Regeringen kæmper imod borgerdrevne forslag i Folketinget

Det bliver bestemt ikke med regeringens velsignelse, at borgere får mulighed for at stille forslag direkte til Folketinget.

Tværtimod vil forslaget bryde med det repræsentative demokrati, som er en af hjørnestenene i grundloven.

Sådan lyder advarslen i et brev, som justitsminister Søren Pind på vegne af regeringen, har sendt til Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF).

Folketinget bliver ikke tvunget til at vedtage borgerforslagene, blot behandle dem. Formålet er at skabe en ny politisk kultur, hvor danskerne bliver mere inddraget i det politiske arbejde.

Men regeringen er altså grundlæggende imod:

»Det er under alle omstændigheder efter regeringens opfattelse bekymrende, at et flertal i Folketinget står bag et beslutningsforslag, der har til formål at bryde med grundlovens grundlæggende ordning med et repræsentativt demokrati, som indebærer, at vælgerne vælger folkevalgte repræsentanter til at træffe de løbende politiske beslutninger,« skriver Søren Pind i brevet.

Regeringen er blandt andet bekymret for, at ordningen kan få det til at fremstå som om, politikere ikke længere følger deres egen overbevisning, men i stedet lader sig påvirke af pludseligt opståede folkestemninger.

I brevet formulerer Søren Pind bekymringen således:

»Ved etablering af en ordning, hvor der kræves 50.000 underskrifter fra borgere for, at et folketingsmedlem tager en sag op i Folketinget, er der en risiko for, at ordningen vil kunne opfattes som et signal om, at det afgørende for, hvordan et folketingsmedlem agerer i folketingssalen, ikke længere vil være folketingsmedlemmets egen overbevisning og kvaliteten af de enkelte forlag, men derimod, hvor mange borgere, der tilfældigvis bliver optaget af en enkelt sag.«

Ifølge regeringen vil det kunne medføre »et tilbageskridt« for det repræsentative demokrati i Danmark.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, mener at Søren Pind og regeringen helt har misforstået forslaget.

Han fremhæver desuden, at ordningen i første omgang kun skal køre i to år, hvorefter politikerne skal tage stilling til, om den skal fortsætte.

»Det er altså ikke nogen revolution, vi foreslår. Det er et eksperiment. Lad os prøve det og få inddraget borgerne noget mere,« siger han.

Men regeringen køber slet ikke præmissen om, at vælgerne kun har »begrænset mulighed« for at ytre sig om lovforslag. Høringsprocessen er åben for alle, og borgere kan til enhver tid skrive til folketingsmedlemmer, ministre eller udvalg, påpeger regeringe.

»Der har næppe i nyere tid været bedre muligheder for at komme i kontakt med politikere, end der er nu, herunder igennem de sociale medier. Det gælder uanset om en sag optager en enkelt eller 50.000 borgere,« skriver Søren Pind.

Og der er mere.

Grundloven fastslår som bekendt, at politikere udelukkende er bundet af deres egen overbevisning. De kan altså ikke tvinges til at foreslå eller stemme for noget, de ikke er enige i.

Så hvad hvis flere end 50.000 danskere vil have stillet et forslag, men ingen politikere vil stille det, fordi de er uenige?

Nogen skal jo stille forslaget i Folketinget, før det kan behandles.

I Alternativets beslutningsforslag foreslås udfordringen løst ved, at det som udgangspunkt bliver Folketingets formand, der stiller borgerforslagene. Andre politikere kan så være medforslagsstillere, hvis de ønsker det.

Men et decideret »retskrav« på få borgerslag behandlet i Folketinget rejser »væsentlige spørgsmål« i forhold til grundloven. Hvis borgernes forslag derimod alene puttes ned i en fælles idébank, som politikerne så kan plukke fra efter ønske, er der ingen grundlovsmæssige tvister i farvandet, skriver han.

Til gengæld vil det være at give danskerne falske forhåbninger, hvis man sidstnævnte mulighed bliver udlagt som en »ret« til at få forslag fremsat, mener justitsministeren:

»Det vil imidlertid efter regeringens opfattelse være at stikke befolkningen blår i øjnene, hvis en sådan ordning omtales som en ret til at få sager behandlet af Folketinget,« skriver han.

I Finland og EU findes allerede ordninger, hvor borgere kan stille forslag, hvis de får tilpas stor opbakning, men det fører sjældent til ny lovgivning, viste Jyllands-Postens gennemgang sidste år. Dermed ikke sagt, at modellen ikke kan være med til at engagere borgerne mere i demokratiet.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen har dog allerede afvist ideen om borgerforslag som et rent paradeforslag. Ikke desto mindre bakker regeringens tre støttepartier, DF, LA og K, op om projektet. De Konservative håber eksempelvis, at borgerdrevne forslag kan være med til at dæmme op for den fremherskende politikerlede.

Hos De Radikale har forslaget høstet ros for at være en ny måde at lytte til borgerne, der samtidig giver plads til »forandring og fornyelse«.

Dokumentation: Læs Søren Pinds brev i fuld længde her