Annonce
Politik

Skrappere krav vil sende 12.000 flere på integrationsydelse

Fremover skal man have opholdt sig i Danmark i længere tid for at have ret til kontanthjælp og dagpenge.

Markant flere borgere i Danmark vil i fremtiden skulle leve af den særligt lave integrationsydelse, hvis de bliver ledige.

Det skyldes, at regeringen og Dansk Folkeparti i februar blev enige om at skærpe kravene for, hvor længe man skal have været i Danmark, hvis man skal have ret til dagpenge og kontanthjælp.

I nye beregninger har Finansministeriet skønnet over den forventede udvikling i integrationsydelsen.

Det har ministeriet gjort ved at regne på, hvor meget det vil koste at afskaffe den særligt lave ydelse, som nogle partier ønsker.

Prisen for at gøre det er tredoblet efter stramningerne. Udgifterne til integrationsydelse ventes altså at stige betragteligt, fordi langt flere borgere vil blive omfattet af den.

Tænketanken Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, har spurgt Finansministeriet ind til beregningerne. Han oplyser, at tallene dækker over, at 12.000 flere personer skønnes at ville være på integrationsydelse i 2025.

Heraf ville 11.000 have været på kontant- eller uddannelseshjælp, hvis stramningerne ikke var indført. Og 1.000 ville have været på dagpenge, lyder skønnet.

Mads Lundby er overrasket over, at tallene er steget så meget. Men han er varm tilhænger af integrationsydelsen og anbefaler ikke at afskaffe hverken den eller kontanthjælpsloftet.

- De sikrer, at der er et sundt incitament til at tage et job for kontanthjælpsmodtagere og flygtninge. Bortfald af ydelserne vil reducere beskæftigelsen, vurderer han.

Fra andre sider lyder der skarp kritik af de skærpede opholdskrav. De indføres for at sikre, at folk, der modtager offentlige ydelser, også har bidraget til det danske samfund.

Men stramningerne rammer også danske statsborgere, der i en periode arbejder i udlandet, påpeger kritikerne.

Fremover skal man have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste otte år for at kunne få dagpenge. Undtaget er folk, der er udsendt for danske virksomheder.

Det vil sige, at man først har ret til dagpenge igen, syv år efter at man er vendt hjem, uanset om man har betalt til A-kasse hele sit arbejdsliv.

Man skal have opholdt sig i Danmark i ni ud af ti år for at kunne få kontanthjælp. Tidligere var kravet syv ud af otte år.

En ledig, der ikke er forsørger, modtager 6182 kroner om måneden før skat i integrationsydelse. Kontanthjælpen for samme person er 11.282 kroner. Dagpenge beregnes ud fra den løn, man havde, før man blev ledig.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her