Sådan påvirker meningsmålinger vores kryds: Vi stemmer på vinderholdet - og på underdog'en

I valgkampens hede bliver danskerne dagligt bombarderet med meningsmålinger, der giver en pejling på alt fra politikernes troværdighed, danskernes holdning til et brandvarmt valgtema eller hvor mange pct. af stemmerne, hvert parti får.

Og på selve valgdagen er spørgsmålet om, hvem der bliver valgets vinder, et så glohedt spørgsmål, at der er tradition for, at især tv-kanalerne betaler analysebureauer for at lave såkaldte exit polls, der skulle være mere troværdige end de forudgående meningsmålinger, fordi exit polls laves på selve valgdagen og bygger på svar fra vælgere, der allerede har sat deres kryds.

Men offentliggørelsen af meningsmålinger og exit polls på selve valgdagen kan påvirke både valgets udfald og stemmeprocenten og dermed komme til at spille en hovedrolle i selve valget, lyder det fra forskere fra bl.a. Københavns Universitet, der har undersøgt effekten af den slags målinger.

Særligt når der som i denne valgkamp er dødt løb mellem de to blokke, kan exit polls på valgdagen blive dét, der rykker nogle stemmer mellem blokkene og dermed afgør, hvem der i sidste ende vinder magten, vurderer Martin Vinæs Larsen, phd. og forsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Sammen med bl.a. professor Kasper Møller Hansen har han i et nyt studie blandt 1.500 repræsentative vælgere påvist, at en måling, der viser markant fremgang til et parti, kan få endnu flere til at stemme på partiet. Faktisk kan effekten være op til to pct. flere stemmer til det fremadstormende parti, viser undersøgelsen, som bygger på en række fiktive meningsmålinger, som deltagerne blev udsat for.

”Danskerne har en tendens til at hoppe med på vognen hos vinderholdet eller hos et parti i fremgang. Vores undersøgelse viser, at hvis man får informationer om, at et parti står til stor fremgang, vil man være mere tilbøjelig til at stemme på partiet, end man ellers var,” forklarer Martin Vinæs Larsen.

Hvis meningsmålingen omvendt viser stor tilbagegang til et parti, vil det tilsvarende få endnu færre til at stemme på partiet – den effekt er dog mindre, lyder det forskerne.

Ifølge professor Kasper Møller Hansen er exit poll-effekterne dog formentlig så små i den virkelige verden, at kun hvis valget er særdeles tæt, kan exit polls på selve valgdagen ligefrem være dét, der afgør valget.

Selv om der kun er lavet få studier af exit polls indvirkning på valget, er der blandt forskerne enighed om, at de kan få betydning for, hvor mange der bevæger sig til stemmeurnerne på valgdagen.

Hvis en exit poll f.eks. viser en klokkeklar vinder af valget, kan det få nogle vælgere til at undlade at stemme, fordi de tænker, at deres stemme alligevel ikke har betydning. Omvendt kan det få nogle vælgere ud af døren og ned til stemmeurnerne, hvis exitpollen viser dødt løb, påpeger adjunkt, Asger Lau Andersen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Han har gennemgået international forskning om meningsmålingers betydning.

Ifølge ham kan der være to modsatrettede effekter, som trækker i hver sin retning: Den såkaldte hoppen-med-på-vognen-effekt, og den såkaldte underdog-effekt, hvor folk er tilbøjelige til at stemme på den kandidat eller det parti, som er bagud.

”Måske fordi man synes, at det er synd, eller fordi man ikke mener, at partiet fortjener at tabe så stort,” siger Asger Lau Andersen.

Efter at Danmarks Radio ved det seneste kommunalvalg blev kraftigt kritiseret for at offentliggøre en stærkt fejlagtig exit-prognose, som er en blanding af en meningsmåling og en klassisk exit poll, har både DR, TV og andre medier indgået en frivillig aftale om ikke at bringe exitprognoser. Folketingets forretningsudvalg har dog opfordret medierne til også at undlade at bringe exit polls, indtil valgstederne lukker kl 20. Danmarks Radio har dog valgt ikke at følge den henstilling. DR Nyheder offentliggør en exit poll allerede kl. 19 på torsdag – altså en time inden valgstederne lukker – og kl. 20 kommer der endnu en, oplyser redaktionschef Thomas Falbe, DR Nyheder.

