Direktører får skattebonus – førtidspensionister betaler

Nu afgående SF-formand Villy Søvndal var klar i spyttet, da han i foråret præsenterede formålet med en kommende skattereform.

»Den borgerlige regerings skattereform handlede om at dele enorme skattelettelser ud til dem helt oppe i toppen af vores samfund. Sådan bliver det ikke denne gang,« bedyrede han.

Nu viser nye beregninger fra Finansministeriet, at store skattelettelser til de bedst lønnede danskere netop bliver konsekvensen af skatteaftalen, som bliver endeligt vedtaget i Folketinget i dag, så den kan få effekt allerede næste år.

De største vindere bliver privatansatte funktionærer, som årligt vil få 23.000 kr. mere ind på bankkontoen, når reformen er fuldt indfaset i 2023.

Den næststørste skattebonus går til direktørfamilien, der vinder næsten 18.000 kr. på skatteaftalen.

Det er mere end dobbelt så meget, som der er stillet i udsigt til sygeplejersken, der er gift med en metalarbejder, eller skolelæreren, der lever sammen med en pædagog.

Omvendt vil førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og dagpengemodtagere opleve, at deres årlige rådighedsbeløb bliver mellem 4.200 og 11.700 kr. mindre, end det ville have været uden skattereformen. Det skyldes indgrebet, der lægger en dæmper på udviklingen i overførselsindkomsterne, så de ikke stiger lige så meget som hidtil.

S lovede det modsatte

Ikke kun Villy Søvndal har afvist at uddele skattelettelser til toppen af samfundet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har betonet, hvordan »det er klassisk socialdemokratisk politik at kæmpe for de mennesker, som har mindst i indkomst«:

»Det gør vi med den her skattereform. Hvor tidligere skattereformer er gået til dem med de højeste indkomster, da giver vi nu en tung og en god skattelettelse til dem med de laveste indkomster og dem med mellemindkomsterne,« sagde hun til TV2, efter regeringen højest overraskende lavede en skatteaftale med Venstre og De Konservative frem for med støttepartiet Enhedslisten.

EL: Højreorienteret regering

Finansministeriets egne tal fortæller en anden historie. Mens funktionær- og direktørfamilien, reformens største vindere, tjener hhv. omkring 1 mio. kr. og 1,5 mio. kr. om året, så har reformens største tabere, et par på førtidspension, en husstandsindkomst langt under det halve: 358.220 kr. helt præcist.

»Utroligt,« lyder reaktionen fra Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen:

»Det har ikke noget med centrum-venstre-politik at gøre. Det er højreorienteret,« siger han.

Corydon afviser kritik

Finansminister Bjarne Corydon (S) fastholder, at skatteaftalen er til gavn for »almindelige lønmodtagere«.

Han henviser til, at aftalen sænker skatten på arbejde med 14 mia. kr., og at 9,4 mia. kr. heraf går til at hæve beskæftigelsesfradraget, som alle lønmodtagere kan nyde godt af. Resten går til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat.

»Det står jo i fuldstændig kontrast til den sidste skattereform, hvor du så gevinster for de absolut højeste indkomster på et niveau, som jeg tror, de fleste mennesker synes var helt utilstedeligt. Der kunne være tale om hundredtusindvis af kroner for meget, meget, meget høje indkomster. Det ser du ikke her,« siger Bjarne Corydon.

Men faktum er jo også her, at LO-arbejderne får en mindre gevinst end dem med de højeste indkomster?

»Faktum er, at man skaffer et stort milliardbeløb til skattelettelser på arbejde. Og langt størstedelen går til almindelige lønmodtagere, som får en skattelettelse, de kan mærke.«

Hvorfor skal dem, der tjener mest, have en langt større gevinst end dem, der tjener mindst?

»De skal ikke have mere. Men det er jo sådan, at hvis du tjener meget, betaler du topskat. Tjener du lidt, betaler du ikke topskat. Dermed får du glæde af en højere topskattegrænse, når du tjener rigtig meget. Sådan hænger det jo sammen.«

Men det kunne I jo have skruet anderledes sammen. Det er vel et politisk valg?

»Det kan du ikke skrue ret meget anderledes sammen, end vi har gjort. Vores skattereform er særlig derved, at den er målrettet almindelige lønmodtagere og dem, der ligger i mellemindkomstgruppen, som vi finder ikke bør betale topskat. Det er sådan, det er.«

SF forsvarer aftalen

Også SF’s skatteordfører, Jonas Dahl, mener, at det er lykkedes at tilgodese danskerne med de laveste indkomster.

»Når man ser på det relativt, synes jeg, at det er lykkedes at tilgodese de laveste indkomster. Den enlige forsørger får et markant løft ligesom den fattige folkepensionist,« siger han og supplerer:

»Men det er klart, at hvis man tjener flere millioner, så vil man også mærke, når topskattegrænsen bliver hævet. Det er helt afgørende at se på den relative skattelettelse, og jeg synes, der er et markant løft til kassedamen i Føtex, rengøringsassistenten eller LO-arbejderen, som har ligget under den halve million i årsindtægt.«