S-retsordfører: »Vi var sådan set enige i, at parrene skulle adskilles, men det er klart, at det kan ikke foregå på en måde, som er ulovlig«

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, kalder det en trist dag og havde gerne undgået en rigsretssag mod Inger Støjberg. Men i lyset af de juridiske vurderinger kunne det ikke være anderledes, når sagen er nået hertil, siger han.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus ser ingen anden udvej end at stille Inger Støjberg for rigsretten - men måske kunne det have været undgået, mener han. Foto: Jens Dresling

Sagen om Inger Støjbergs ulovlige tvangsadskillelser af unge par på danske asylcentre tog sin begyndelse i 2016, og nu – fem år senere – er der flertal for at rejse tiltale mod den tidligere udlændingeminister ved en rigsret.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, begrunder her, hvorfor regeringspartiet enstemmigt har valgt at bakke op om den første rigsretssag i mere end 25 år – og blot den sjette af sin slags, siden Rigsretten blev oprettet i 1849.

Hvad er begrundelsen for, at I går ind for en rigsretssag mod Inger Støjberg?

»Der er lavet et meget grundigt stykke arbejde i sagen. I første omgang helt tilbage til Folketingets Ombudsmand, men senest med Instrukskommission og derefter de advokater, som vi har hyret i Folketinget. De vurderer, at der er grundlag for en rigsret, at det er overvejende sandsynligt vil føre til en dom. Selvom vi helst havde været det her foruden, mener vi ikke, at vi kan gøre end at følge de vurderinger.«

Var det en enstemmig gruppe, som anbefalede en rigsretssag?

»Ja, den socialdemokratiske gruppe står samlet. Det er en trist dag, at vi er kommet hertil. Det er det sidste instrument i værktøjskassen. Vi havde helst været det foruden, og jeg har også gjort mit for at finde ud, hvorfor vi ikke skulle have en rigsret. Men vi må bare sige, at med den gennemgang, der er af sagen og de vurderinger, der ligger, så har vi ikke set anden mulighed end at bakke op om de vurderinger.«

Dermed henviser han både til Instrukskommissionens hårde anklager om lovbrud og vildledning af Folketinget i Inger Støjbergs ministertid og til vurderingen fra Folketingets to uvildige advokater, som i sidste uge konkluderede, at sagen kunne bære en rigsretssag med formodning om domfældelse over Støjberg.

Kunne måske have været undgået

Hvorfor havde I helst været rigsretssagen foruden?

»Det er ikke et instrument, man skal tage let på. Vi har kun haft fem rigsretssager i vores historie. Det er den allersidste udvej. Jeg tror også, at hvis det var blevet løst parlamentarisk, var vi ikke nået hertil. Det er vi så desværre,« siger Jeppe Bruus.

I hele sidste regeringsperiode med blåt flertal holdt regeringspartierne og støttepartiet Dansk Folkeparti hånden under Inger Støjberg trods massiv kritik fra oppositionen i instrukssagen. Dermed kunne Støjberg fortsætte som minister og undgik kritik fra Folketinget i form af en mistillidserklæring eller en såkaldt næse.

Hvad er argumentet for at starte en rigsretssag, hvis du mener, at det kunne have været løst parlamentarisk?

»Havde man løst det i den forgangne regeringsperiode, hvor der også var hård kritik fra Folketingets Ombudsmand (som i 2017 fandt Støjbergs instruks ulovlig, red.), så er det ikke sikkert, at vi havde stået i den her situation. Men en kommission har klart konkluderet, at der var tale om en klart ulovlig ordning og administration af ordningen. Efterfølgende har advokaterne hyret af Folketinget vurderet, at der er grundlag for en rigsretssag, og at det er sandsynligt, at det fører til en dom.«

Kan man ikke stadig klare det parlamentarisk? Flere partier argumenterer for, at man med tilbagevirkende kraft kan give Inger Støjberg en stor næse. Hvorfor ikke gøre det?

»Det her handler om, at da der blev begået en ulovlighed, blev det ikke erkendt, og der blev ikke lavet om i det. Sagen kører for længe. Hvis man sammenligner med tamilsagen, så er der nogle kriterier, der skal være opfyldt. Det vurderer advokaterne også er tilfældet i den her sag.«

I (Folketinget, red.) er anklager i den her sag. Betyder det, at I er sikre på, at der kan fældes dom? Det skal man være, når man som anklager indleder en sag?

»Det er en klokkeklar del af vores retssamfund og demokrati, at det at fælde en dom – at tage stilling til skyldsspørgsmål – det er alene op til en domstol. Det er ikke op til Folketinget.«

Men som anklager skal I skal være forholdsvis sikre på, at der kan være grund til at fælde dom?

