EU-præsident om Danmark i Europol: Det bliver ikke nemt, måske umuligt

1. maj 2017 ryger Danmark ud af det fælles politisamarbejde Europol. Med mindre det lykkes at forhandle en eller flere parallelaftaler på med plads med EU inden da.

Og den opgave bliver mere end svær – måske umulig – vurderer formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, som i dag besøger København.

»EU vil være glad for at beholde Danmark så tæt på sin kerne som muligt. På samme tid må vi også respektere udkommet af den nationale folkeafstemning og de aktuelle politisk og juridiske begrænsninger,« sagde polske Donald Tusk under et pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Så det bliver ikke nemt, måske umuligt,« tilføjede Tusk så med alvorlig mine.

Lars Løkke Rasmussen holdt dog fast i et mere optimistisk udgangspunkt og tilføjede, at »måske umuligt« også kan betyde »måske muligt.«

»Jeg understregede på vores møde behovet for at nå frem til en aftale. Der er i vores alles interesse, at Danmark forstætter i Europol,« sagde Løkke, og satte selv en deadline til efteråret.

»Vi er nødt til at finde en løsning dette efterår, og vi er nødt til at forsøge at komme over de juridiske forhindringer,« sagde Løkke.

EU-Parlamentet vedtog i sidste uge den nye Europol-aftale, som betyder, at det fælleseuropæiske politisamarbejdet bliver løftet op til et såkaldt overstatsligt samarbejde. Og det betyder som nævnt, at Danmark ryger ud, fordi vores retsforbehold forhindrer os i at deltage i den slags EU-samarbejder.

Udenrigsminister Kristian Jensen har på forhånd forudset svære forhandlinger, og EU-forsker Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet, har beskrevet det som »helt urealistisk« at Danmark kan nå at få en aftale på plads, inden det nye Europol træder i kraft 1. maj næste år.

I alt forsøger Danmark at lande tre parallelaftaler med EU. Foruden Europol arbejdes der på en aftale om at være med i Eurojust, som er et europæisk samarbejde mellem anklagemyndigheder i sager med grænseoverskridende kriminalitet.

En tredje aftale skal få Danmark med i det nye EU-samarbejde om at registrere flypassagerer, PNR-registret (Passenger Name Record). Her er formålet at hjælpe myndighederne med at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terrorisme, ved mere systematisk at indsamle data om passagerer, der rejser med fly ind og ud af EU.

I Folketinget bakker et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og også EU-modstanderen Dansk Folkeparti op om forhandlingsoplægget.

Ifølge Donald Tusk er en dansk parallelaftale ikke øverst på EU's dagsorden, men den er dog blandt prioriteterne. Personligt er EU-præsidenten imidlertid »skeptisk« over for, om Danmark overhovedet kan nå at få en aftale på plads i tide. Det skyldes primært de omfattende juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, der skal gennemarbejdes, før Danmark vil kunne nå frem til en særaftale med de i forvejen travle EU-lande.

Dansk Folkeparti, som anbefalede et rungende nej ved folkeafstemningen 3. december, har ligefrem »garanteret«, at Danmark kan fortsætte i Europol på trods af nej'et. Hvis »projekt parallelaftale« falder på gulvet, vil partiet nemlig anbefale en ny folkeafstemning, hvor danskerne alene skal stemme om de retsakter, som politikerne kan blive enige om at ville være med i, eksempelvis Europol.

Under deres korte møde fik Lars Løkke og Donald Tusk tid til at drøfte en stribe af Europas aktuelle udfordringer såsom flygtninge- og migrationssituationen , Ruslands aggressivitet, klimaproblemerne og Storbritanniens kommende folkeafstemning om at træde ud af EU.

Blandt andet glædede begge politikere sig over, at EU-landene så småt er ved at få kontrol med flygtningekrisen, men understregede, at arbejdet med at finde en holdbar og langsigtet fælles løsning langt fra er slut.

Senere i dag flyver Løkke og Tusk til Grønland for med egne øjne at se konsekvenserne af klimaforandringerne i de arktiske egne.

I Grønland vil landsstyreformand Kim Kielsen fra partiet Siumut tage imod.