Underskud på statsfinanserne: Øvrige partier underkender SF's pengeplan
De kommende investeringer i Forsvaret vil have betydning for, hvor meget der kan investeres i velfærd.
På SF’s landsmøde i weekenden sagde formand Pia Olsen Dyhr, at partiets støtte til markant oprustning af Forsvaret ikke vil stå i vejen for fortsatte investeringer i velfærd og klima. Det skyldes, at partiet har lempet rammerne for, hvor store underskud Danmark må have.
Men den udlægning er flere partier langt fra enige i. For de penge, der er frigivet i forbindelse med den store aftale om at styrke Forsvaret efter Ruslands invasion af Ukraine, skal gå til netop oprustningen.
- Den aftale, vi har lavet om at kunne øge udgifterne, er lavet for at sikre, at vi kan bruge de nødvendige midler på vores sikkerhed og tryghed efter Ruslands invasion af Ukraine.
- Det betyder ikke, at der er lempeligere vilkår for andre områder, når det kommer til offentlige udgifter, siger politisk ordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:
- Her vil der fortsat være behov for en stram og ansvarlig budgetlov, så der er styr på de statslige finanser.
På landsmødet sagde Pia Olsen Dyhr, at man nu har ”rokket ved den meget rigide tolkning af budgetloven”. Og på Twitter har partiet beskrevet det som ”et opgør med budgetloven”.
- Er det nu bare krudt og kugler og ingen velfærd og dårligt klima, som nogen forsøger at fremstille det? Nej!, sagde Pia Olsen Dyhr.
Allerede nu har SF forslået at finansiere en større varmecheck ved at øge det offentlige underskud mod den grænse, der er aftalt i forsvarsaftalen ”Nationalt kompromis”.
Budgetloven har tidligere foreskrevet, at staten ikke må have underskud på den lange bane, men kan have underskud på 0,5 procent af bnp i enkelte år.
For at finde penge til de kommende store investeringer i Forsvaret aftalte partierne bag aftalen, at Danmark nu på den lange bane kan have et underskud på 0,5 procent af bnp og i ekstraordinære tilfælde op til én procent af bnp.
- Jeg føler bestemt ikke, at der er rykket ved grundtanken i budgetloven. Tværtimod.
- Vi har aftalt med hinanden, at vi har en mere lempelig tilgang til gældsætning. Men vi har også bekræftet hinanden i, at vi skal stå på mål for de aftaler, der skal sikre, at vi også fremover har en sund økonomi, siger finansordfører for Venstre Troels Lund Poulsen.
Hos Enhedslisten har man længe talt for at lempe budgetloven for at investere mere i velfærd og grøn omstilling. Men finansordfører Rune Lund mener ikke, at det vil ske nu.
- Problemet er, at de 18 milliarder, det giver, vil SF nu bruge på oprustning i stedet for ting som gratis tandlæge, bedre hjælp til handicappede, et opgør med børnefattigdom og den grønne omstilling.
- Så det er rigtigt, at det ikke går ud over det eksisterende råderum. Men i stedet for grøn omstilling og velfærd bliver pengene fra lempelsen af budgetloven nu brugt på tanks og missiler. Det er et kæmpe problem, siger Rune Lund.
Venstres Troels Lund Poulsen siger, at han langt fra mener, at ændringen af budgetloven åbner for at bruge de penge, det frigiver, til at øge de offentlige udgifter.
- Overhovedet ikke. Sandheden er, at der frem til 2030 er det et meget begrænset råderum, når man skal levere på det demografiske træk og forsvarsudgifterne. Kassen er på ingen måde slået op på vid gab, siger han og fortsætter:
- Pia Olsen Dyhr glemmer at fortælle sit bagland, at hele forudsætningen for det jo blandt andet er, at man bliver ved med at hæve folkepensionsalderen. Det har hun tidligere været lodret imod.