Løkke overvejer selv at tage til Marrakech for at tilslutte sig FN-pagt

Det er uklart, hvem det bliver. Men Danmark sender en minister til Marokko, når FN’s omstridte migrationspagt skal tilsluttes i næste uge.

Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingetssalen, hvor han onsdag er hasteindkaldt for at svare på spørgsmål om migrationspagten, der hedder Global compact for safe, orderly and regular migration.

De seneste dage er der skabt tvivl om, hvem Danmark vil stille med, når FN-landene samles til det såkaldte slutmøde om erklæringen. Her skal landene formelt tilslutte sig pagten (der skal ikke skrives under).

Både udlændingeminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs har over for Jyllands-Posten afvist, at de skulle afsted. Men nu slår Løkke altså fast, at Danmark sender en minister:

»Danmark deltager på ministerniveau. Jeg har ikke taget stilling til, hvilken minister, der deltager, eller om jeg eventuelt selv gør det. Det vurderer jeg i de her dage i lyset blandt andet i lyset af den repræsentation, som andre lande møder ind med,« siger han.

Tyskland stiller eksempelvis med kansler Angela Merkel.

Direkte adspurgt svarer Inger Støjberg ikke på, om hun bliver den danske repræsentant i Marokko, selvom hun tidligere har afvist.

»Statsministeren har allerede sagt, at der bliver deltagelse på ministerniveau, og så tror jeg ikke, jeg har ret meget mere at tilføje til den her sag lige nu,« siger hun.

FN-pagten, der b.la. skal sikre migranters rettigheder, er ikke juridisk bindende, men den danner i stedet en fælles ramme blandt FN-landene for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Den indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.

Løkkes vurdering er, at pagten stiller Danmark bedre i forhold til netop at hjemsende illegale migranter.

»Det er en fuldstændig absurd tanke, at vi skulle være på vej til at tilslutte os en erklæring, der ville begrænse vores frihed til at føre netop den politik, vi ønsker.«

»Den er ikke juridisk bindende, skaber ikke ny lov i danmark, fratager ikke Danmark suverænitet over udlændingeområdet, og den ændrer ikke et kommer et komma i dansk udlændingepolitik.«

Hvorfor så tilslutte sig, hvis den erklæringen alligevel ikke binder os? Løkker svar selv:

»Det skal vi, fordi internationalt samarbejde om grænseroverskridende problemer er helt nødvendigt.«

Ifølge Løkke vil Danmark kunne bruge pagten aktivt i forsøget på at få andre lande til at tage imod deres afviste migranter.

»Denne erklæring er den første af sin slags, der bredt anerkender, at stater har en forpligtiglse til at tage egne statsborgere retur. Det er ikke nogen ny forpligtigelse, der skabes med erklæringen, men den anerkender, at forpligtigelsen eksisterer, og det er noget vi kan og kommer til at bruge aktitv i vores udsendelsesindsats, siger han.

Danmark lever allerede op til de tilsagn, som staterne giver hinanden i erklæringen, påpeger Løkke.

»Det er tilsagn, som vi har al mulig interesse i at andre stater også begynder at efterleve. Men vi forpligter os altså ikke til noget nyt.«

Alligevel har FN-pagten skabt intern debat i regeringen, og Dansk Folkeparti ønsker at Danmark skal holde sig ude af den.

Dansk Folkeparti mener, at pagtens formuleringer er alt for rosende over for migranter og slet ikke kommer ind på de problemer, som migrantstrømme også fører med sig.

Erklæringens formuleringer er forhandlet på plads mellem 192 FN-lande, og det kræver kompromiser, erkender Løkke.

»Der er afsnit i dokumenter, som vi jo nok ville have skrevet anderledes, hvis det kun var op til os selv. Men det er det ikke,« siger han og nævner et afsnit om mediestøtte, som både danske, svenske og norske journalistorganisationer har kritiseret.

Danmark vil komme med en såkaldt stemmeforklaring, når pagten skal vedtages. Her vil regeringen forklare, hvordan den tolker pagten og desuden understrege at migration ikke er uden udfordringer.