Oprør mod mørklægning breder sig

Flertallet bag den udskældte offentlighedslov er ved at smuldre. De Konservative vil ikke længere bakke op om loven, der er vedtaget af den tidligere SRSF-regering, De Konservative og Venstre.

Og dermed lægges der pres på Socialdemokraterne og Venstre, der er de eneste forligspartier, som ikke har givet udtryk for at ville ændre loven, der blev vedtaget efter års debat og hård kritik.

I den politiske aftale om offentlighedsloven understreges det, at det kræver enighed blandt forligspartierne at ændre den. SF er klar til at ændre forliget med et andet flertal. Mens De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, under partiets landsråd lørdag ikke ville give et klart svar på, hvorvidt han er parat til at bryde det politiske forlig, men blot pegede på, at han først vil drøfte det med forligskredsen og justitsminister Søren Pind (V).

Allerede lige efter valget krævede SF et opgør med to omstridte paragraffer i loven, som mørklægger den politiske beslutningsproces. SF argumenterede også for en fremrykning af en planlagt evaluering af loven, der er aftalt til 2017. Derfor bad partiet justitsministeren om at indkalde forligspartierne til et møde. Men det ville Søren Pind ikke, lød beskeden ifølge SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Nu breder kravet om et opgør med de omdiskuterede paragraffer sig blandt forligspartierne, og SF vil gøre et nyt forsøg på at få loven ændret.

»Nu er der en ny situation, og derfor vil vi fremsætte et beslutningsforslag,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

De Radikale vil ændre lov

På De Konservatives landsråd annoncerede Søren Pape, at partiet også vil have ændret de tre omstridte paragraffer og støtter en fremrykning af evalueringen af loven, som også ombudsmanden er gået i gang med at undersøge.

De udskældte paragraffer handler om dokumenter, der bruges til ministerbetjening, den såkaldte politikerregel om kommunikation med Folketinget og en paragraf, der blokerer for indsigt i ministres kalendere.

De Radikale har lignende ønsker, og dermed er der for første gang et flertal uden om regeringen for at ændre loven. Flertallet kan dog kun bruges, hvis et eller flere af partierne bag loven er klar til at bryde de uskrevne forligsregler på Christiansborg.

Lisbeth Bech Poulsen mener dog ikke, at forligsbindingen gælder mere.

»Princippet om meroffentlighed bruges ikke som forudsat, og når forudsætningerne har ændret sig, og justitsministeren ikke engang vil holde et møde om det, kan man jo ikke diskutere det i forligskredsen,« siger hun.

Den radikale leder, Morten Østergaard, er enig i, at princippet om meroffentlighed ikke bruges som forudsat i partiernes aftale, og at der er behov for at ændre de omstridte mørklægningsparagraffer.

»Vi kan se, at kritikerne fik ret i, at det spillerum, der blev givet, udnyttes så forskelligt i ministerierne, at man ikke kan afvise, at det har ført til mindre åbenhed. Tanken var ikke, at der skulle være carte blanche til at trække skodderne i,« siger Østergaard.

Møde i forligskredsen

»Jeg erkender, at arbejdet ikke er gjort godt nok, og derfor skal vi nu have tilrettelagt en proces, hvor det bliver lavet bedre,« siger han og understreger, at de omstridte paragraffer ikke bare skal rulles tilbage, men erstattes af noget andet. Østergaard er dog ikke klar til forligsbrud.

Han finder det naturligt, at forligskredsen mødes for at drøfte sagen.

»Det vil være mit bud, at man ikke starter med at løbe uden om regeringen, men ser, hvad forligspartierne vil. Det gør da givetvis indtryk på justitsministeren, at der måske kunne være et flertal uden om regeringen på dette punkt,« siger Morten Østergaard.

Socialdemokraternes ordfører, Trine Bramsen, vendte lørdag ikke tilbage for at svare på, hvordan partiet ser på sagen. Det var heller ikke muligt at få fat i justitsminister Søren Pind inden deadline, men på Twitter gjorde han lørdag eftermiddag opmærksom på, at der er »forlig om sagen«, og i TV-Avisen i aftes fastholdt Pind, at han ikke er indstillet på at ændre ved forliget.