bedre end ingenting. Men Konservative har ingen sikkerhed for, at landmændene gennemfører det her,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I en pressemeddelelse skriver Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, at mange landmænd er klar på at benytte sig at denne mulighed.

»Jeg glæder mig over, at mange af pakkens elementer tager udgangspunkt i landmændenes vilje til at gøre en indsats for naturen. For landmændene vil gerne beskytte naturen,« siger Karen Hækkerup.

De Konservative har siden vedtagelsen af den udskældte landbrugspakke i februar lagt op til, at man med naturpakken ønsker en kvælstofsreduktion på 624 tons over to år. Et ønske, som partiet har fået indfriet med en yderligere forventet reduktion på seks tons oven i hatten.

Det får dog ikke Danmarks Naturfredningsforening til at aftage sin kritik af landbrugspakken, som ifølge EU kan være i strid med reglerne.

»Jeg mener ikke, det gør nogen forskel. Det, som EU-kommissionen er optaget af, er sikkerheden for, at Danmark kan levere det, de ifølge internationale direktiver skal leve op til. De peger især på, at Danmark lader virkemidler, der giver sikkerhed for, at reduktioner bliver løst, være usikre. Og frivillige indsatser garanterer ingenting,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I naturpakken lægges der også op til, at biodiversiteten skal sikres. Derfor er partierne bag pakken klar med biodiversitetsformål på i alt 28.300 hektar skove, heraf 25.000 hektar statsskove.

Og det er Ella Maria-Bisschop Larsen glad for.

»Vi er glade for, at man politisk har vedtaget, at naturen som noget nyt skal have et ekstra løft. Det er der enormt meget brug for, og det er et godt første skridt.«

Der er dog langt fra det første skridt til at kunne leve op til EUs målsætning om at standse tabet af biodiversitet og økosystemydelser i unionen inden udgangen af 2020, vurderer Ella Maria Bisschop-Larsen, der savner ambitioner i udspillet.

»Hvis det skal batte noget, så peger forskere på, at man skal sikre naturen i 75.000 hektar skove, heraf 80 pct. i de private skove. Det er 20 gange mere end det, som regeringen lægger op til. Skovejerne vil gerne være med, men de skal også kompenseres, og der skal indgås nogle aftaler. Og der er posen åbenbart for lille, hvis man ikke kan nå længere ud end til 3.000 hektarer privatskove,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.