Søren Espersen melder sig ud af Dansk Folkeparti

Der er "mange årsager" til beslutningen om at forlade Dansk Folkeparti, lyder det fra Søren Espersen.

Artiklens øverste billede
Søren Espersen har været medlem af Dansk Folkeparti i 27 år. Foto: Jens Dresling

Efter 27 år i Dansk Folkeparti forlader tidligere næstformand Søren Espersen partiet.

Det skriver han på Twitter lørdag morgen.

- Jeg melder mig i dag ud af Dansk Folkeparti, som jeg har været medlem af i 27 år. Der er mange årsager til min beslutning.

- Jeg siger tak for godt kammeratskab med rigtigt mange DF’ere, som jeg har mødt gennem årene - og ønsker dem alt godt, skriver han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Allerede fredag i sidste uge meddelte Søren Espersen, at han overvejede sin fremtid. Det sagde han på dagen, hvor tidligere formand Kristian Thulesen Dahl meldte ud, at han ikke genopstiller for Dansk Folkeparti ved næste valg.

- Jeg er bestemt ikke afklaret, og jeg er blevet taget lidt på sengen af Kristians meddelelse. Men jeg gør mig mine overvejelser, og det er meget svært, for jeg har været med næsten lige så længe som partistifterne, og derfor er det voldsomt for mig lige pludselig at skulle foretage sådan et valg, lød det fra Espersen.

En uge senere er beslutningen altså truffet.

Dermed er der syv folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti tilbage. 16 personer blev valgt for partiet, da der var valg i 2019.

Fredag meddelte Peter Skaarup, som hidtil har været gruppeformand i partiet, at han stopper. Han vil i stedet stille sig til rådighed for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

Det samme vil folketingsmedlemmet Jens Henrik Thulesen Dahl, som også fredag oplyste, at han forlader Dansk Folkeparti.

Om Espersen også kigger mod Støjbergs nye parti, eller hvad fremtiden ellers byder på, fremgår ikke af hans tweet.

Søren Espersen sidder på en række ordførerposter i Dansk Folkeparti. Han er blandt andet beredskabs-, udenrigs- og grundlovsordfører.

Han har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2005.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.