Her er regeringens plan for fremtidens politi: »Centraliseringen er gået for vidt«

Dansk politi er blevet for centraliseret og er dermed kommet fra langt væk fra borgerne.

Der skal der rådes bod på, mener regeringen, som foreslår, at sende flere politifolk på gaden og ud i lokalområderne, hvor danskerne oplever kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.

»De seneste mange års centralisering er gået for vidt. Derfor vil vi lave en nærhedsreform af politiet. Vi vil have, at politiet skal være mere synligt og mere nærværende rundt om i landet, dér hvor danskerne er,« siger justitsminister Nick Hækkerup på et pressemøde.

Han præsenterer mandag regeringens udspil til en ny flerårsaftale for dansk politi og anklagemyndigheden.

I alt rummer udspillet 23 initiativer under overskriften »Trygheden først«. Et af hovedelementerne er, at der skal oprettes 20 nye lokalpolitienheder fordelt over hele landet, for at rykke politiet tættere på borgerne.

Nærpolitistationerne skal ifølge regeringens oplæg have åbent mindst 15 timer om ugen og have mindst fem betjente på hver station.

Regeringen forslår desuden at tilknytte 150 lokalbetjente til de nye nærenheder, hvoraf de 40 dog først tilføres fra år 2024.

Samtidig foreslår regeringen at rykkes 150 operative politibetjente ud i landets 12 politikredse, hvor de også skal være tættere på borgerne. Altså i alt 300 ekstra betjente til politikredsene.

Det vil bringe det samlede antal dedikerede lokalbetjente på landsplan op på 550 lokalbetjente i 2024.

»Flere betjente lokalt er en forudsætning for, at vi kan løse problemer lokalt med utryghedsskabende adfærd,« siger Nick Hækkerup på pressemødet, som foregår på Station Vest i Frederikssund.

Nærpolitistationerne, som skal have til huse i nye eller allerede eksisterende bygninger og altså ikke i mobile enheder, skal være med til at bekæmpe den såkaldt borgervendte kriminalitet. Det er f.eks. vold, røveri, tyveri, sædelighedsforbrydelser, brandstiftelse, indbrud, hærværk og drab. Samtidig er håbet, at stationerne vil nedbringe politiets responstider og give borgerne indtryk af, at politiet er tættere på dem.

Den endelige aftale, politiforliget, skal forhandles på plads med Folketingets partier over de kommende uger eller måneder.

De 20 lokalstationer var et valgløfte fra Socialdemokratiet, som Mette Frederiksen præsenterede allerede i 2018.

Placeringer ikke besluttet

Placeringen af de nye stationer bliver en del af de kommende politiforhandlinger med de øvrige partier. Regeringen vil placere dem med »rimelig afstand« efter hensyntagen til både geografi og kriminalitetsniveau.

Det vil sige i områder, hvor folk enten bor langt fra en af de 99 eksisterende politistationer eller oplever en særlig høj kriminalitet. Herudover skal en del af de nye stationer ligge i såkaldt udsatte boligområder.

Regeringens oplæg er, at de nye stationer skal fordeles ligeligt øst og vest for Storebælt. Ti på hver side.

Rigspolitiet skal halveres

Som statsminister Mette Frederiksen varslede tidligere på året, skal styrkelsen af nærpolitiet blandt andet finansieres ved at halvere Rigspolitiet, der ifølge regeringen har vokset sig for stort.

Planen er, at fjerne ca. 900 årsværk fra Rigspolitiet i en manøvre, som ifølge Nick Hækkerup skal skabe »bedre balance« og frigive personale eller skære ned på eksempelvis kommunikations- eller sekretariatsansatte.

»Vi gør det ved at flytte ressourcer ud af Rigspolitiet ud lokalt,« siger han på pressemødet.

Rigspolitiet har i dag 2.048 ansatte, hvor 618 er betjente.

Ny muskel mod tung kriminalitet

Ud over at sprede politiet mere ud i landet, skal ordensmagten også blive bedre til at efterforske og opklare tung og kompliceret kriminalitet, mener regeringen.

Forslaget er derfor at oprette en ny national efterforskningsenhed, ved at samle otte nuværende specialenheder under politiet, herunder Søik, der populært kaldes Bagmandspolitiet, i en ny politikreds. Kredsen vil blive den 13. kreds i landet og få ca. 800 medarbejdere.

Regeringen foreslår, at politikredsen får egen politidirektør og afdelinger i både København og Aarhus.

Ud over Bagmandspolitiet kommer den nye særlige enhed til at omfatte Nationalt Efterforskningscenter, Nationalt Cyber Crime Center og Det Nationale Kriminaltekniske Center være med i den nye kreds.

Det samme gælder Særlig Efterforskning Vest, Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund og Politiets Landsdækkende Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet.

Derudover har regeringen fokus på at give Anklagemyndigheden flere ressourcer til at kunne behandle de mange straffesager hurtigere og styrke indsatserne mod- og efterforskningen af- økonomisk og it-relateret kriminalitet.

Der skal også uddannes flere betjente på Politiskolen. Regeringen foreslår at øge optaget med 150 studerende hvert år i 2021 og 2022, så der i alt kommer 300 ekstra betjente ud i rækkerne, hvis de gennemfører uddannelsen.

Endelig vil regeringen skrue ned for detailstyringen af af politiet, så de enkelte lokale ledelser får større frihed til at løse opgaverne.

Langt hovedparten af midlerne til politiaftalen bliver afsat på næste års finanslov, fremgår det af udspillet. Derudover skal reformen af Rigspolitiet bidrage med i alt 581 mio. kr. på sigt.

Ifølge regeringens egne tal lægges der op til at øge politiets samlede bevilling med 792 mio. kr. i 2024. Til den til vil den samlede bevilling være på knap 12.3 mia. kr.

Det seneste politiforlig blev indgået i 2015 mellem den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet.

Aftalen skulle gælde for 2016 til 2019, men i september 2019 besluttede justitsminister Nick Hækkerup (S) at udskyde forhandlingerne til efteråret i år, så den nye aftale kommer til at løbe fra 2021.

Dokumentation: Hele politiudspillet kan læses på Justitsministeriets hjemmeside her.