DF siger nej − Socialdemokratiet redder regeringen i slagsmål om FN-pagt
Udenrigspolitik er for vigtigt til at drille regeringer med, lyder forklaring fra S, der kalder regeringens håndtering for "kluntet".
Socialdemokratiet kommer regeringen til undsætning, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) i dag skal stå skoleret i en hasteforespørgselsdebat i folketingssalen − indkaldt af deres eget støtteparti.
Sagen handler om den omdiskuterede migrationspagt, som Danmark efter planen skal tilslutte sig i FN-regi i Marrakech i næste uge. Det har Dansk Folkeparti modsat sig og direkte opfordret regeringen til at lade være med. Ved dagens debat skal regeringen forsøge at skabe flertal for en såkaldt vedtagelsestekst, som Dansk Folkeparti nægter at stemme for.
Men Socialdemokratiet kommer på dette punkt regeringen til undsætning. Udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener, at udenrigspolitikken er for vigtigt til, at den kan bruges til at »drille« regeringer med:
»Vi mener, det er en god idé, at den til enhver tid siddende regering fører landets udenrigspolitik, og at vi skal passe på med, at vi ikke får undergravet den internationale dialog om migration, fordi regeringen har fumlet rundt i en sag og ikke holdt Folketinget orienteret om, hvad det er, de foretager sig.«
Uden støtten fra S ville regeringen ikke have flertal for dagens vedtagelsestekst.
FN-pagten, som det hele handler om, skal bl.a. sikre migranters rettigheder og er gentagne gange blevet fastslået som ikke juridisk bindende.
Den danner i stedet en fælles ramme blandt FN-landene for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles og indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.
Det er jo ikke forbudt at have politisk fingerspidsfornemmelse. Når man flere år forhandler en aftale om migration - årene efter den største migrationskrise i Europa, og bare regner med, at man kan flyve til Marokko og bade sig i blitzlys og den gode stemning, er det da utilfredsstillende, de først vender sig mod os, når har brug for os.Mattias Tesfaye (S)
Indholdet har skabt både international såvel som national debat de seneste uger. Her har flere EU-lande meddelt, at de ikke vil tilslutte sig pagten. Herhjemme har de to ministre, der har forhandlet erklæringen i FN − udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og Inger Støjberg − meddelt, at de ikke vil repræsentere Danmark ved selve tilslutningen i Marokko 10.-11. december.
Netop det forløb får ikke topkarakter af Tesfaye:
»Jeg er ikke blevet mindre bekymret af de sidste ugers debat, og og det hjælper heller ikke, når ministre ikke vil tage ned og repræsentere Danmark i den her sag. Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål, som jeg forventer, vi får afklaret i dagens debat.«
DF: Ingen hjælp fra os
Martin Henriksen (DF) kalder FN-pagten for »tåbelig« og forklarer, at støttepartiet derfor ikke vil hjælpe regeringen ved dagens debat:
»Vi følger selvfølgelig debatten og lytter til argumenterne, men det er ikke vores plan at stemme for den vedtagelsestekst, fordi den lægger op til, at Danmark skal tiltræde erklæringen,« siger han.
Principielt skal man ikke sige ja til noget, man ikke er enig i, mener han. Når Folketinget i dag debatterer sagen vil DF derfor stille med sin egen vedtagelsestekst, som opfordrer regeringen til ikke at tilslutte sig.
Selvom støttepartiet helst så, at regeringen skrottede FN-pagten på stedet, så er Martin Henriksen glad for, at regeringen vil tilføje en såkaldt stemmeforklaring − et slags forbehold, der præciserer, at Danmark ikke ser pagten som bindende − når FN-landene mødes i Marrakech.
»Det er bedre end ingenting, og jeg håber da, at man ovre i Udenrigsministeriet og andre steder er blevet mere opmærksom på, at man ikke bare skal tilslutte sig hvad som helst, uden at der har været en ordentlig politisk debat om det,« siger han.
Politisk fingerspidsfornemmelse
Netop forhandlingen om den såkaldte stemmeforklaring har været afgørende for Socialdemokratiets hjælpende hånd, siger Tesfaye:
»Her har vi fået lovning på, at det kommer til at fremgå, at pagten ingen juridisk betydning har. Vi ønsker ikke, at nogen domstole på noget tidspunkt skal henvise til den her erklæring og sige, ”sådan er reglerne,”« siger han og fortsætter:
»Og at regeringen skal få fortalt, at set fra et lille, skandinavisk velfærdssamfund har migration også kæmpe udfordringer. Der har vi behov for at regeringen siger det samme, som de gør til de danske vælgere, til FN og til de afrikanske lande i Marokko.«
Det står jo allerede flere steder i pagten, at den ikke er juridisk bindende?
»Det har jeg heller ikke været i tvivl om, men der er ikke topkarakter for processen, når vi først i går får en juridisk vurdering, vi kan læse og henvise til.«
Din partiformand har tidligere sagt, at regeringen står med en dårlig sag. Hvad har ændret sig, siden I kommer dem til undsætning?
»Regeringen står stadig med en dårlig sag. Den har forsøgt at sige til befolkningen, at pagtens del om hjemsendelse binder, men resten af erklæringen ikke binder.«
Skal regeringen fremover orientere bedre om pagter, de tilslutter sig?
»De er jo ikke forpligtet af Grundloven til at hente mandat. Det er jo ikke forbudt at have politisk fingerspidsfornemmelse. Når man flere år forhandler en aftale om migration - årene efter den største migrationskrise i Europa, og bare regner med, at man kan flyve til Marokko og bade sig i blitzlys og den gode stemning, er det da utilfredsstillende, de først vender sig mod os, når har brug for os.«
Dokumentation: Læs selv hele FN-pagten her (på engelsk)