Støttepartier går på kompromis med ydelser: Vi er ikke færdige

Politisk aftale om sociale ydelser kan ikke løfte alle børn ud af fattigdom, må Enhedslisten erkende.

Artiklens øverste billede
- Er det den aftale, som Enhedslisten havde lavet med 90 mandater? Overhovedet ikke, men vi har presset regeringen alt, hvad vi overhovedet kunne, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL). - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Enhedslisten havde truet med at vælte regeringen, hvis ikke den lyttede til partiets krav om at fjerne kontanthjælpsloftet og kravet om at arbejde mindst 225 timer for at modtage fuld kontant- eller uddannelseshjælp.

Tirsdag gik partiet så med i en aftale, uden at et loft og et timekrav blev fjernet, men i stedet ændret for de berørte borgere, og flere løftes i satser.

- Vi har stået enormt hårdt fast i disse forhandlinger, men det var det kompromis, som vi kunne finde nu, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

- I Enhedslisten er vi ikke færdige. Vi kommer til at fortsætte kampen.

Hun mener, at den politiske aftale, som ifølge aftaleteksten skulle løfte 10.000 børn ud af lavindkomstgruppen i kontanthjælpssystemet, stadig er god og vigtig. Der er cirka 40.000 børn i lavindkomstgruppen.

- Vi er glade for denne aftale. Men der kommer også flere valgperioder, og der kommer Enhedslisten selvfølgelig til at presse på. For det er hjerteblod for os, siger den politiske ordfører.

Partiet vil blandt andet kæmpe videre for at løfte flere børn ud af fattigdom. Der skal ikke være flere fattige børn i Danmark, er målet, og ”beskæftigelsessystemet skal være langt bedre”.

SF var gået til forhandlingerne med det samme krav, men beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at aftalen letter livet for mange familier.

- Højrefløjens kontanthjælpsloft er revet ned. Det var direkte designet til at gøre livet surt for børnefamilierne og til at sende flere børn i fattigdom. Det er nu fjernet. Denne aftale er en markant forbedring, siger han.

Opfylder man ikke kravet om at arbejde mindst 225 timer inden for 12 måneder, bliver ens kontanthjælp eller uddannelseshjælp nedsat.

Den regel ønskede Enhedslisten også afskaffet. Det ville regeringen kun gøre på en betingelse, forklarer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Hvis man skulle have afskaffet 225-timers-reglen, skulle det med regeringens øjne som minimum have været som led i, at man også indfører vores store ønske om 37 timers arbejdspligt for folk med høj anciennitet i kontanthjælpssystemet, siger Hummelgaard.

SF’s beskæftigelsesordfører konstaterer, at ønsket om at afskaffe 225-timersreglen var svært at få indfriet, da man ikke havde det med i forståelsespapiret med regeringen efter valget i 2019.

- Der er også arbejdsopgaver for SF i næste uge. Med denne aftale har vi ikke sørget for, at solen altid stråler smukt overalt i samfundet, siger Hønge.

I stedet for det kontanthjælpsloft, som Enhedslisten og SF havde krævet afskaffet, indføres en indkomsttrappe, som også fastsætter et loft - eller flere forskellige lofter - altså en maksimumsgrænse for ydelser.

Lofterne bliver højere for en række grupper, hæfter Villadsen sig ved.

- Er det den aftale, som Enhedslisten havde lavet med 90 mandater? Overhovedet ikke, men vi har presset regeringen alt, hvad vi overhovedet kunne, siger den politiske ordfører.

Alle grupper i kontanthjælpssystemet får 500 kroner mere permanent, børne- og fritidstillæg gøres permanente. Receptpligtig medicin gøres gratis for børn i kontanthjælpssystemet, og for borgere over 18 år, hvis de har været i systemet i mindst 12 sammenhængende måneder.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.