»Vores opgave er at tage stilling til, om det er overvejende sandsynligt, at der vil ske en domfældelse. Ligesom det er i en hvilken som helst anden sag, hvor anklagemyndigheden rejser en sag. Der kan vi heller ikke 100 pct. sige, hvordan sagen falder ud. Det kan vi heller ikke her. Inger Støjberg er ikke skyldig, før en domstol har taget stilling til det spørgsmål. Hun kan også blive frikendt. Vores opgave er at vurdere det materiale, der har været fra instrukskommissionen og advokaterne, og når man ser samlet på det, så vurderer advokaterne, at det vil være overvejende sandsynligt, at det vil føre til en domfældelse. Det er derfor, at vi står i den situation nu.«

Mindre alvorlig end tamilsagen

I tamilsagen blev familiesammenføring bevidst forhindret for folk, der sad langt væk og nogen døde måske undervejs. Albertisagen (rigsretssag fra 1910, red.) handlede om milliardsvindel. Er sagen her om at adskille par, hvor pigen var mindreårig, i samme kategori indholdsmæssigt, som de tidligere rigsretssager?

»De advokater, vi hyrede i Folketinget, vurderer, at graden af alvorligheden er mindre end tamilsagen, men stadig fuldt ud inden for rammerne af, at der er grundlag for en rigsret. I tamilsagen var nogle tamiler, der ikke fik familiesammenføring. Men i virkeligheden er det status quo for deres forhold. Her er par, der bliver adskilt ulovligt, dvs. at man ændrer deres forhold.«

Når du siger, at sagen skulle have været løst under den tidligere regering, mener du så, at hvis Støjberg havde fået en næse, så havde vi ikke stået her i dag?

»Jeg kan ikke spekulere om det på den måde. Det, jeg mener, er, at der var en voldsom kritik dengang. Det parlamentariske system fungerer på den måde, at man stiller hinanden til ansvar. Det skete ikke. Det er vel også derfor, at vi nu står i en situation, hvor vi nedsatte en instrukskommission, og det har fået det udløb.«

I har kun delkonklusionen, der mangler stadig noget arbejde, er det ikke en forhastet beslutning, når I kun har set halvdelen af kommissionens arbejde?

»Der er lavet et grundigt stykke arbejde. Folketingets advokater vurderer, at det er et ekstremt grundigt stykke arbejde. Ift. at tage stilling til om der skal rejses en tiltale, er det i virkeligheden mere grundigt end man normalt ser i en straffesag. De henviser også til, at kommissionen redegør for, at det relevante ift. ministeren indgår i den delrapport.«

Var enig i adskillelser

Du siger, at du har prøvet at arbejde langt for at se om der er andre muligheder end en rigsretssag. Hvad har du prøvet af andre muligheder?

»For mig at se handler det her ikke om politik. Vi var sådan set enige i, at parrene skulle adskilles, men det er klart, at det kan ikke foregå på en måde, som er ulovlig. Det her handler om den juridiske vurdering, og der har jeg gransket kommissionens og advokaternes arbejde for at finde ud af, om der ikke var tungtvejende juridiske argumenter for at vi ikke skulle havne i en rigsret, fordi jeg ikke mener, at en rigsret er noget, man skal benytte sig af medmindre, man er tvunget til det. Vurderingen er bare, at vi ender der, fordi det materiale, der ligger, er så forholdsvist klart.«

Er du ikke nervøs for at barren sættes for lavt ift. hvad der kan udløse en rigsretssag?

»Nej, vores holdning er, at en minister skal have mulighed for at trykteste og udfordre sit system (embedsværket, red.) – også når de kommer og siger, at ting ikke kan lade sig gøre. Det er fuldt ud legitimt, at en minister ønsker sin politik gennemført. Selvfølgelig. Men det er klart, at det skal foregå inden for lovens rammer. Og det er udfordringen her. De vurderer, at der er forsæt eller foretaget noget groft uagtsomt. At man til trods for, at man får advarsler, alligevel insisterer på, at ordningen skal gennemføres. Og det får den konsekvens, at der bliver en ulovlig praksis.«

Men begrænser det ikke det politiske rum, som din regering går meget op i, at der skal være. At man ikke skal lade sig afgrænse af embedsmænd?

»Nej, det mener jeg sådan set ikke, det skal være fuldt ud muligt for en minister at trykteste og udfordre sit system. Også når systemet siger, at det ikke kan lade sig gøre. Så er man nødt til at sige: Så må I finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Men det er klart, at det skal foregå inden for lovens rammer.«

Hvad mener du, at der skal stå i anklageskriftet?

»Det har jeg ikke nogen holdning til. Det er den proces, der går i gang.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.