Flygtningelandsbyer får kold skulder fra rød blok – minus Socialdemokraterne

Fra Enhedslisten og SF til Alternativet og De Radikale er der alvorlig bekymring over udsigten til, at flygtningelandsbyer måske – igen – kan blive en realitet i Danmark.

»Vi er bange for, at vi kommer til at gentage mange, mange års forfejlet integrationspolitik,« siger SF's integrationsordfører Jacob Mark og indkapsler dermed oppositionens bekymring for forslaget.

Han er selv opvokset i Køge, hvor mange udlændinge er samlet i belastede boligområder som eksempelvis Karlemoseparken, der tidligere har været betegnet som en ghetto.

Alternativet deler til fulde bekymringen. Partiet vil derfor have integrationen af flygtninge til at begynde langt tidligere end i dag med intensive danskkurser og kompetencetests af asylansøgere allerede i asylfasen.

»Vi synes, at det er en rigtig, rigtig dårlig ide med flygtningelandsbyer. Integrationen bliver absolut ikke fremmet - men tværtimod hæmmet - hvis flygtninge sidder i landsbyer, der udelukkende består af folk, der taler samme sprog som en selv og har samme kultur,« siger integrationsordfører Ulla Sandbæk.

Heller ikke selvom flygtningelandsbyerne bliver åbne, og beboerne kan gå i skole og søge arbejde i det omkringliggende samfund, vil flygtningelandsbyer give tilstrækkelig solid integration, mener Ulla Sandbæk, som bakkes op af Jacob mark.

De statsligt drevne flygtningelandsbyer er for alvor kommet på dagsordnen i dag, fordi Folketingets to største partier, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med støtte fra De Konservative gået sammen i en alliance, der skal få regeringen til at forberede etableringen af flygtningelandsbyer i kommunerne.

Tilsammen har de tre partier de nødvendige mandater.

DF og S er dog ikke enige om, hvordan landsbyerne skal fungere. Dansk Folkeparti mener, at flygtningene skal blive i byerne, indtil de kan vende hjem. De skal altså ikke flytte ud i kommunerne og blive integreret.

Omvendt mener Socialdemokraterne, at flygtningene fortsat skal lære dansk, søge arbejde og generelt integrere sig i det danske samfund, så længe de bor i de semi-midlertidige landsbyer.

Indtil for nylig var regeringen modstander af flygtningelandsbyer.

»Vi hører kreative forslag som landsbyer. Det tror jeg ikke er løsningen,« sagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann 3. november.

Men under forhandlingerne om asylpakken i december gik Venstre med til at undersøge fordele og ulemper ved landsbyerne. Planen blev imidlertid ikke til noget, da asylforhandlingerne endte uden resultat før jul. Og i dag tager Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen medejerskab for forslaget om at at undersøge fordele og ulemper ved landsbyerne.

Tilbageblik: Se TV-avisens indslag fra en dansk flygtningelandsby i 1993:

Det var Dansk Røde Kors, som egentlig bragte forslaget på banen tilbage i efteråret som en måde at aflaste kommunerne, der har svært ved at finde boliger til de nytilkomne flygtninge

Generalsekretær Anders Ladekarl ser flygtningelandsbyerne som en mellemstation mellem asylcentret og den permanente bolig, som kommunerne dermed får bedre tid til at finde.

»Nogle påstår, at det vil forringe integrationen, fordi man skaber ghettoer. Men for os handler det om, hvordan man organiserer det. Hvis man gør det dårligt, kan man organisere det, så det bliver ghettoer. Hvis man gør det godt, kan man organisere det, så det faktisk fremmer integrationen,« siger han i dagens Jyllands-Posten.

Til gengæld advarer eksempelvis Dansk Socialrådgiverforening mod landsbyerne, som ifølge formand Majbrit Berlau vil gøre integrationsarbejdet sværere.

Og KL – Kommunernes Landsforening med Venstre-borgmester Martin Damm i spidsen – peger på, at der ikke gode erfaringer med at isolere flygtninge i større grupper.

Hos De Radikales leder Morten Østergaard er det også netop bekymringen for dårligere integration og endda ghettoisering, der får ham og folketingsgruppen til at stemme nej til flygtningelandsbyer senere i dag.

»Regering efter regering har fremlagt planer for at bekæmpe såkaldte ghettoer. Og nu, hvor krisen kradser, er svaret så altså, at vi skal rippe folk for deres medbragte værdier og internere dem i interimistiske, statslige landsbyer. Det er gift for integrationen og vil blive en dyr fornøjelse - for det er dømt til at fejle,« skriver han i en Facebook-kommentar til forslaget.

I stedet for landsbyer, hvor flygtningebørn risikerer at »vokse op kun omgivet af børn i samme situation« foreslår De Radikale at give kommunerne en økonomisk hånd til at klare flygtningehåndteringen, muligheder for at bygge almene boliger uden at det belaster kommunekassen, og at integrationsprocessen begynder på dag ét for flygtningene, der skal ud i kommunerne.

Enhedslisten tager ligeledes skarp afstand fra flygtningelandsbyer. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har kaldt forslaget en »ualmindelig dårlig idé« og et forsøg på at skræmme flygtninge væk fra Danmark. Ifølge Enhedslisten viser erfaringer 1990'erne, hvor bosniske flygtninge blev indkvarteret i flygtningelandsbyer, at det fungerer dårligt at »isolere« flygtningene.

Alene i år forventer Udlændingestyrelsen, at 17.000 flygtninge får godkendt deres ansøgning om asyl og dermed skal flytte ud i kommunerne, hvor de i dag har krav på at få en permanent bolig.