Regeringen er klar med fire danske militærbidrag ude i verden

Regeringen vil opjustere Danmarks internationale militærbidrag markant og udsende flere hundrede danske soldater til fire forskellige missioner, der strækker sig over så forskellige som Syrien, Afrika og Nordatlanten.

Indsatserne skal tegne den »aktivistiske profil,« som vil kendetegne den nye regerings udensrigs- og sikkerhedspolitik, oplyste statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet fredag, hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen deltog.

»Vi bliver nødt til at sætte handling bag ordene. Det vil vi selvfølgelig gøre sammen med vores allierede. Først og fremmest sammen med USA, som er vores tætteste sikkerhedspolitiske allierede,« sagde Mette Frederiksen.

De fire indsatser er:

Derudover skal 200 danske soldater igen fra januar til Estland som en del af Natos fremskudte styrke mod øst, Enhanced Forward Presence. Og fire danske F-16 kampfly med op til ca. 60 personer er allerede udsendt til Litauen, hvor de deltager i Baltic Air Policing, der er endnu en del af Nato-alliancens kollektive afskrækkelse over for Rusland.

»Samlet set sender vi således mere end 500 soldater yderligere ud. Det er en markant forøgelse af vores internationale engagement,« siger Trine Bramsen.

Ydermere overvejer regeringen stadig, om Danmark skal sende et flådebidrag til Hormuzstrædet for at beskytte den internationale skibstrafik gennem det uroplagede farvand ud for Iran. I juli erklærede Jeppe Kofod sig »positiv« over for et sådan bidrag, men understregede samtidig over for Jyllands-Posten, at missionen skal have et »stærkt europæisk fodaftryk« og være »fuldstændig afkoblet« fra USA’s strategi om at lægge maksimalt pres på Iran.

»Vi er i dialog med en række europæiske lande om hvordan den indsats kan tilrettelægges,« sagde Mette Frederiksen.

Ingen af de fire nye militærindsatser er egentlige kampmissioner, oplyser Trine Bramsen.

»Ingen af de fire bidrag har til opgave at indgå i direkte kamp. Der er ikke tale om offensive indsatser. Det er bidrag, der skal understøtte andres igangværende indsatser med transport, lægefaglig støtte og indhentning af efterretninger,« siger hun.

Hun beskriver dog opgaverne som en »markant forøgelse af vores internationale engagement,« mens Jeppe Kofod siger, at der »samlet set er det tale om en markant pakke af bidrag.«

Partier bakker op

Før danske soldater kan sendes ud, skal Folketinget give grønt lys. Tidligere på dagen har regeringen derfor orienteret Folketingets partier om planerne på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Ifølge Mette Frederiksen tegner der sig allerede en »meget bred opbakning« til indsatserne.

De Radikale bakker op om alle fire militærbidrag, men det har ikke været noget let valg, oplyser forsvars- og udenrigsordfører Martin Lidegaard (R). Især bidraget ind i Syrien er svært, fordi ingen rigtig ved, hvordan indsatsen skal slutte, påpeger han.

»Men tanken om at hele den vestlige koalition skulle forlade Syrien er ubærlig. Ikke mindst af hensyn til kurderne,« siger Lidegaard med henvisning til de kurdiske styrker, som har været koalitionens tætte allierede i kampen mod IS, men som nu er truet af Tyrkiet.

Også Dansk Folkeparti støtter alle fire missioner.

»Det er et signal om, at vi hører hjemme i NATO, det er der vi hører hjemme. Og vi skal gøre alt for at understøtte NATO. De her tiltag støtter jeg alle,« siger udenrigsordfører, Søren Espersen, udenrigsordfører.

Vi sender et kirurghold til kampen mod ISIL. Kunne man have sendt noget andet, noget bedre?

»Givetvis. Jeg er enig i, at man vælger til og fra, og noget man kan godt. Vi har specialstyrker i Irak. Men det er fint, og både amerikanerne og NATO er glade for det her. Vi behøver ikke hele tiden at presse på. Vi er mange steder i forhold til vores kapacitet.«

»Det er en styrkelse af vores indsats. Vi er tilfredse, og der var en stor opbakning til det.«

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er dog kritisk overfor regeringens forsvarsudspillet op flere punkter. Især overvejelserne om et et dansk flådebidrag i Hormuz-strædet vækker bekymring.

»Vi er sikre på, at det vil øge spændingerne og rykke os længere væk fra den nødvendige politiske fastholdelse af atomnedrustningsaftalen med Iran. Det mener jeg virkelig, vil være forkert,« siger hun.

Enhedslisten ser dog frem mod at drøfte initiativerne i Folketinget. Partiet er positivt indstillet overfor yderligere dansk deltagelse i FN’s fredsbevarende indsats i Mali, og udstationeringen af et lægehold i Syrien. Sidstnævnte er dog ikke uden forbehold:

»Det er helt klart, at der er brug for læger i området. Men samtidig skal vi også tænke os rigtigt godt om, når vi skal udsende personale til krigsområder som Syrien,« siger Eva Flyvholm.

I krig mod IS siden 2014

Danske soldater har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen Islamisk Stat (ISIL) i Irak og Syrien. Først med kampfly, og siden med tropper på landjorden samt et radarbidrag og transportfly. Jægersoldater fra Danmark er blevet udsendt til grænselandet mellem Irak og Syrien, hvor de opererede sammen med irakiske styrker i kamphandlinger mod IS.

I øjeblikket træner og uddanner danske soldater irakiske sikkerhedsstyrker. Over 18.000 irakiske soldater og politifolk har været igennem træningen, viser Forsvarets tal.

Om det nye lægefaglige bidrag, siger Mette Frederiksen:

»Alle kender ISILs brutalitet og mørke. Der er gjort rigtig store fremskridt, men truslen er der stadig, og vi skal passe på, at den ikke få lov til at vokse.«

»Det er et holdt, som vi mener vil gøre stor gavn, og som er meget stærkt efterspurgt af vores koalitionspartnere.«