” Vi tror, at exit polls er med til at øge interessen for valget og deltagelsen i valghandlingen, og vi mener, det er en del af vores forpligtelse at medvirke hertil. Hvis man sidder foran sit tv kl. 19 på valgdagen og ser exit pollen, kan det jo være, at man bliver motiveret til at komme ned og stemme,” siger Thomas Falbe.

Han understreger, at DR har lært fra kommunalvalgsskandalen, at målingerne først skal offentliggøres sent på dagen.

Men hvorfor så ikke vente en time til valgsteder er lukket og I er sikre på at I ikke påvirker valgets udfald?

”Vi har en ambition om at informere rettidigt og at samle flest muligt danskere om folketingsvalget. Vi er meget omhyggelige med at kommunikere, hvad vi bringer – at det er en exitpoll med de forbehold og usikkerhed, der er indbygget,” siger Thomas Falbe.

På Jyllands-Posten har chefredaktør Pierre Collignon besluttet ikke at bringe exit polls, før de sidste vælgere har sat deres kryds kl. 20 på valgdagen på torsdag.

”Vi vil gerne lade tvivlen komme demokratiet til gode. Det er ikke sikkert, men det kan ikke udelukkes, at man kan påvirke det endelige valgresultat ved at publicere tal fra exit polls, mens folk stemmer. Vores principielle holdning er, at vi gerne vil lade selve valghandlingen foregå i fred. Det handler om at vise respekt for den demokratiske handling,” siger chefredaktør Pierre Collignon.

Er det ikke imod nyhedsmediets natur at afstå fra at rapportere ting?

”Der har været over tre ugers intens valgkamp med debat, udspil og markeringer. Her har Jyllands-Posten stået i centrum med dagsordensættende nyheder. Vores journalistik har flyttet debatter og sikkert også holdninger. Vores forsider er blevet taget op, når Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har været i duel, men på selve valgdagen toner vi altid ned for de skarpe nyheder. Nu er det vælgernes tur til at tale. Det vil vi gerne respektere,” siger Pierre Collignon.

På valgdagen vil man altså ikke kunne læse om exitpolls på Jyllands-Postens digitale platforme før kl. 20:00.

”Vi vil bringe masser af historier, som kan gøre folk klogere på valget og dets perspektiver – men altså ingen exit polls. Hvis det fører til tab af trafik, lever vi med det, men det kunne jo også være, at andre medier kom på samme ide. Efter danmarkshistoriens største meningsmålingseksplosion ville en kold tyrker af en enkelt dags varighed heller ikke være værst for mediebranchen,” mener Pierre Collignon.

De senere år har en række politikere og forskere foreslået et forbud mod offentliggørelse af meningsmålinger og exit poll tæt på valgdatoen. Den slags forbud findes i forskellige varianter i bl.a. Italien og Frankrig.

Men forbud er en skidt ide, mener bl.a. valgforsker og professor Robert Klemmensen, Syddansk Universitet. For det første kan et forbud nemt omgås ved at alle mulige tvivlsomme målinger spredes via udenlandske servere og sociale medier.

”Og hvis man forbyder offentliggørelse af meningsmålinger, kan der nemt opstå den uheldige situation, at de politiske partier og organisationer får lavet analyser selv og dermed ligger inde med en masse information, som vælgerne ikke har. Det er problematisk set ud fra en demokratisk vinkel,” siger Robert Klemmensen.

”Jeg er tryggere ved, at diskussionen foregår frit og åbent i medierne. For så kan vælgerne f.eks. opdage det, hvis en meningsmåling får en politiker til pludselig at skifte mening i en sag.”