Annonce
Politik

LA støtter krav om håndtryk: Hvis det var mystiske frimureragtige ritualer med bind for øjnene, kunne jeg forstå, at folk sagde fra

Multikulturalisme er roden til alt ondt, mener Liberal Alliances indfødsretsordfører, som her forklarer, hvorfor LA støtter krav om, at man skal give hånd for at blive dansk statsborger.

Henrik Dahl, indfødsretsordfører for Liberal Alliance, har intet problem med at stemme for et lovkrav om håndtryk som betingelse for at få statsborgerskab. Arkivfoto: Lars Krabbe

Regeringen er klar til at lovgive om håndtryk, og Liberal Alliance er med på vognen.

Fremover skal udlændinge give hånd under en særlig ceremoni hos kommunen, før de kan få dansk statsborgerskab. Udmeldingen kommer fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som har et lovforslag på vej i Folketinget.

Liberal Alliance bakker op om kravet, forklarer partiets indfødsretsordfører, Henrik Dahl, her:

»Vi synes, at det er mærkeligt, hvis man starter sin karriere som dansker med at sige, at man ikke vil følge de regler, der er opstillet,« siger han.

Ny lov fra Støjberg: Giv hånd eller drop dansk statsborgerskab

LA-ordføreren går meget op i, at håndtrykket indgår i en nærmere beskrevet ceremoni, som ifølge ham er »typisk dansk.«

Håndtrykket
  • I en politisk aftale fra juni blev det vedtaget, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal deltage i en ceremoni hos kommunen. Først nu er detaljerne ved at falde på plads i et lovforslag, som er på vej i folketingssalen.
  • Her fremgår det, at »en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)«.
  • Det skal signalere, at man »har taget det danske samfund og danske værdier til sig«. Ifølge Inger Støjberg (V) vil det være naturligt, at det er borgmesteren, der forestår ceremonien.
»Hvis du blev pålagt mystiske frimureragtige ritualer med bind for øjnene, så kunne jeg godt forstå, at folk sagde fra. Men hvis du gerne vil være dansker og bliver bedt om at deltage i en ceremoni, men ikke vil opføre dig, som danskere opfører sig, så giver det ikke nogen mening.«

Der har ikke før været krav om ceremoni eller håndtryk. Hvorfor er der behov for det nu?

»Det er et behov, der er opstået over tid, fordi man har fået en fornemmelse af, at der måske er folk, som gerne vil have et statsborgerskab, men måske ikke er så interesserede i at tage skik og brug til sig.«

Hvad baserer du den fornemmelse på?

»På at vi har problemer med parallelsamfund med mennesker, der ikke rigtig vil Danmark. Det er ikke kun folk, der har opholdstilladelse. Det er nogen gange også folk, der faktisk er statsborgere. Det skaber jo utrolig meget splittelse i samfundet og trækker i en gal retning, for vi er et tillidsbaseret samfund. Den afgående franske ambassadør (François Zimeray, red.) siger, at det er noget af det, vi kan være allermest stolte af,« siger Henrik Dahl.

To af LA's fire mærkesager er den personlige frihed og mindre bureaukrati.

Er der et særligt liberalt argument for at afholde en ceremoni og kræve at folk giver hånden?

»Liberalismen er langt hen ad vejen sund fornuft, så der er den sunde fornuft i argumentet, at jeg skal betrygges i, at den person, vi giver statsborgerskab, faktisk har et langsigtet integrationspotentiale. Jeg har svært ved at tro, at det er tilfældet, hvis det første man gør er ikke at kunne fordrage dansk skik og brug. Så har man indledt sin karriere som dansker med at sige: ”Det gider jeg ikke.” Det er helt Monty Python-agtigt.«

Men er der ikke bedre måder at teste integrationspotentiale end et håndtryk?

»Jeg vil bestemt ikke have noget imod at integrationspotentiale blev undersøgt på andre og mere effektive måder. Overhovedet ikke. Men i mit hoved er det bare sådan, at i det øjeblik man ikke vil overholde ceremonien, så har man selv trukket sin ansøgning tilbage.«

Hvad blev der af at give plads til forskelle og folk, der ikke har lyst til at give hånd – folk, som har en anden måde at hilse på?

»Det er noget pjat. Multikulturalismen er roden til alt ondt. Vi skal selv ikke have et multikulturelt samfund. Det går allerdårligst med integrationen i de samfund, der har haft en doktrin med multikultur. Det værste du kan have, er multikulturalisme og en velfærdsstat.«

Hvorfor?

»Multikulturalisme fører til en opsplitning, hvor tilliden falder. Og velfærdssamfundet fører oven i købet til, at man integrerer sig i velfærdssamfundet i stedet for at integrere sig i arbejdsmarkedet. Alle steder med multikulturalisme og et velfærdssamfund ser du de værste splittelsestendenser og de værste tendenser i retning af, at tilliden i samfundet falder,« siger Henrik Dahl.

Han nævner Sverige som det mest afskrækkende eksempel, men også i mindre grad Storbritannien.

Strider det ikke imod din liberale grundindstilling, at man detailregulerer og udpensler, at der skal gives håndtryk?

»Jeg kan sagtens leve med den formulering, der ender med at komme. Men jeg ville jo ikke have noget imod, at der stod i loven, at man skulle følge ceremonien med dekorum (anstændigt, red.). Basta bum.«

Han mener, at debatten om statsborgerskab er blevet afsporet af diskussionen om selve håndtrykket.

»For det er jo ligegyldigt med håndtrykket,« indvender han.

Hvorfor så skrive det ind i lovgivningen?

»Det er vigtigt for nogle af de andre partier, og jeg kan sagtens leve med det. Det er helt, helt fint. Hvad har de mennesker tænkt sig, der gerne vil være statsborgere og samtidig have særbehandling? Nej. Det giver ingen mening, at den første handling som dansk statsborger er, at man vil have særbehandling.«

Ifølge ordføreren har LA’s folketingsgruppe haft en »rigtig god debat« om sagen, hvor man endte med at blive enige.

Fakta: Se hvem der stemte for og imod tildækningsforbuddet

Da tildækningsforbuddet – populært kaldet burkaforbuddet – skulle vedtages før sommerferien, blev LA’s folketingsmedlemmer fritstillet, og seks af dem endte med at stemme imod regeringens efter forslag.

Dét scenarie kommer ikke til at gentage sig, fastslår Henrik Dahl, som selv trykkede grønt til tildækningsforbudet.

»Belært af burkaen har vi givet os ordentlig tid til at snakke om det, for så kommer argumenterne frem,« siger han og afviser, at folketingsgruppen bliver fritstillet.

»Der er ikke nogen, der har nedlagt veto og lavet store dramatiske udvandringsscener. Det er foregået pænt og ordentligt.«

Dansk Folkeparti støtter lovkravet om håndtryk, som dermed har flertal. Socialdemokratiet vil ikke udtale sig, før de har læst lovforslaget.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

En falsk regning har skabt drama i Davos

Indsigt: På søndag skal vælgerne i Davos ved en folkeafstemning tage stilling til, om de vil betale den voksende regning for at huse årsmøderne i World Economic Forum.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Danske Bank skylder os en forklaring

Rune Lund
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark.

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her