Nordiske journalister kritiserer FN-pagt: Kan begrænse pressefriheden

Journalistorganisationer fra både Danmark, Norge og Sverige advarer nu om, at den omstridte FN-migrantpagt, som Danmark vil tilslutte sig i december, risikerer at skade pressefriheden.

Pagten er ganske vist ikke juridisk bindende, men den indeholder nogle principielt problematiske formuleringer, som kan stække den frie presse og forkorte armslængden mellem politikere og medier, lyder kritikken.

»Der er nogle af tingene, som er smagsdommeri i forhold til hvem, der skal have mediestøtte, og hvem der ikke skal,« siger Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge og fortsætter:

»Som journalistforbund siger vi altid, at armslængden skal være intakt, og vi kritiserer, hvis politikerne forkorter armslængden. Det handler ikke om, hvilke medier vi kan lide og ikke lide, men om, at der skal være nogle objektive kriterier. Det er det her ikke,« siger han med henvisning til FN-pagten.

Det er specifikt aftalens afsnit 17 punkt 33C, som organisationerne advarer imod. Her står, at landene kan ramme bestemte medier på pengepungen ved at:

»Stoppe tildeling af offentlige midler eller materiel støtte til medier, der systematisk fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination over for indvandrere i fuld respekt for pressefriheden.«

Problematisk, mener Svensk Journalistforbunds formand Jonas Nordling.

»Det er nemt at indføre den slags principper på teoretisk niveau, men det er sværere at implementere dem i praksis. Det vil uundgåeligt føre til smagsdomstole, som skal afgøre, hvilke medier, der lever op til principperne. I det lange løb vil pressefriheden blive undergravet,« siger han til Svenska Dagbladet.

Norsk Redaktørforening finder det desuden problematisk, at aftalen lægger op til, at landenes regeringer skal arbejde for at fremme uafhængig, objektiv kvalitetsjournalistik ved for eksempel at »uddanne mediefolk om migrationsrelaterede emner og terminologi.« Offentlige myndigheder skal ikke instruere medierne i korrekt sprogbrug, mener assisterende generalsekretær Reidun K. Nybø.

»Det er ikke deres opgave af oplære journalister i sensitivt sprogbrug. Der er stor forskel på at informere og instruere, og denne tekst går for langt i retning af det sidste,« siger hun til nyhedsbureauet NTB.

Støjberg afviser problem

Tidligere på ugen blev udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) spurgt til netop FN-pagtens indvirkning på pressefriheden.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti havde kaldt hende i Folketingssalen for at få svar på, hvordan regeringen vil leve op til den del af aftaleteksten, som handler om medier.

Støjberg fremhævede, at den del af aftalen, som handler om at standse støtten til bestemte medier, hverken er politisk forpligtende eller juridisk bindende. Der er blot tale om en mulighed, som landene kan overveje at benytte sig af under »samtidig respekt for mediernes pressefrihed,« svarede hun.

»Der er intet i aftalen, som forpligter landene til ikke at understøtte medier, der fremmer bestemte synspunkter. Tværtimod fremgår det klart, at staterne skal beskytte ytringsfriheden i overensstemmelse med international lov,« sagde hun.

»Det er både min og regeringens indstilling, at mediernes frihed skal sikres også på udlændingeområdet,« sagde Inger Støjberg og tilføjede, at en åben og fri debat om migration giver den bedste forståelse af emnet.

FN-pagten slår ganske rigtigt fast, at ytringsfriheden er afgørende:

»Vi forpligter os til at beskytte ytringsfriheden i overensstemmelse med international lov, og vi anerkender, at en åben og fri debat bidrager til en omfattende forståelse af alle aspekter af migration,« står der i indledningen til afsnittet om pressen.

Da pagten ikke er juridisk bindende håber Lars Werge ikke, at den vil få nogen betydning for medier i Danmark.

»Den bør ikke få nogen betydning i Danmark i forhold til danske forhold og rammer, men der kan sikkert sagtens være lande, hvor pressefriheden er under pres, hvor den kan betyde noget,« siger han.

Selvom pagten altså ikke er juridisk bindende, mener regeringen, at den vil gøre det lettere at sende afviste migranter tilbage til deres oprindelseslande. Det vil gavne Danmark, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han tirsdag forsvarede aftalen i Folketinget.

Han forsikrede samtidig om, at aftalen ikke vil ændre på Danmarks udlændingepolitik.