Granskningskommission får fokus på Mette Frederiksens rolle i minksagen
Et flertal i Folketinget har vedtaget, hvad den såkaldte granskningskommission skal undersøge i sagen om den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink.
Statsminister Mette Frederiksens rolle i minksagen skal kulegraves.
Det står klart, efter et flertal i Folketinget er blevet enige om kommissoriet for den såkaldte granskningskommission, der nu skal undersøge sagen om regeringens beslutning om at aflive alle danske mink.
Kommissionen får efter planen et år til at færdiggøre arbejdet fra den dag, den bliver nedsat.
Ifølge De Konservatives Mai Mercado er der enighed om, at granskningskommissionen begynder arbejdet til april.
»Fokus er både relativt snævert og samtidig bredt. Det handler om statsministeren og Statsministeriets rolle og den ordre, som blev givet på pressemødet 4. november. Men samtidig kommer undersøgelsen til at handle om alle relevante myndigheder og ministerier,« siger hun.
Blandt andet skal kommissionen belyse, om statsminister Mette Frederiksen har levet op til sin tilsynspligt over for regeringens ministre, og om regeringen har givet Folketinget korrekte oplysninger under hele forløbet.
Men for at afgrænse undersøgelsen bliver eksempelvis Rigspolitiets brug af de såkaldte action cards og sagen om nedgravningen af døde mink i massegrave ikke en del af undersøgelsen. Disse spørgsmål kan dog få deres egne særskilte advokatundersøgelser.
Granskningen skal heller ikke tage stilling til, om aflivning af mink var det rigtige at gøre ud fra et sundhedsfagligt perspektiv.
Til gengæld får kommissionen betydeligt fokus på regeringens ministre, ikke mindst Mette Frederiksen.
»Det handler kun om den ulovlige ordre - ikke om alle de skandaler, der er kommet frem efterfølgende. Hvis undersøgelsen skal være færdig på et år, bliver det nødt til at være et meget skarpt afgrænset kommissorium,« siger Mai Mercado.
Undersøgelsen bliver delt op i to hovedspor: Før og efter pressemødet den 4. november, hvor beslutningen om minkaflivningerne blev præsenteret for offentligheden.
Kommissionen skal blandt andet undersøge forløbet og beslutningsprocesserne i og imellem »relevante myndigheder« fra første gang, at spørgsmålet om hjemmel til at aflive alle danske mink blev drøftet eller omtalt i materiale til møder i regeringsudvalg eller embedsmandsudvalg.
Særligt de sidste to uger op til pressemødet den 4. november er i fokus.
Kommissionen skal derudover navnlig undersøge spørgsmål om overholdelse af det såkaldte legalitetsprincip, som kort sagt handler om, at alle myndighedsbeslutninger skal have hjemmel i gældende lov. Samtidig skal kommissionens afdække, hvorvidt der var hjemmel i gældende lov til at aflive alle mink.
Kommissionen skal også klarlægge, hvornår ministre - herunder statsministeren - blev klar over, at der tilsyneladende manglede hjemmel, og hvordan de pågældende ministre reagerede på oplysningerne.
Sporet efter pressemødet den 4. november handler om processen frem til i dag, hvor Folketinget med forsinkelse har vedtaget et lovforslag, der forbyder hold af mink frem til 2022 og dermed endeligt sikrer tilstrækkelig hjemmel til aflivningerne. Lovforslaget blev vedtaget af partierne i rød blok.
I dette spor skal kommissionen blandt andet undersøge, om de relevante ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger på pressemødet, og hvordan de reagerede på oplysninger, de modtog undervejs.
Aftalen om kommissoriet faldt formelt på plads på et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen mandag.
Ifølge Frederik Waage, professor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er det fornuftigt at »skære ind til benet« og fokusere på den manglende lovhjemmel, men han forstår ikke, at Rigspolitiets action cards ikke kommer med i undersøgelsen.
»Man kunne have isoleret det til at handle om Justitsministeriets departements rolle, og så bedt granskningskommissionen komme med en særskilt delberetning i forhold til politiets rolle, som det skete i Instrukskommissionen,« siger Waage.
»Når man i forvejen behandler alle ministrenes roller i forhold til den manglende lovhjemmel, så burde justitsministeren og hans departements rolle i forhold til Rigspolitiets action cards også være med,« tilføjer han.