• Opdateret 30/08/2018 kl. 11:25

Kristian Jensen lover flere penge til børn, ældre og miljøet

Finanslovsforslaget for næste år er klart. Regeringen vil prioritere sundhed, og vil i efteråret præsentere et sundhedsudspil, siger finansministeren.

Det går godt i Danmark, og derfor er der nu mulighed for at bruge flere penge - på en ansvarlig måde.

Sådan lyder regeringens udlægning af finanslovsforslaget for næste år, som finansminister Kristian Jensen (V) netop har præsenteret.

»Dansk økonomi er god, pengene passer, og vi passer godt på pengene. Fordi vi har styr på dansk økonomi, kan regeringen prioritere nye initiativer på udvalgte områder,« sagde han.

»Nogen mener, at jeg bruger for meget, og nogen mener, at jeg bruger for lidt. Jeg sørger for, at pengene passer, og at vi passer på pengene,« sagde Kristian Jensen.

Senere på efteråret kommer regeringen med et udspil til en sundhedsreform, som blandt andet har fokus på at rykke behandlingen tættere på patienten.

Også kræftbehandling skal styrkes, og ældreplejen skal forbedres.

På klimaområdet opererer regeringen med en »grøn milliard« i form af 250 mio. kr. over fire år.

Pengene skal blandt andet gå til at reducere drivhusgasser og sikre mere grøn transport.

Fra oppositionen lyder kritikken dog allerede, at en milliard kr. slet ikke er nok til at sikre den nødvendige grønne omstilling og bekæmpe klimaforandringerne. For eksempel skriver Alternativets statsministerkandidat Uffe Elbæk på Twitter:

»Regeringen har afsat kun én milliard til klima og natur - over fire år. Lugter langt væk af, at man prøver at undgå en tabersag. Men langt fra nok, hvis man vil tage det grønne alvorligt. Resten af Danmark rykker, kom nu ind i kampen, regering.«

ok-grafik-finanslovsudspil-2

Regeringen finder størstedelen af finansieringen til finanslovsforslaget ved at tage penge fra det økonomiske råderum. Derudover kommer der et par hundrede millioner fra omprioriteringer.

Regeringen vil blandt andet finde penge ved at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere, og ved at gøre de gymnasiale suppleringskurser til fjernkurser. Derudover foreslås det at forhøje rentesatsen ved restskat for selskaber med et tillæg på to procent, hvilket på sigt skønnes at give 120 mio. kr. i statskassen. Virksomhederne skal altså selv betale for en del af de afgiftslettelser, som regeringen ønsker gennemført.

VLAK-trekløveret lægger samtidig op til at ændre det meget udskældte omprioriteringsbidrag på to procent, som blandt andre undervisnings, uddannelses og kultursektoren årligt skal betale til statskassen. Fra 2022 vil regeringen ændre bidraget, så gymnasier, universiteter og museer får ført pengene tilbage.

De studerende og uddannelsessektoren er dybt kritiske over for, at omprioriteringsbidraget fortsætter tre år mere, men ifølge Kristian Jensen er der ikke økonomisk råderum til at afskaffe ordningen allerede næste år.

»Jeg har hørt fra uddannelsessektoren, at de har brug for at se en slutdato. Nu har de en dato for, hvornår pengene bliver ført tilbage til områderne,« sagde finansministeren.

Alle 98 kommuner oplever beskæftigelsesfremgang siden 2015, viser Finansministeriets tal.

Samtidig er der 56.000 færre personer på offentlig forsørgelse end i 2015.

2019-finansloven er den sidste finanslov inden næste folketingsvalg, og forventningen er, at den skal indgås sammen med Dansk Folkeparti.

Støttepartiet kræver blandt andet besparelser på udlændingeområdet i form af stramninger og familiesammenføringsreglerne og optjeningsprincipper for sociale ydelser.

Kristian Jensen er ikke umiddelbart afvisende:

»Jeg synes, det er glimrende, hvis vi kan reducere udgifterne på dårlig integration,« sagde han.

Regeringen - som tidligere har efterlyst nul- eller minusvækst i den offentlige sektor, vil næste år lade de offentlige udgifter vokse med 0,4 procent, hvilket glæder Dansk Folkeparti.

Enhedslisten mener imidlertid, at det er rent spil for galleriet, når regeringen taler om at dele gaver ud til velfærden. Væksten er nemlig ikke nok til at dække det såkaldte demografiske træk:

»Historien om, at finansloven er en gavebod, er ren fup. Fakta er, at regeringen ikke engang afsætter penge nok til at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre. Bliver det her til virkelighed, så vil det betyde endnu mere stress for sygeplejerskerne, endnu mindre tid i ældreplejen og endnu flere børn pr. pædagog i børnehaverne,« siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, i en kommentar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.