Underskud på statsfinanserne: Øvrige partier underkender SF's pengeplan

De kommende investeringer i Forsvaret vil have betydning for, hvor meget der kan investeres i velfærd.

Artiklens øverste billede
Pia Olsen Dyhr holder sin formandstale på SF's landsmøde i Kolding lørdag den 19. marts 2022.. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

På SF’s landsmøde i weekenden sagde formand Pia Olsen Dyhr, at partiets støtte til markant oprustning af Forsvaret ikke vil stå i vejen for fortsatte investeringer i velfærd og klima. Det skyldes, at partiet har lempet rammerne for, hvor store underskud Danmark må have.

Men den udlægning er flere partier langt fra enige i. For de penge, der er frigivet i forbindelse med den store aftale om at styrke Forsvaret efter Ruslands invasion af Ukraine, skal gå til netop oprustningen.

- Den aftale, vi har lavet om at kunne øge udgifterne, er lavet for at sikre, at vi kan bruge de nødvendige midler på vores sikkerhed og tryghed efter Ruslands invasion af Ukraine.

- Det betyder ikke, at der er lempeligere vilkår for andre områder, når det kommer til offentlige udgifter, siger politisk ordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:

- Her vil der fortsat være behov for en stram og ansvarlig budgetlov, så der er styr på de statslige finanser.

På landsmødet sagde Pia Olsen Dyhr, at man nu har ”rokket ved den meget rigide tolkning af budgetloven”. Og på Twitter har partiet beskrevet det som ”et opgør med budgetloven”.

- Er det nu bare krudt og kugler og ingen velfærd og dårligt klima, som nogen forsøger at fremstille det? Nej!, sagde Pia Olsen Dyhr.

Allerede nu har SF forslået at finansiere en større varmecheck ved at øge det offentlige underskud mod den grænse, der er aftalt i forsvarsaftalen ”Nationalt kompromis”.

Budgetloven har tidligere foreskrevet, at staten ikke må have underskud på den lange bane, men kan have underskud på 0,5 procent af bnp i enkelte år.

For at finde penge til de kommende store investeringer i Forsvaret aftalte partierne bag aftalen, at Danmark nu på den lange bane kan have et underskud på 0,5 procent af bnp og i ekstraordinære tilfælde op til én procent af bnp.

- Jeg føler bestemt ikke, at der er rykket ved grundtanken i budgetloven. Tværtimod.

- Vi har aftalt med hinanden, at vi har en mere lempelig tilgang til gældsætning. Men vi har også bekræftet hinanden i, at vi skal stå på mål for de aftaler, der skal sikre, at vi også fremover har en sund økonomi, siger finansordfører for Venstre Troels Lund Poulsen.

Hos Enhedslisten har man længe talt for at lempe budgetloven for at investere mere i velfærd og grøn omstilling. Men finansordfører Rune Lund mener ikke, at det vil ske nu.

- Problemet er, at de 18 milliarder, det giver, vil SF nu bruge på oprustning i stedet for ting som gratis tandlæge, bedre hjælp til handicappede, et opgør med børnefattigdom og den grønne omstilling.

- Så det er rigtigt, at det ikke går ud over det eksisterende råderum. Men i stedet for grøn omstilling og velfærd bliver pengene fra lempelsen af budgetloven nu brugt på tanks og missiler. Det er et kæmpe problem, siger Rune Lund.

Venstres Troels Lund Poulsen siger, at han langt fra mener, at ændringen af budgetloven åbner for at bruge de penge, det frigiver, til at øge de offentlige udgifter.

- Overhovedet ikke. Sandheden er, at der frem til 2030 er det et meget begrænset råderum, når man skal levere på det demografiske træk og forsvarsudgifterne. Kassen er på ingen måde slået op på vid gab, siger han og fortsætter:

- Pia Olsen Dyhr glemmer at fortælle sit bagland, at hele forudsætningen for det jo blandt andet er, at man bliver ved med at hæve folkepensionsalderen. Det har hun tidligere været lodret imod.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.