V: "Socialistisk retspolitik af værste skuffe"
Forslag om konfliktråd i bytte for fængselsstraf møder kritik fra begge fløje i Folketinget.
Enhedslistens forslag om, at en gerningsmand i fremtiden skal kunne veksle en ubetinget fængselsdom til en betinget dom kombineret med et såkaldt konfliktråd, hvor den kriminelle skal møde offeret, møder modstand fra begge sider af folketingssalen.
"Det er socialistisk retspolitik af værste skuffe," siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, til Jyllands-Posten.
"Konfliktråd er rigtig godt, men man skal ikke kunne veksle en fængselsstraf til et konfliktråd. Det vil skabe et helt forkert incitatmentssystem for de kriminelle," tilføjer han.
Er ikke begejstret
Konfliktrådet i sin nuværende form har eksisteret siden 2010. Det erstatter ikke fængselsdommen, men giver kriminelle, som har begået personfarlig kriminalitet, mulighed for at indgå i konfliktråd, hvis både gerningsmanden og offeret ønsker det.
Hvis jeg selv var offer for en forbrydelse, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde lyst til at stå i det valg.Ole Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne.
I en evaluering af ordningen, som blev offentliggjort i sidste uge, karakteriserer 85 pct. af såvel ofre som gerningspersoner konfliktrådet som vellykket.
Alligevel er heller ikke Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, begejstret for Enhedslistens forslag om at gøre konfliktrådet til en fast del af strafferetten.
Vanskelig situation
Alene det, at offeret skal vælge, hvorvidt vedkommende ønsker at deltage i et konfliktråd eller ej, kan nemlig ifølge ham sætte offeret i en vanskelig situation.
"Så skal man som offer stå og vælge, hvilken straf, gerningsmanden skal have – fængsel eller samtale med offeret selv," siger Ole Hækkerup til Jyllands-Posten.
"Hvis jeg selv var offer for en forbrydelse, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde lyst til at stå i det valg. Jeg synes, det skal være samfundet, der træffer det valg," tilføjer han.
Offeret bestemmer ikke
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, anerkender, at forslaget betyder, at offerets valg får en indirekte betydning.
Det her handler ikke om at tage hensyn til gerningsmanden. Det her handler om at tage hensyn til ofrene.Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.
Men hun understreger, at proceduren ellers ikke adskiller sig fra, når det skal vurderes, om en kriminel er egnet til eksempelvis samfundstjeneste.
"Det er ikke offeret, der bestemmer, om gerningsmanden skal have samfundstjeneste eller andre vilkår. Man skal huske på, at der findes en kæmpestor palet af vilkår, man kan lægge på den betingede dom. Det her er et forslag om at udvide den palet en lille smule," siger Pernille Skipper til Jyllands-Posten.
Ikke en gulerod
Pernille Skipper afviser desuden, at forslaget er en gulerod for de kriminelle. Derimod vil det ifølge hende både gavne ofrene og lette presset på de overfyldte fængsler.
"Det her handler ikke om at tage hensyn til gerningsmanden. Det her handler om at tage hensyn til ofrene. Det handler om at give dem en part i sagen, og det handler om at gennemføre nogle tiltag, som har haft positive effekter - særligt for ofrene og deres mulighed for at komme igennem en meget voldsom oplevelse," siger Pernille Skipper.
"Men det skal være frivilligt fra offerets side. Selvfølgelig skal offerets ikke tvinges til at stille sig over for gerningspersonen hvis de ikke kan se, at de kan få noget ud af det," understreger hun.