Overblik: Her er regeringens plan for dansk politi

Mere nærpoliti og mindre Rigspoliti.

Det kunne være den alternative overskrift på regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for dansk politi for årene 2021-2024.

Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede planen mandag og begynder forhandlinger med Folketingets partier allerede tirsdag.

Her kan du få overblikket over de mange initiativer i regeringens udspil om fremtidens politi:

Nye nærpolitistationer

Oprettelse af 20 nye nærpolitienheder skal placeres geografisk spredt i hele landet, så politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kommer tættere på borgerne lokalt. De nye lokalstationer skal holde åbent mindst 15 timer om ugen og have tilknyttet mindst fem lokalbetjente til hver station.

Planen er at placere ti stationer på hver side af Storebælt, heraf nogle i udsatte boligområder, som er plaget af kriminalitet. De endelige placeringer skal forhandles med Folketingets partier.

Nærpolitistationerne skal ifølge Nick Hækkerup have til huse i nye eller allerede eksisterende bygninger og altså ikke i mobile enheder.

Flere lokale betjente

110 lokalbetjente kobles til de 20 nye nærpolitienheder. Yderligere 40 lokalbetjente tilføres i 2024, så der på landsplan vil være ca. 550 dedikerede lokalbetjente til den tid.

Derudover skal 150 operative betjente løse flere politiopgaver i politikredsene, herunder forsøge at nedbringe sagsbehandlingstiderne på straffesager, som generelt er stigende.

Samtidig vil regeringen tilføre flere hænder til anklagemyndigheden til at behandle de mange straffesager, så sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden kan nedbringes.

Ny slagkraftig specialenhed

Politiet skal blive bedre til at bekæmpe kompliceret og tung kriminalitet. Regeringen foreslår at samle de nuværende otte specialenheder under politiet, herunder bagmandspolitiet, Søik, i en ny national efterforskningsenhed. Enheden skal udgøre en ny politikreds, som vil blive den 13. kreds i landet og få ca. 800 medarbejdere.

Regeringen foreslår, at politikredsen får egen politidirektør og afdelinger i både København og Aarhus.

Enheden kommer til at omfatte Bagmandspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, Nationalt Cyber Crime Center, Det Nationale Kriminaltekniske Center, Særlig Efterforskning Vest, Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund og Politiets Landsdækkende Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet.

Mere frihed til at løse opgaver

Regeringen vil med en række forslag give politikredsene mere frihed til at lede og tilrettelægge deres arbejde. Der skal være mindre detailstyring og mere ansvar til de lokale politidirektører.

Flere politistuderende og ny uddannelse

Optaget på politiuddannelserne skal øges med 150 studerende hvert år i 2021 og 2022, så der i alt kommer 300 ekstra betjente ud i rækkerne, hvis alle gennemfører uddannelsen.

Derudover vil regeringen oprette en ny politiuddannelse til civile efterforskere for at styrke efterforskning af den komplekse kriminalitet.

Det årlige optag skal være op til 25 personer, og uddannelsen skal vare 25 uger. Der er nemlig behov for flere specialkompetencer, og politiet ansætter flere og flere civile medarbejdere med relevante uddannelser til at hjælpe med efterforskningen, f.eks. revisorer, finanskyndige og it-ingeniører.

Mere fokus på økonomisk kriminalitet

Regeringen vil skrue op for indsatsen mod en bred vifte af økonomisk og it-relateret kriminalitet. Blandt andet ved at give lettere adgang til at overvåge servere, der misbruges af kriminelle, og ved at give det såkaldte Hvidvaskssekretariat bedre it-værktøjer til at udnytte indberetninger fra f.eks banker om hvidvask, så flere sager ender med dom.

Derudover skal sekretariatet have mulighed for at beslaglægge større pengebeløb eller værdier fra kriminalitet via en såkaldt fast track-ordning, når der sker »særligt mistænkelige transaktioner«. Det kan eksempelvis være aktiviteter vedrørende større pengebeløb (over 1 mio. kr.), hvor der vil skulle handles hurtigt for at sikre, at udbyttet ikke forsvinder ud af landet.

En ny »digital patruljeenhed« skal øge politiets synlighed på nettet og hjælpe med efterforskning af strafbare forhold på nettet.

Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland

De to politikredse Nordatlanten, nemlig Grønlands Politi og Færøernes Politi skal moderniseres, og nogle af deres bygninger skal renoveres.

Regeringen vil desuden afsætte midler til at oprette en dedikeret enhed i Grønlands Politi til at tage sig af sager om seksuelle misbrug af børn.

Finansieringen

Rigspolitiet skal næsten halveres

Én af måderne, hvorpå regeringen vil skaffe de mange nye betjente til politikredsene, er ved at skære kraftigt ned på Rigspolitiet.

Konkret vil regeringen flytte ressourcer fra Rigspolitiet ud til politikredsene, så det borgernære politiarbejde kan styrkes med de nævnte 300 operative betjente.

En stor del af politiets efterforskningsmæssige specialkompetencer, der i dag er placeret i Rigspolitiet, skal flyttes over i den nye nationale politienhed, og i stedet skal Rigspolitiet »fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed.« For eksempel national krisehåndtering.

Og endelig skal driften af politiets it for hovedpartens vedkommende lægges over til Statens It.

Regeringen har tidligere sagt, at planen er at skære ca. 900 årsværk fra Rigspolitiet, som i dag har omkring 2.000 ansatte, heraf godt 600 betjente.

Penge på finansloven

Ifølge regeringens egne tal vil udspillet øge politiets samlede bevilling med 792 mio. kr. i 2024. Til den til vil den samlede bevilling være på knap 12,3 mia. kr.

Langt hovedparten af midlerne bliver afsat på næste års finanslov, fremgår det af udspillet. Derudover skal reformen af Rigspolitiet bidrage med i alt 581 mio. kr. på sigt.

Dokumentation: Hele politiudspillet kan læses på Justitsministeriets hjemmeside her.