LA støtter krav om håndtryk: Hvis det var mystiske frimureragtige ritualer med bind for øjnene, kunne jeg forstå, at folk sagde fra

Regeringen er klar til at lovgive om håndtryk, og Liberal Alliance er med på vognen.

Fremover skal udlændinge give hånd under en særlig ceremoni hos kommunen, før de kan få dansk statsborgerskab. Udmeldingen kommer fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som har et lovforslag på vej i Folketinget.

Liberal Alliance bakker op om kravet, forklarer partiets indfødsretsordfører, Henrik Dahl, her:

»Vi synes, at det er mærkeligt, hvis man starter sin karriere som dansker med at sige, at man ikke vil følge de regler, der er opstillet,« siger han.

LA-ordføreren går meget op i, at håndtrykket indgår i en nærmere beskrevet ceremoni, som ifølge ham er »typisk dansk.«

»Hvis du blev pålagt mystiske frimureragtige ritualer med bind for øjnene, så kunne jeg godt forstå, at folk sagde fra. Men hvis du gerne vil være dansker og bliver bedt om at deltage i en ceremoni, men ikke vil opføre dig, som danskere opfører sig, så giver det ikke nogen mening.«

Der har ikke før været krav om ceremoni eller håndtryk. Hvorfor er der behov for det nu?

»Det er et behov, der er opstået over tid, fordi man har fået en fornemmelse af, at der måske er folk, som gerne vil have et statsborgerskab, men måske ikke er så interesserede i at tage skik og brug til sig.«

Hvad baserer du den fornemmelse på?

»På at vi har problemer med parallelsamfund med mennesker, der ikke rigtig vil Danmark. Det er ikke kun folk, der har opholdstilladelse. Det er nogen gange også folk, der faktisk er statsborgere. Det skaber jo utrolig meget splittelse i samfundet og trækker i en gal retning, for vi er et tillidsbaseret samfund. Den afgående franske ambassadør (François Zimeray, red.) siger, at det er noget af det, vi kan være allermest stolte af,« siger Henrik Dahl.

To af LA’s fire mærkesager er den personlige frihed og mindre bureaukrati.

Er der et særligt liberalt argument for at afholde en ceremoni og kræve at folk giver hånden?

»Liberalismen er langt hen ad vejen sund fornuft, så der er den sunde fornuft i argumentet, at jeg skal betrygges i, at den person, vi giver statsborgerskab, faktisk har et langsigtet integrationspotentiale. Jeg har svært ved at tro, at det er tilfældet, hvis det første man gør er ikke at kunne fordrage dansk skik og brug. Så har man indledt sin karriere som dansker med at sige: ”Det gider jeg ikke.” Det er helt Monty Python-agtigt.«

Men er der ikke bedre måder at teste integrationspotentiale end et håndtryk?

»Jeg vil bestemt ikke have noget imod at integrationspotentiale blev undersøgt på andre og mere effektive måder. Overhovedet ikke. Men i mit hoved er det bare sådan, at i det øjeblik man ikke vil overholde ceremonien, så har man selv trukket sin ansøgning tilbage.«

Hvad blev der af at give plads til forskelle og folk, der ikke har lyst til at give hånd – folk, som har en anden måde at hilse på?

»Det er noget pjat. Multikulturalismen er roden til alt ondt. Vi skal selv ikke have et multikulturelt samfund. Det går allerdårligst med integrationen i de samfund, der har haft en doktrin med multikultur. Det værste du kan have, er multikulturalisme og en velfærdsstat.«

Hvorfor?

»Multikulturalisme fører til en opsplitning, hvor tilliden falder. Og velfærdssamfundet fører oven i købet til, at man integrerer sig i velfærdssamfundet i stedet for at integrere sig i arbejdsmarkedet. Alle steder med multikulturalisme og et velfærdssamfund ser du de værste splittelsestendenser og de værste tendenser i retning af, at tilliden i samfundet falder,« siger Henrik Dahl.

Han nævner Sverige som det mest afskrækkende eksempel, men også i mindre grad Storbritannien.

Strider det ikke imod din liberale grundindstilling, at man detailregulerer og udpensler, at der skal gives håndtryk?

»Jeg kan sagtens leve med den formulering, der ender med at komme. Men jeg ville jo ikke have noget imod, at der stod i loven, at man skulle følge ceremonien med dekorum (anstændigt, red.). Basta bum.«

Han mener, at debatten om statsborgerskab er blevet afsporet af diskussionen om selve håndtrykket.

»For det er jo ligegyldigt med håndtrykket,« indvender han.

Hvorfor så skrive det ind i lovgivningen?

»Det er vigtigt for nogle af de andre partier, og jeg kan sagtens leve med det. Det er helt, helt fint. Hvad har de mennesker tænkt sig, der gerne vil være statsborgere og samtidig have særbehandling? Nej. Det giver ingen mening, at den første handling som dansk statsborger er, at man vil have særbehandling.«

Ifølge ordføreren har LA’s folketingsgruppe haft en »rigtig god debat« om sagen, hvor man endte med at blive enige.

Da tildækningsforbuddet – populært kaldet burkaforbuddet – skulle vedtages før sommerferien, blev LA’s folketingsmedlemmer fritstillet, og seks af dem endte med at stemme imod regeringens efter forslag.

Dét scenarie kommer ikke til at gentage sig, fastslår Henrik Dahl, som selv trykkede grønt til tildækningsforbudet.

»Belært af burkaen har vi givet os ordentlig tid til at snakke om det, for så kommer argumenterne frem,« siger han og afviser, at folketingsgruppen bliver fritstillet.

»Der er ikke nogen, der har nedlagt veto og lavet store dramatiske udvandringsscener. Det er foregået pænt og ordentligt.«

Dansk Folkeparti støtter lovkravet om håndtryk, som dermed har flertal. Socialdemokratiet vil ikke udtale sig, før de har læst lovforslaget.