»Det kan godt være, at det er naivt«
Hvis 50.000 danskerne havde haft mulighed for at sende deres eget forslag i folketingssalen, kunne Dong-sagen meget vel være endt anderledes, mener Alternativet.
Koblingen mellem vælgere og valgte skal genskabes, og det kan Alternativets forslag hjælpe med, mener partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist.
»Vi vil rigtig gerne se på, hvordan vi kan udvikle vores repræsentative demokrati til at blive et langt mere involverende demokrati. Der er et problem med manglende tillid til politikerne og manglende deltagelse i demokratiet. Vi mener, at forslaget kan være med til at skabe fornyet deltagelse. Uden at vi ændrer på opbygningen i vores repræsentative demokrati, hvor vi vælger nogle folk til at styre nogle ting.«
Men piller I ikke netop ved det?
»Nej, det gør vi jo ikke. Det handler om, at vi bliver tvunget til at tage nogle ting op, som nogle borgere mener er vigtige. Nogle vil sige, at man bare kan kontakte folketingsmedlemmerne og få dem til at tage det op. Men på denne måde kan det komme nedefra, så vi får et langt mere involverende demokrati.«
Er der konkrete sager, hvor I tænker, at det havde været vidunderligt med denne model?
»Vi synes, at der manglede en diskussion ift. salget af Dong, hvor mange mennesker råbte op om, at det skulle diskuteres på en anden måde. Det blev ignoreret fuldstændig.«
Netop Dong-sagen blev vel om noget diskuteret bredt i offentligheden, behandlet som aktstykke i Finansudvalget og lagt ned i folketingssalen. Der manglede vel ikke en offentlig diskussion om den sag?
»Næ, men der manglede en folkeligt forankret debat, hvor 200.000 mennesker skrev under på, at nu var det nok. Vi mener, at der var en ignorering af en meget vigtig borgerstemme.«
Lad os forestille os, at et forslag om at stoppe Dong-salget var kommet i folketingssalen. Så havde situationen været, at det forslag var blevet skrottet af det daværende flertal. Hvad skulle det så have nyttet?
»Der var kommet en anden form for debat. Det kunne godt være, at det kunne have rykket ved noget. Vi tror, at dialog og debat kan ændre nogle ting. Det er vores forhåbning.«
Du tror, at et borgerforslag i salen havde fået nogle af de daværende partier – S, R, SF, V og K – til at bøje af?
»Nu siger du bøje af. Jeg tænker mere på, hvor spændende det kunne have været, hvis man havde taget det her alvorligt og måske revurderet sin holdning og sagt: Hvordan kan vi imødekomme, at så mange mennesker peger på noget? Det er den involvering, vi snakker om.«
Er det med al respekt ikke en smule naivt at tro, at det kunne have ændret, hvad de partier stemte?
»Jo, det kan godt være, at det er naivt, men jeg håber nu engang, at dialog og debat kan være med til at ændre holdninger. Det er derfor, jeg er med i politik.«
Hvordan vil I håndtere grundlovsspørgsmålet om, at kun folketingsmedlemmer og regeringen kan fremsætte forslag?
»Det må vi se på rent teknisk. Det kommer også an på, hvordan et forslag skal fremsættes. Om det skal være et beslutningsforslag eller andre ting. Det ser jeg som teknik.«
Kunne det være Folketingets formand, der gjorde det på vegne af borgerne?
»Det kunne nemlig være en løsning, men vi er åbne for at finde den mere præcise model.«